Adriasupremeweekend presse 031017 02

Det er ikke rigtig leje, og ikke rigtig leasing. Men det nye koncept fra Adria gør det muligt for nye campister at opleve glæden ved camping for relativt få penge.

Basis3 - som det nye koncept hedder – gør det muligt at købe en campingvogn med en førstegangsydelse på kun 9.995,- kr. og en månedlig ydelse mellem 2.404 kr. og 2.773,- kr. alt efter hvilken campingvogn, man vælger.

En lav førstegangsydelse og en lidt højere ydelse end ved en ’normal’ finansiering, minder meget om den form for privatleasing eller flexleasing, som vi alle efterhånden kender fra bilbranchen. Men den afgørende forskel mellem Basis3 og en leasingaftale er, at ved Basis3 er det er campisten som ejer vognen hvor man ved leasing kun lejer. Til gengæld er der indbygget en tilbagekøbsgaranti i Basis3, som gør campisten i stand til at levere vognen tilbage efter 3 år.

Dvs. skulle man ikke ønske at fortsætte som campist efter 3 år, kan man blot aflevere campingvognen tilbage til forhandleren, og ikke længere være bundet af nogen aftale.

Nye feriemønstre kræver nye tiltag

Det nye tiltag fra Adria er et forsøg på at tilpasse sig til tidens nye feriemønster, hvor man ikke bare vil være campist. Man vil også på charterferie, storbyferie, oplevelsesrejser m.m. hvorfor mange ikke længere ønsker at investere mange penge i campingvogn og udstyr. Man vil leje og ikke eje.

Det er desværre ikke muligt som campingbranchen ser ud i dag, men med Basis3 kommer Adria ret tæt på lejekonceptet.

”Først og fremmet gælder det om få en ny type kunder ud til vores forhandlere”, siger Martin Kolst fra Adria Danmark, og fortsætter:

”Vi har ikke set mange børnefamilier blandt vores kunder siden 2008. Der er mange forskellige ferietilbud, og mange ønsker ikke at binde deres ferier op på en ferieform alene med en stor investering over mange år. Det håber vi at kunne ændre med dette nye koncept”.

Og noget kunne tyde på at er ved at lykkedes. Der har været stor interesse for konceptet på de sociale medier, og der er blevet taget godt imod det nye koncept.

Indtil nu er salget af campingvogne i Basis3 konceptet ikke gået stærkt. Men nu er kunderne begyndt at efterspørge konceptet hos de danske Adria forhandlere.

Grobund for noget nyt

”Med Basis3 håber vi at kunne skabe en ny måde at handle campingvogn på. Vi ved godt at det ikke vil revolutionere markedet, men med denne nye måde at handle campingvogn på, håber vi at imødegå et ønske fra mange om sin egen campingvogn til en begrænset og overkommelig ydelse”, siger Martin Kolst.

Men det er ikke kun kunderne, der skal lære det nye koncept at kende. Det skal forhandlerne også. Det er nyt for en campingforhandler er at sælge et koncept som Basis3. Normalt sker et salg ved at ’sælge op’. Dvs. først sælge en campingvogn, så sælge et fortelt, så udstyr osv. osv.  Men de danske Adria forhandlere har taget godt imod Basis3 konceptet. Dels skaber det salg, og dels genererer det brugte campingvogne, der kan gensælges efter ca. 3 år.

”Med Basis3 har vi skabt en grobund for noget nyt. Vi er i konceptets spæde start, og lige nu lytter vi både til kunder og forhandlere, og lærer hvordan vi kan gøre det endnu bedre. F.eks. bør konceptet kigge vi på at udvide konceptet til at omfatte flere modeller af campingvogne”, siger Martin Kolst

Om Basis3

Basis3 er et campingvogns-lån med tilbagekøbsgaranti som tilbydes i et samarbejde mellem Basisbank og Adria forhandlerne. 

Indtil videre er der 5 forskellige Adria campingvogne i konceptet, og alle modeller leveres med et Ventura fortelt.

Du kan læse mere om konceptet og se de udvalgte campingvogne her: Basis3.dk

 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information