Fraster 2010

Vi har nu haft vores Fraster tæpper i campingvognen i lidt over 1½ år. Da vi i sin tid fik tæppet, lovede vi at skrive om vores erfaringer med tæppet hvad kvalitet, rengøring m.m. angår. Så det gør vi så nu.

Annonce:

For at denne artikel giver mening, skal vi lige præcisere hvor meget tæppet er blevet brugt. Siden vi fik vores tæppe, har vi været på tur med campingvognen i ca. 32 uger. Det er meget. De fleste campister bruger deres campingvogn 6 - 7 uger om året, og vores 32 ugers brug svarer derfor til ca. 4,5 års brug for de fleste campister.

Så når vi skriver om slitage m.m. i denne artikel, så bør man nok betragte det som svarende til ca. 4 års brug.

Undtaget herfra er spørgsmålet om lyseægthed - dvs. om tæpperne falmer når de udsættes for sollys. Vi har sammenlignet farven på den del af tæppet, der ligger lige ved indgangsdøren og lige under loftslugen med den del, der ligger under bordet i rundsiddegruppen. Vi kan ikke se nogen nævneværdig forskel, så efter 1½ års brug, er tæppets farver altså ikke falmet.

Men hvad så med pasform og slitage?

Annonce:

Fraster leverer deres tæpper i tre kvaliteter - Compact, Comfort og Luxus - hver med deres farver og mønstre. Vores tæppe er i Comfort-serien - altså den næst bedste kvalitet.

Fraster 2010
Der er begyndende 'gang-baner' ved indgangen, foran køkkenet og i gangen ned gennem campingvognen

Man kan selvfølgelig se at tæppet er blevet brugt. Hvis lyset falder rigtigt og man kigger godt efter, så kan man se hvor vi går mest i campingvognen. Der er begyndende 'gang-baner' ved indgangen, foran køkkenet og i gangen ned gennem campingvognen. Der er i disse område, vi bevæger os mest i campingvognen, så det er vel kun naturligt, at tæppets luv trædes hurtigere ned her end i de øvrige områder i campingvognen. Jeg vil ikke gå så vidt at kalde tæppet for slidt i disse område, men man kan altså så småt begynde at se, hvor vi går mest i vognen.

Alle tæpper fra Fraster er kantsyet. Dvs. tæppets kanter er godt beskyttet mod rivninger og andre skader. Samtidig giver det også en rigtig pæn afslutning på tæppet. Vi er begyndt at se tydelige tegn på slitage flere steder på kantsyningen. Denne slitage på vi tilskrive tæppets pasform/placering i campingvognen.

Fraster 2010
Der er begyndende slitage flere steder på kantsyningerne

Fraster leverer deres tæpper med en tolerance mellem 0 og -1 cm. Dette for at sikre at tæpperne aldrig bliver for store. Er tæpperne for store, er de umulige at få til at ligge pænt og glat. Der skal desuden være luft mellem tæppets kanter og campingvognens møbler for at mindske slitage på tæppets kanter.

Men vi er ikke helt tilfredse med pasformen på vores tæppe. Der er tage højde for alle udskæringer og både skæve og lige mål ved campingvognens gulv. Men alligevel kan vi ikke få tæppet til at ligge helt perfekt. Der er altid et eller andet sted at tæppet rører ved vægge eller møbler. Det drejer sig kun om få millimeter, men alligevel...

Problemet med pasformen forværres lidt af, at vi ikke kan for tæppet til at ligge fast. Dette problem har intet med Fraster at gøre, men skyldes alene, at vi endnu ikke har fundet på en metode, der får tæppet til at ligge 100% fast. Først forsøgte vi os med at lime velcrobånd fast på hhv. guld og tæppe. Den metode kunne ikke holde tæppet på plads. Nu har vi i stedet lagt antiskridmåtter under hele tæppet, men det giver sig stadig.

Fraster 2010
Vi har antiskridmåtter under hele tæppet

Tæppets pasform og det at tæppet ikke kan ligge fast gør, at tæppet presses på mod vægge og møbler. Det medfører som nævnt en øget slitage på kantsyningen.

Nu skal problemet med pasformen ikke overskygge vores glæde ved tæppet. For vi er absolut glade for tæppet. Det er dejligt at gå på, det luner, og så er det pænt at se på.

Også når det gælder rengøring er vi meget tilfredse med tæppet. Vi støvsuger det regelmæssigt, og det er i de fleste tilfælde nok til at fjerne det meste snavs. Tæppet at også blevet udsat for væsker som rødvin, kaffe o.l. Det har vi kunne fjerne med pletrens.

Fraster 2010
Tæppet trænger nu til en grundig rengøring

Men 32 ugers intens brug - sommer som vinter - har naturligvis sat sit spor, og vores tæppe trænger nu til en grundig rengøring. Vi vil forsøge at rense tæppet grundigt ved at leje en tæpperenser i løbet af efteråret. Det proces kan du læse mere om senere på året her på AltOmCamping.dk.

Links:
Relevante Link(s) : Fraster
Se også: Få gulvtæppe i campingvognen eller autocamperen
Rensning af tæppe

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information