lmc april campingvogne 563 HTD

Afslapning er kodeordet, når det gælder ferie. Afslapning er for mange også lig med udstrakt komfort. Tysk LMC Caravan har om nogen lagt vægt på komfort i designs og indretninger af deres campingvogne, og nu sætter producenten endnu mere fokus på komforten med lanceringen af fire kampagnemodeller i Danmark.

Annonce:

LMC har hægtet navnet Relax-Edition – eller på dansk: Slap-af-udgave - på de fire modeller fra den lette rejsevogn til den store luksuriøse vogn for de mest krævende. Kampagnemodellerne produceres i et begrænset antal i et helt nyt design både ude og inde. Modellerne er indrettede med meget ekstraudstyr til specialpriser, hvor man sparer mellem 12.000 og 23.000 kroner.

Fælles for alle fire modeller er bl.a, at de leveres med 19” fladskærm og smart designet emhætte. I Ambassador-modellerne er der desuden batteri og batterilader samt ALCO stabilisator med det elektroniske kontrolsystem, ALCO Trailer Control, der måler camping-vognens bevægelser og bremser den automatisk og hurtigt, hvis den kommer i slinger.

Serien består af to Münsterland-modeller og to modeller fra topklasse-serien Ambassador.

Münsterland 473 TE er den lette rejsemodel med to enkeltsenge, mens 513 MDK er familiemodellen med seks sovepladser. De har begge fået nyt udvendigt design, større serviceluge, interiør udført i Montreux-pæretræ og teflon-belagte hynder. I soveværelset er der monteret et ekstra stort front-vindue, og sengen har komfortable koldskums-madrasser.

Annonce:

LMC har også indlemmet to medlemmer af den ellers totalt nydesignede Ambassador-serie i Relax-Edition serien.

LMC’s Ambassador-serie har i år vakt opsigt med brugen af avanceret lysdesign med indirekte lys både over og under skabene. En smart detalje er den blå LED optik i vandstrålen i håndvasken på badeværelset.

Ambassador 573 E er den luksuriøse campingvogn med to store brede enkeltsenge og høj-køleskab, mens Ambassador 563 HTD er den ligeså luksuriøse vogn med dobbeltseng og badeværelse i hele bagenden.

Som en slags Danmarks-premiere lancerer LMC et helt nyt toilet i 563-modellen. Det er ergonomisk, rengøringsvenligt og ridsefast udført i keramik. Endnu en premiere er et Dometic køleskab på hele 179 liter i et lækkert, sort design med automatisk energivalg. En smart detalje er, at fryserummet kan tages ud, så hele skabet kan benyttes alene til køl.

Ambassador-modellerne i Relax-Edition serien er selvfølgelig udstyrede til alle årstider med høj komfort selv i den strengeste vinterkulde. De har centralvarme, vandbåren gulvvarme, indvendig spildevandstank og ekstra isolerede gulve.

Links
LMC

Pressemeddelelse / Foto: LMC

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information