Mona's campingblog

"Campingliv - det frie liv med det frie valg"
jun 01

Forventningens glæde...

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (0)
Kategori: Generelt

har i dag gået og nusset med at pakke campingvognen, mens manden i huset er på jobs... og ihh hvor har det været hyggeligt... man går og putter ting forsvarligt på plads og så hensigtmæssigt som muligt med en forventning i maven om en god tur som er på vej... Det er en stor del af campinglivets glæder for mig... mærke campingvognen, man kender dens duft, næsten hver en lille skrue, det er en feriebolig på hjul og vi skal ud på landevejen og sydover i det jyske...  Der loves sommervejr og tanken om en stille lun sommeraften, hvor roen breder sig over campingpladsen, kan næsten  "få mig til at svimle" det er bare så lækkert... Sidde og hygge med en kryds og tværs eller en god bog, turiste lidt og komme hjem igen til campingvognen, sætte en kande kaffe i gang og så slænge sig i forteltet... "dømt til afslapning og afstresning"

Det er skønt at være campist :)

apr 17

muuuhh og pip

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (0)
Kategori: Generelt

har lige siddet og læst en rejseberetning fra Paris og kom til at le så tårerne trillede.... Campisterne talte ikke fransk og tjeneren kun meget lidt andet end fransk, så det endte med at de voksne fik noget mad som havde sagt muuuh og børnene fik noget der havde sagt pip!! men er det ikke lige præcis essencen af det at tage på camping i udlandet... Man tager afsted for at få oplevelser og bringer det med sig af sprog man kan og kommer alligevel frem, enten med få gloser eller fagter og nyder livet under fremmede himmelstrøg....

Er man i tvivl om man tør tage på den store drømmerejse med campingvognen, bør man skrive sig bag øret at fagter og håndbevægelser er universelle og det kan nok være at man ikke kan det lokale sprog, men man kan nyde omgivelserne uden at skulle gøre sig forståelig....

 

jan 28

tanker, overvejelser, forvirring og beslutning...

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (3)
Kategori: Generelt

det kan nok for en del virke ret forvirrende som vi på det seneste har vandret rundt blandt campingvogne og ønsker, men trods det at vi stadig rigtig godt kan lide en LMC,  og stadig vil gøre det fremover, så vælger vi af flere grunde at følge vores første indskydelse - hvilket vi ofte har gjort her i huset, med godt resultat og vi falder tilbage til ønsket om en spritny campingvogn, lige med den indretning og udseende som vi faldt for da vi trådte ind i den første gang - nej helt nøgternt, så fik vi første gang øje på en Adria Adora 472 LU, da vi på AOC Web TV, så Ann Karina præsentere en sådan vogn, som netop gjorde at vi besøgte en campingforhandler og så den i virkeligheden første gang,

En anden grund er at brændstofpriserne bestemt ikke bliver lavere i fremtiden og vi vil gerne på et tidspunkt have en mindre bil, i stedet for vores nuværende Mondeo og hvis vi vælger den LMC som vi havde et rigtig godt øje til, så "tvinges" vi til i fremtiden at have en størrelse bil i Mondeo klassen... Totalvægten for den LMC vi havde på krogen, var 1500 kg og hos en Adora er den 1300 kg og de 200 kg mindre gør at vi mere frit kan vælge en mindre bil. Vi er trillende campister og selv om vi nu nok har råd til at putte mjød på bilen, så vil det i fremtiden være rarest at brændstofmåleren løber for hurtigt nedad... :)

Ydermere så er det en gammel drøm at tage en spritny campingvogn i brug og vide at vi er de første som bruger den og der kommer Adria ind på banen, både på grund af udseende og vægt, men bestemt også på pris, indretning og udstyr...

Læs mere...
okt 18

Jagten er gået ind....

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (5)
Kategori: Generelt

Vi har nu solgt vores campingvogn, selvom det lidt var med blødende hjerte, men Adriane var trods alt ikke helt ung længere og "hun" glæder nu en familie i Silkeborg og vi ønsker dem og "hende" god vind fremover :)

Vi skal så kigge lidt nøjere på en Adria Adora 472 LU årg. 2011. Den indeholder lige præcis de ting vi sætter pris på og har tilmed en størrelse som gør at vi evt. i fremtiden kan vælge en bil som måske er en kende mindre end vores nuværende Mondeo. Økonomien skal være med og på plads, for vi er ikke den type personer som bare drøner i banken og låner til højre og venstre og samtidig har vi sagt til os selv at det bliver en vogn som vi vil holde ved i ret mange år fremover, med mindre et eller andet uforudset pludselig opstår. 

Vi vil derfor have den udstyret og indrettet som vi lige går og drømmer om, med ekstra dørlås, gas- og narkosealarm og udvendigt gasudtag, så vi, om nødvendigt, kan tænde for en gasvarmer i forteltet uden af skulle trække slanger og andet udenfor. Tillige har vi forespurgt hos Adria Danmark om man, såfremt man er villig til at at vente på det, kan få en sådan vogn med en anden træsort. Vi er nemlig ret vilde med den træsort og det interiør som en Adiva 513 årg. 2008 har og vi ville nok have valgt den type Adria i sin tid, da vi købte cv for første gang, men vi kunne og kan stadig ikke komme overens med at rundsiddegruppen er placeret hvor den er og man sidder og kigger på sit køkken, fremfor at at sidde og nyde en smuk udsigt. Vi er selvfølgelig helt på det rene med at vognen med de ting vi gerne vil have, bliver dyrere end normalt, men så burde der heller ikke opstå  "utilfredshedspunkter" i mange år fremover og skriver med vijle "burde" for ... man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer :)

Læs mere...
okt 06

slut for sæsonen....

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (1)
Kategori: Generelt

så sluttede vores sæson med camping for i år og vi tømte campingvognen for rub og stub og hold da op hvor blev vi overraskede over så meget "skrammel og stads" der var i Adriane... vi blev faktisk overordentligt overraskede.... og vi skulle bagefter ud og trille med den i tom tilstand og det var pludselig som at køre med en lille TaB bagefter og det gav sandelig stof til eftertanke.... vi sorterer nu med grov hånd, så vi kun i fremtiden har det som vi lige nøjagtigt har brug for, med os og laver en liste - så hvis noget ryger ind, må det vel kunne betyde at andet kan ryge ud...

Til næste år, når campingvognen skal pakkes, bliver tingene vejet og vurderet og bliver de fundet for tunge, så kommer de ikke med...

Fortsat god sæson for jer som ikke lukker jeres campingvogn ned for vinteren og vi ses derude til foråret... :)

sep 29

"vi higer og søger".....

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (3)
Kategori: Generelt

Vi har et stykke tid tænkt at vi ville sælge vores campingvogn, inden det evt. måtte blive helt umuligt, men vi vil ikke sælge vognen for enhver pris, for vi er glade for den... vi kigger derfor rundt på nettet efter en anden campingvogn og det er den rene jungle at komme igennem og ret svært når man sidder foran en pc skærm at kunne skille skidt fra kanel... men hvis hun bliver solgt her i år, så er vi nok kommet frem til den konklusion at vi venter med at købe en anden vogn til ind i det nye år, for vi camperer ikke om vinteren, endnu da, forsøger ihærdigt at lokke manden i huset til at prøve, men han er ikke nordjyde for ingenting og er derfor ret stædigt anlagt :)

Vi har nogle gennemgående ting vi kigger efter og det er svært at kombinere interesserne i en vogn. Man ville næsten ønske at man kunne pille en række vogne fra hinanden og selv sætte sin campingvogn sammen, så den blev lige præcis som man ville have den. For os skal en campingvogn være funktionel og hyggelig at være i og vi er bestemt ikke til det alt for moderne decor, men det er ret svært at undgå, for den generelle trend er det "smarte og hippe" med hvide låger, læder og jeg skal komme efter dig, men det er slet ikke os. Vi er nok lidt "tyske" i så henseende og kan godt lide de lidt mørkere træsorter, men det virker også som om det bliver sværere og sværere at finde, med mindre det er i en vogn som netop har den træsort som en del af det at være "eksklusiv" og dermed ringer kasseapparatet højlydt.

Snakkede med en forhandler om netop de hvide låger og fik den besked at de nok blev svære at komme udenom - for det var højeste mode og "det folk vil have" - ok, så er vi altså ikke som "folk" er flest... enten må vi rette ind til højre, eller også må vi vente på at den trend vender igen.. hvem mon er mest stædig??

Læs mere...
aug 17

måden at holde ferie på...

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (2)
Kategori: Generelt

vi har nu været rundt omkring i vores sommerferie i år, både udenlands (til Mosel) og herhjemme (Bramslev Bakker Camping) og vi har til vores forundring hørt en del Autocampister været en smule irriteret på deres vogn, med den begrundelse at det er svært at "turiste" når man camperer i en autocamper og vi har da også set mange forskellige cykler, knallerter og scootere være med i bagagen. Med en Autocamper, skal du som med en campingvogn, pakke alt forsvarligt sammen hvis vognen skal flyttes, og det bare du skal til købmanden eller andre småting og ellers skal du påregne yderligere vægt og øget brændstof økonomi, når du har et eller andet ekstra transport middel med (i alt slags vejr vel at mærke...) hvor i mod med en campingvogn har du bilen du kan transportere dig rundt i, mens vogn og fortelt venter på dig på campingpladsen. De irriterede miner har vi ikke kun set og hørt fra danske turister, men også udenlandske... Vi sad på et tidspunkt selv og drømte om fast at eje en autocamper, men efter vi var ved Mosel i sommer og kom rundt omkring, mens to forskellige naboer i Autocampere ikke kom nogen vegne overhovedet, så er vi overbeviste om at vi ikke kommer til at eje en Autocamper, får når vi er på camping, er vi også turister og kan lide at komme rundt og se ting, også dem som er lidt længere væk og så komme hjem til campingvognen, som står og venter på os.

Dog skal det siges at en ferie i en autocamper bestemt skal prøves, det er jo da en helt anderledes måde at campere på og det kan være at vores syn ændres en kende efter at have prøvet det... man skal aldrig sige aldrig.... men vi kigger også på bundlinjen og der begynder sveden at springe på panden over de uhyrlige priser herhjemme... vi har så, som så mange andre, snakket om at få en på tyske plader, og det er da en mulighed, for så at køre nogle km på den og senere indregistrere den i DK, men i bund og grund, så holder vi rigtig meget af at komme rundt i DK og ville ærgre os over ikke at kunne komme rundt i fædrelandet...

Der er plusser og minuser ved alting, men plusserne vejer indtil videre tungest mht. campingvogn, så den hylde lægger vi os på... Telt ville for nogen også være en mulighed, for at komme hurtigt rundt i bil, for det går langsommere med en campingvogn på slæb, men der indrømmer jeg at jeg nok er for mageligt anlagt. At skulle sætte telt op i 30 graders varme mens man sveder som en hest, for så at blive belønnet med en gang tordenregn, hvorefter alting er en smule klamt - nej det er ikke lige mig - men det er det for andre og det er ganske fair.... for som vi siger på vores hjemmeside:

Læs mere...
jun 25

campisterne rykker ud....

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (0)
Kategori: Generelt

er lige kommet hjem fra Århus og jeg skal sandelig love for at solen og skolerne begyndende sommerferie har fået campisterne ud af starthullerne. Fra Århus til Randers mødte jeg vel nok de første 30 campingvogne og et par enkelte autocampere i sydgående retning og jeg kunne tydeligt mærke min "indre campist" rykket godt i påhængstrækket af iver for at smutte samme vej - sydover, men jeg må pænt væbne mig med tålmodighed, men når det kommer til at lufte "Adriane", så er jeg altså ikke særligt tålmodig og da slet ikke når "Ham" oppe i penthouse lejligheden endelig begunstiger os med super dejligt vejr.

Er sikker på at flertallet af de sydgående campister lige skal ind forbi Fleggaard eller Poetzch for at tanke depoterne op og går det ellers sydover af A7. Hvor turen går hen, er jo svært at tænke sig, men mon ikke mange søger mod Østrig,Italien, Frankrig eller Kroatien??

 

Læs mere...
maj 08

campingtur på godt og ondt til Husodde Camping...

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (2)
Kategori: Generelt

vi kørte hjemmefra Torsdag morgen, for at tage ned til Hedensted Caravan Center for at få sat et cykelstativ på campingvognen og de var yderst hjælpsomme og gode til jobbet, det tog montøren en times tid, så var den sag klaret.. Jeg var ude i værkstedet imens og tog en masse billeder som skulle have været vist herinde på AltOmCamping.dk og Kai gik ind i butikken og snusede efter ting til vores cobb grill og fik luftet Asta, men om aftenen, selvfølgelig også efter at jeg havde taget en del billeder fra Husodde Strand Camping, hvor vi skulle bo, viste det sig at næsten samtlige billeder var ødelagt, af en eller anden årsag, på SD kortet... Behøver vel ikke at fortælle at jeg næsten fik et akut hjertestop! og jeg blev bare så skuffet, så skuffet, så nu bliver det SD kort smidt ud, vi vil ikke risikere den oplevelse en gang til...

Selve ankomsten til Husodde Strand Camping, var meget hektisk, vi ankom ca. 12.15, men vi havde ikke været opmærksom på at der var siesta, så kontoret var lukket indtil kl. 14, så var gode råd jo dyre, men efter lige søgen, så fandt vi et telefonnummer og ringede op og spurgte om vi måtte køre ind på pladsen og hvilket nummer vi skulle ligge på... vi fik lov og selve bookingen havde fra vores side været lidt omskiftelig, da vi fra nogle gode venner havde fået et råd om at skifte placering, så det endte med at Husodde henviste os til en plads som var helt ubeboelig og på størrelse med et frimærke, klods op af arbejdsmaskiner og entreprenørgrej, vi havde hægtet vognen af på det tidspunkt,hvilket viste sig at være rigtig rigtig dumt, for grunden var i den grad kørt på og da vi er undervejs til at skulle finde et nyt batteri til vores campingvogn, så virkede vores mover selvfølgelig ikke og vi måtte i den grad kæmpe som hunde for at få vognen drejet rundt igen, så vores Mondeo kunne trække den fri. Campingfatter kom forinden ned med en traktor og vi sad inde i vognen og så glade på hinanden, men han læssede hurtigt nogle ruller med hegn på sin anhænger og forsvandt igen, og så måtte vi kæmpe selv og VI KÆMPEDE virkeligt og var meget tæt på at få skadet vores campingvogn, da den kom ind i nogle træer som pressede hårdt ii rundingen oppe ved taget, men heldigvis skete der ikke noget med den...

Vi havde sagt til campingfatter at på denne plads hverken kunne eller ville vi bo, så vi fik at vide at vi selv kunne hitte en plads og så meddele senere hvor vi lå... Det viste sig senere, da vores venner ankom, at den plads som vi egentligt havde fået tildelt, var optaget af en anden vogn og så er det ikke underligt at vi ikke kunne hitte ud af det...

Læs mere...
apr 15

Der er et yndigt land........ det er bare for dyrt at se det...

Mona Skrevet af: Mona | Kommentarer (2)
Kategori: Generelt

jeg er ret glad for at bo vest for Storebælt, ikke mindst med campistbrillerne på... Her i det jyske er vi landfaste med Kina og skal ikke betale en spidsen af en Jetjager for at komme rundt her vest for Storebælt eller for den sags skyld udenlands... Det er selvfølgelig en af ulemperne ved at bo på en ø, hvad Sjælland jo er, selv om størstedelen af befolkningen bor derovre... Jeg bliver til stadig overrasket over de priser der tages for bil med campingvogn til og fra Sjælland og syntes egentligt at det er grotesk at man som campist skal have den store tegnebog op af lommen for at bevæge sig alsidigt rundt i vores Kongerige og dermed lægge kronerne indenlands... Vi ville rigtigt gerne campere øst for Storebælt, men for de omkostninger der ligger i det, kan vi komme rigtig meget rundt herovre vest for Storebælt og evt. syd for grænsen.  Men en skønne dag vil jeg gerne ned på Lolland/Falster og Møn og finde en campingplads i nærheden af København og turiste vores hovedstad.... men ærligt, så fravælger vi pt. landets østlige regioner pga. de omkostninger der ligger i at komme dertil...

Jeg ved godt at der findes en række muligheder for rabat muligheder, men så skal man melde sig ind i DCU,  der er vi medlemmer eller have alle mulige eller "umulige" kort og aftaler, og det finder jeg ikke rimeligt, det er til tider en Jungle at hitte rundt i.

Ja, ja... ikke mere brok fra mig denne gang- jeg er bare glad for Danmark og syntes vi har mange smukke steder og vil gerne campere overalt hvor det er muligt - også for tegnebogen :)

<< Første < Forrige 1 2 3 Næste > Sidste >>