Camp-let

Oliver Klockmann Christensen på 7 år er hjemmefra i 20 weekender hver sæson i jagten på endnu flere danske mesterskaber. Han og resten af familien oplever nærmest Camp-let'en som deres andet hjem.

Annonce:

Ikke mange Camp-let'er bruges til så mange forskellige formål som den familien Klockmann Christensen fra Gram i Sønderjylland kører rundt med. Den fungerer først og fremmest som sommerbolig, men omdannes i en snæver vending også til speedwayværksted og udstillingslokale for de pokaler, som sønnen Oliver kører hjem.

Han er bare syv år og har efter tre år som speedwaykører allerede to flotte pokaler i hus fra blandt andet et dansk mesterskab i holdkørsel. Oliver er en stille og genert dreng uden de store armbevægelser, men så snart han får kørerdragten på og sætter sig cyklen, tager pokker ved ham. Så ryger gashåndtaget i bund, og så går det derudaf med op til 60 kilometer i timen.

Olivers far, Per Christensen, 39, arbejder på rensningsanlægget i Gram, mens mor, Marianne Klockmann, 33, er ansat i Helse- og Beauty Huset i samme by. Begge har altid været interesseret i speedway, men interessen er indtil videre kun smittet af på Oliver og ikke lillesøster Emilie på fem.

"Når man har en dreng, der kører speedway, er det hele familien, der kører speedway. Vi er af sted i 20 weekender hver sæson, og henover en sæson tager sporten så meget tid, at en familie skal være fælles om det.Derfor er vi også vilde med vores Camp-let. Der er gode sovekabiner, et godt køkken og god plads i forteltet, og når vi ankommer til et stævne en fredag aften, tager det kun 10 minutter at gøre 'boligen' klar, mens andre bøvler i op til flere timer med campingvogn og fortelt", fortæller Per Christensen.

Annonce:

Familien har investeret i en kassevogn, hvor der omme bagi er plads til Olivers to små motorcykler, ekstra dæk, reservedele og værktøj. Kassevognen er således ryttergård, mens Camp-let'en er beboelse, men på de dage, hvor regnen tonser ned, omdannes forteltet også til speedwayværksted.

Speedway er ingen billig hobby, så familien har fået mormor og morfar samt farmor og farfar samt en stribe lokale virksomheder og forretninger som sponsorer. Og så står der naturligvis også Camp-let hen over styret på Yamaha'en med de 50 ccm.

Cemp-let
Oliver med sine pokaler

"Vi gør så at sige intet i sportssponsorater, men denne her lille fyr kunne vi alligevel ikke stå for. Og så har der altid været et slægtsbånd mellem Camp-let og motorsporten, siden vi var hovedsponsor for racerkøreren Kris Nissen i starten af og et langt stykke tid hen i hans karriere. Det ligger i blodet på vores familie", siger direktør Hans Jørn Nissen.

Pressemeddelelse

Links:
Relevante Link(s) : Camp-let

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information