Grønninghoved Strand Camping

Festligt jubilæumsår i 4 stjernet luksus. Hvis man for 25 år siden havde fortalt, at vi skulle holde ”sølvbryllup” som lejrchefer, havde vi nok rystet lidt på hovedet, siger værtsparret samstemmende, mens de nyder en tiltrængt pause i receptionen.

Annonce:

Gæsterne strømmer fortsat til den smukt beliggende 4-stjernede Grønninghoved Strand Camping ved Lillebælt, så der er ikke noget at sige til, at værtsparret Else og Niels Gaj Nielsen, ofte har svært ved at få timerne i døgnet til at slå til.

Bommen går op i et raskt tempo og nye vogne ruller konstant ind på pladsen. Det har de i øvrigt gjort siden Else og Niels Gaj Nielsen overtog pladsen i 1993. Næsten hvert år har budt på fremgang og især børnefamilier fra Danmark og Holland strømmer til. Men der er også meget for børnefamilierne at komme efter på pladsen.

Stort, lækkert poolområde med surfing-hill rutsjebane, børne slangerutsjebane og stort solområde er et sikkert hit blandt gæsterne, men pladsen råder også over to store legepladser, tennisbane og adventure minigolfbane.

Pladsen er beliggende i en gammel frugtplantage og har fra mange pladser en unik udsigt over den østvendte Lillebælt strand med Fyn i baggrunden, noget også pladsens mange seniorer sætter pris på. Den børnevenlige sandstrand har blåt flag og ligger kun et stenkast fra pladsen. Og så skal man ikke engang være særlig god til at kaste!

Annonce:

Pladsen tidligere ejere, Lyda og Thomas Lind, var fremsynede og havde som de første i landet bygget familie- og combirum i toiletbygningerne. Den linje har det ”nye” værtspar fortsat, så de i dag råder over supermoderne toilet faciliteter med fuld murede skillerum.

Pladsens faciliteter er velholdte og i en klasse for sig, hvilket i 2012 har udløst den eftertragtede 4. stjerne, noget de naturligvis er meget stolte over. Grønninghoved Strand Camping er den femte plads i Sønderjylland med 4 stjerner, men var den første plads i Danmark til at lave specielle autocamperpladser. I dag råder pladsen over 10 af slagsen.

Hele campingeventyret startede på Djursland i 1988, hvor Else og Niels købte Dalgaard Camping. Efter 5 år på Djursland søgte de større udfordringer og overtog Grønninghoved Strand Campings godt 300 enheder i 1993.

Parret, som oprindeligt stammer fra Esbjerg området, har to voksne børn. Både Line og Mads hjælper til på pladsen, når der er brug for det – og det er der tit!

Niels har i mange år været aktiv i foreningslivet. I de unge år var det primært håndbolden som trak, både som spiller og træner. Senere har han været aktiv i DK-Camps hovedbestyrelse, heraf 10 år som kredsformand i Sønderjylland og de seneste 4 år også som DK-Camps repræsentant i Campingrådet.

Men det er på Grøninghoved Strand Camping hjerteblodet ligger. Pladsen er nu, som vi gerne vil have den, mange af vore gæster er gengangere, så noget må vi gøre rigtigt, siger de, inden kaffekoppen stilles væk og nye gæster checker ind. Måske tager vi lige 25 år til.

Links:
Relevante Link(s) : Grønninghoved Strand Camping

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information