Det kan koste dyrt hvis det påkrævede udstyr ikke er tilstede i bilen

Mange ejere af biler, der er lavet om til autocampere, kører i god tro rundt uden det påkrævede udstyr i bilen. Det kan koste mange tusind kroner i bøde og afgifter.

Annonce:

FDM opfordrer ejerne til at kontakte Skat for en præcis udstyrsliste og efterlyser samtidig bedre og mere klar oplysning fra Skat.

Et manglende liggeunderlag, gasblus eller sæder kan blive en dyr forglemmelse for ejerne af mange af landets autocampere. En dom fra Højesteret slår nemlig fast, at glemt eller manglende udstyr til ombyggede autocampere kan udløse en ekstra afgift.

En ombygning af større biler fra peronbil til autocamper var indtil en lovændring i 2007 ellers populært. På den måde kunne ejeren nemlig slippe med at betale 60 procent i registreringsafgift mod de normale 180 procent. Til gengæld har det været et krav, at bilen er indrettet til ophold og beboelse. Hvornår den er det, er imidlertid ikke præciseret i loven. Det samme gælder kravet til det udstyr, der skal være med i bilen.

”Det betyder, at ejere af autocampere i flere tilfælde har fået bøder og afgiftskrav på flere hundrede tusind kroner, fordi de ved en kontrol ikke havde det udstyr, som ifølge Skat var påkrævet. Mange er heller aldrig blevet oplyst om disse krav af Skat,” siger advokat i FDM Casper Schad og tilføjer:

Annonce:

”Vi mener, man med rette kan spørge til rimeligheden i, at man kan risikere et afgiftssmæk på 200.000 kroner for manglende udstyr som blandt andet et liggeunderlag, som en dom fra Højesteret viser.”

Ifølge FDMs oplysninger drejer det sig om mere end 11.000 autocamper-ejere, som risikerer høje bøder og ekstra afgifter for manglende udstyr i bilen.

Mange af de nuværende ejere har imidlertid ikke købt deres autocamper fra ny og ved derfor ikke nødvendigvis, hvilket udstyr der er påkrævet i bilen. Det fremgår nemlig hverken af bilens registreringsattest eller af Skats hjemmeside.

”Mange autocamper-ejere kører i dag rundt i god tro uden at være klar over, at de bryder loven og risikerer temmelig høje bøder og afgiftskrav, hvis de ikke opfylder Skats krav til udstyr i bilen. Det mener vi ikke kan være rimeligt. Derfor opfordrer vi ejere af autocampere, der er indregistreret før 2008, til at kontakte Skat hurtigst muligt og få svar på, hvilket udstyr de skal have i bilen. Desuden bør Skat også udarbejde udstyrslister for de enkelte autocamper-modeller på deres hjemmeside,” siger Casper Schad.

Kilde: FDM

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information