adria presse glam 12 01

Vi siger det kort: Adria’s første nyhed for sæson 2013 sætter helt nye standarder for hvor glamourøst camping kan blive – velkommen til »Astella Glam edition«!

Annonce:

Navnet »Astella Glam« afslører, at her er tale om noget helt specielt. ”Astella” navnet er en modifikation af det latinske ord ”Stella” som betyder stjerne, mens ”Glam” er en forkortelse af det stadigt voksende ferie-fænomen ”Glamping”.

I manges ører er ”Glamping” noget nyt og ukendt, men på trods af det bliver det stadig mere og mere populært hos specielt vore engelsktalende venner. I korte træk betyder det, at man fravælger ”pakkeferierne” og i stedet oplever verdens vilde natur på egen hånd – dog uden at give afkald på den komfort og luksus som det moderne byliv tilbyder os. Og netop hér kommer den nye Astella Glam edition ind i billedet!

Fyldt med lækre og luksuriøse detaljer

Når du træder indenfor i Astella Glam Edition fornemmer du straks at dette er en campingvogn i særklasse. Eksotisk flammende træsort, høj siddekomfort iog loungestemning, nyindrettet køkken med helt nye løsninger og indretninger, samt en soveafdeling der er indbegrebet af luksus og komfort.

Annonce:

Der er ikke sparet på noget i den nye Astella Glam Edition, og det bevidner også de små lækre detaljer rundt omkring i vognen.

I soveafdelingen er gavlen beklædt med handskeblødt læder og kromlister sammen med den integrerede sengelampe.  Også sengerammen er beklædt med den eksklusive læder.

Adria Astella Glam 2013
Soveafdelingen er ren luksus

Lounge i læder og med kvalitetslyd fra BOSE

Som hos andre modelserier fra Adria er der også integreret lydanlæg, men også her har man valgt at forkæle ørene lidt ekstra med en komplet BOSE løsning.

Ekstravagancen mærkes også i siddeafdelingen – eller loungen om du vil. Man slænger sig i det handskebløde læder, og det justerbare bord på søjlestativ giver ekstra god benplads og masser af indstillingsmuligheder. Bordpladen er holdt i den eksklusive træsort med højglans overflade og bløde afrundede kanter.

Adria Astella Glam 2013
Hele vejen igennem er der tænkt på detaljerne

Markedets bedste campingkøkken!

Astella Glam Edition introduceres i 2 forskellige indretninger hvoraf den ene – 663 HT tilbyder markedets største og mest velproportionerede køkken! Hertil kommer et nyt gennemtænkt arrangement med vask og kogeø holdt i designmæssigt rene linjer. Filosofien bag det nye køkken har været at maksimere arbejdspladsen ved at samle den centralt i den forreste del af køkkenet.

Også køkkenskufferne har fået ny indretning med bedre pladsudnyttelse. Nu kan man dele skuffer og skabe op så køkkenredskaber, tallerkener, kopper står fast på deres vante pladser – også efter køreturen.

Adria Astella Glam 2013
Køkkenet er redesignet og helt i en standard for sig selv

Stadig med al den velkendte luksus

Ud over al den nye ekstravagance, er Astella Glam Edition naturligvis ikke blevet snydt for den velkendte luksus som har kendetegnet Adria igennem mange år. Varmen leveres fortsat af ALDE centralvarmeanlægget og lyskilderne er i stor udstrækning af den energibesparende LED-type - placeret så det giver stemningsfyldt belysning i hele vognen.

Adria Astella Glam 2013
Alle steder er der tænkt på lys og detaljer

Nyt eksklusivt ydre

Også ude distancerer Astella Glam Edition fra sidste sæsons standard Astella med en helt ny modulopbygget front og bagende. Elegante baglygter med fluorescerende LED er specialfremstillet til Adria mens integrerede bugseringshåndtag er designmæssigt inte­greret i den nye løsning.

Alt i alt har Adria skabt en campingvogn der sætter nye standarder for, hvor luksuriøst camping kan blive, og et godt udgangspunkt for den moderne og kvalitetsbevidste campist.

Adria Astella Glam Edition får verdenspremiere ved Europas største campingmesse i Düsseldorff i slutningen af august, men vil kunne opleves hos forhandlere i Danmark allerede i løbet af sensommeren.
 

Links:
Relevante Link(s) : Adria

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information