Image 

En lille, men veludstyret rejsevogn for 2 personer.

Annonce:

Adria Altea 462 PS er en prisbillig rejsevogn. Den har en egenvægt på 910 kg og en totalvægt på 1300 kg, så den kan trækkes af de fleste biler. Og med en pris på 94.980,- kr. må Adria Altea 462 PS siges at være en veludstyret og letkørt campingvogn til få penge.

Altea serien fra Adria består af 11 forskellige modeller. Alle Altea modeller er i 2008 forbedret på en række punkter. Udvendigt har serien fået en ansigtsløftning med nye stafferinger og fronten, taget og bagenden er nu udført i glasfiber. Chassiset er ændret til et AL-Kos Vario 3. Desuden har campingvognen en AKS 1300 sikkerhedskobling.

Indvendigt er Altea serien også blevet forbedret i 2008. Her er blevet ændret på interiøret og vognene er blevet tilført en række smarte detaljer.

Adria Altea 462 PS er som nævnt en god rejsevogn for to personer. Der er godt nok sovepladser til 4, men så bor man altså tæt. De ekstra sovepladser skal nok mest ses som plads til overnattende gæster o.l.

Annonce:

Forrest i campingvognen er den traditionelle soveafdeling med fransk seng, et kombineret bade/toiletrum og et arrangement med håndvask, skabe og spejl.

Image

Sengen har springmadras og der er et stor magasin under sengen. Der er skabe og hylder over sengen, så der er god plads til tøj m.m.. Adria har monteret to læsespots over sengen. De er placeret på en underlig, asymmetrisk måde. Ikke særlig kønt, men nok den eneste måde pga. af overskabenes udformning.

Image Image

Det kombinerede toilet- og baderum har Thetford toilet C 402 med elektronisk skyl, et håndbruser på en stang og brusebund med afløb. Selve rummet er måske lidt spartansk indrettet, men der er hvad der skal være. Som i så mange andre campingvogne, er toilettets håndvask anbragt uden for toiletrummet. Denne er placeret i et pænt arrangement med skabe og hylder og et stort spejl.

Køkkenet i Altea 462 PS er udstyret med komfur med tre blus og vask – begge i rustfrit stål, og et køleskab på 77 liter. Der er forberedt til mikroovn. Der er skuffer til køkkengrej m.m. og overskabe og hylder. Bordpladen i køkkenet er overraskende stor for en campingvogn i denne størrelse.

Image

Siddegruppen er placeret bagerst i vognen. Her er der plads til 4 personer, og siddegruppen kan som tidligere nævnt omdannes et en dobbeltseng.

Image

Ved siden af siddegruppens bagerste bænk, er der desuden placeret et lavt møbel med afsætningsplads og en skuffe. I dette møbel er også varmeovnen placeret.

Image

Som altid indeholder prisen på en Adria al nødvendigt udstyr. Man skal derfor ikke tænke på såkaldte ’ekstra-pakker’ her – al nødvendigt udstyr er med i prisen. Altea 462 PS har derfor standard udstyr som varmtvandsanlæg Truma Therme, indbygget vandtank 50 l, gasvarmeovn Trumatic 3002, rullegardin og myggenetskasette ved alle vinduer (dog ikke i køkken og toilet). stor tagventil Heki II m.m.

Image 

Som nævnt er Altea 462 PS en prisbillig campingvogn, og man må derfor ikke forvente den samme finish og håndværkmæssige udførelse som i langt dyrere campingvogne. Dermed ikke sagt at Altea 462 PS er udført i dårlig kvalitet – dette er på ingen måde tilfældet. Selvom Altea 462 PS måske kan virke lidt ’skrabet’, så synes vi, at den var hyggelig at opholde sig i. Samspillet mellem træ-dekor og tekstiler var gennemtænkt og vi følte, der var god plads indenfor.

Specifikationer:

Tilladt totalvægt:   1300 kg.
Egenvægt:   910 kg.
Total bredde:  229 cm.
Totallængde m. træk:  649 cm.
Karosserilængde:   517 cm.
Total højde/indvendig ståhøjde:  253 / 195 cm.
Liggeflade foran:  145 x 202 cm.
Liggeflade bag:  135 x 192 cm.
A-mål:  925 cm.

Læs mere hos Adria

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information