| 07 Juni 2010
AltOmCamping.dk vil i den kommende sæson være blandt sponsorerne bag håndboldklubben AG's ungdom.

AG Håndbolds U14 Piger glæder sig til den forestående sæson
Når man nævner AG Håndbold (Albertslund/Glostrup) vil de fleste håndboldinteresserede nok tænke på klubbens herrehold, der med profiler som Joachim Boldsen, Kasper Hvidt, Lars Jørgensen m.fl. står klar til at sætter deres præg på Håndboldligaen i den forestående sæson. Men det er som sagt ikke dette hold, vi er blandt sponsorerne for.
Selvom vi langt fra er et stort firma med store økonomiske ressourcer, valgte vi alligevel at indgå blandt sponsorerne, da vi fik en henvendelse fra AG's u14 piger. De manglede penge til indkøb af træningsdragter, trøjer samt tilskud til aktiviteter o.l.

Pigernes nye træningsdragter
At vi netop valgte at indgå blandt sponsorerne i AG, skyldes det engagement som klubben udøver for at skabe nogle gode og sportslige rammer for ungdommen. Elite-spillerne gives rigtig gode muligheder for at udvikle sig gennem træning og opbakning uden at dette på nogen måde tilsidesætter dem, der bare vil spille håndbold 'for sjovs skyld'.
I begge tilfælde gælder det, at det skal være sjovt at spille håndbold, og at det sociale samvær sættes højt.
Vi er imponeret over det arbejde som trænere, holdledere, udvalgsmedlemmer, bestyrelse m.fl. laver for at tilbyde ungdommen sunde og gode interesser. Vores datter er selv spiller i klubben, så vi har et førstehåndskendskab til klubbens arbejde - og det vil vi gerne støtte.

Niveauet er højt hos AGs U14 Piger. Her kæmpes der hårdt for sejr ved dette års Danske Bank Cup i Albertslund.
AG's u14 piger består af 35 spillere fordelt på to hold. Alle spillerne har netop været på Teambuildingstur (på Stevns Camping), og alle glæder sig til at kommer i gang med sæsonens træning og kampe. Første mål er at kvalificere begge hold til hhv. bedste og næstbedste turneringspuljer på Sjælland.
Vi ønsker dem held og lykke.


Google
Facebook
Twitter
Myspace
Linkedin
Yahoo
Digg
del.icio.us
Windows Live
Blogger 




