Active Image Nordisk Camping Træf 2007 blev skudt i gang med en imponerende åbningsceremoni mandag d. 09. juli 2007.

I de ellers så regnfulde dage op til DCT2007, tilsmilede vejrguderne arrangementet og åbningsceremonien kunne afholdes i strålende solskin. Solen kunne dog ikke nå at tørre de mange mudderpøle foran scenen, men det var der ikke mange, der tog sig af.

Image
Den Kongelige Livgarde forest i optoget

Annonce:

Den Kongelige Livgarde gik forrest i optoget med de mange deltagere fra hele Skandinavien op til den store scene, hvor Arnth Nielsen fra Dansk Caravan Klub bød velkommen til alle. En velkomst der lovede et noget anderledes Nordisk Camping Træf, idet man vil forsøge at flytte nogle grænser for indholdet i et NCT uden at miste de gode traditioner.

Image Image
Arnth Nielsen byder velkommen
DCU Formand Bjarne Jensen retter lidt på slipset

Efter velkomsten fik den folkekære entertainer Ole Hald hurtigt stemningen til at stige yderligere med nogle velkendte Elvis-numre, som de fleste kunne synge med på.

Image Image
Ole Hald underholder Og alle morer sig

Herefter gik åbningsceremonien sin gang med talere om indholdet på NCT. De fleste talere understregede det vigtige i fortsat at vedligeholde fællesskabet mellem campister i Norden og derved arbejde for forståelse og ensretning af de nordiske regler mht. camping

Image
Den Kongelige Livgarde giver opvisning

Annonce:

Nu må man ikke tro, at åbningsceremonien kun bestod af taler. Den Kongelige Livgarde gav et par imponerende opvisninger på deres musikalitet. Og Ole Hald sørgede også for morsom underholdning, så alle – uanset nationalitet – skreg af grin.

Image
Ole Hald giver den som ballonkunstner

Image
Til stor underholdning for alle

Åbningsceremonien kulminerede da faldskærmsudspringere kom ned fra himlen med hhv. det danske, svenske, norske og finske flag.  Disse flag blev brugt ved standerhejsningen. Smuk var det, ad de nordiske flag steg samtidig til top til tonerne af ’Der er et yndigt land’

Image
Og så kom Dannebrog ned fra himlen

Alt i alt var det en rigtig flot og varm velkomst ceremoni i strålende solskin. Dejligt at se så mange campister fra hele norden på samme sted – og så endda for at fejre hvad vi alle brænder for – nemlig det at være campist.

Image
De Nordiske flag samlet på NCT2007

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information