Camping Rhönperle

I modsætning til sidste år, hvor vi pludselig måtte ud at købe en ny bil, så lykkedes det os i år at komme af sted på den planlagte dag.

Annonce:

Vi startede tidligt lørdag morgen i et håb om at nå ca. 2/3 af vejen til Berchtesgaden - for så bliver køredag nummer 2 nemlig ikke så hård og samtidig, så ankommer vi forholdsvis tidligt til pladsen og har derfor lidt flere pladser at vælge imellem.

I følge tv-avisen aftenen før skulle det være 'store køredag' med STOR fare for køkørsel i Tyskland. Det oplevede vi ikke - vi kørte lige gennem Elbtunnelen, som er vores første virkelige problemsted og kun to steder opstod der lidt kødannelse - begge skyldtes havarerede biler på steder, hvor der samtidig var vejarbejde. En stillestående bil i det ene ud af to spor på motorvejen giver hurtigt en del kø... Men ikke på noget tidspunkt holdt vi helt stille og de to køer opløste sig selv på kort tid.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

I år var der vejarbejde på Lillebæltsbroen, men nu passerede vi den jo ret tidligt lørdag morgen, så der var der absolut ikke anledning til panik.

Annonce:

Efter ca. 750 km så besluttede vi os for at det måtte være godt på en dag og begyndte at kigge os om efter en campingplads.

Vores gamle slidte campingbog foreslog Camping Rhönperle og vi drejede fra motorvejen lige syd for Fulda og fortsatte af B27 via Motten til Kothen.

Fremme ved indkørslen til pladsen blev vi mødt af en venlig mand, som viste os ned til et område, hvor vi kunne holde uden at spænde fra og som også gerne modtog de 20 euro en overnatning kostede uden at se hverken pas eller campingpas. Til gengæld fik vi så heller ingen kvittering...

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Baderummene var i en helt ny 'bygning' (eller vel nærmere en opgraderet skurvogn) og var gratis og toiletterne var under den store, røde bygning, som vist nok også rummer pladsens reception. Der var ikke langt til hverken toiletter eller vand og strøm.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Ved indgangen til pladsen var der en Bierstube og de serverede en glimrende mad til fornuftige priser. Overfor lå bageren og han åbnede kl. 7 - også på søndage, så det var let at få frisk morgenbrød dagen efter. I øvrigt havde han et stort udvalg af friskbagt brød og det skulle vi komme til at savne senere på ferien, hvor det mest af alt kom til at stå på bake-off og hvis vi var heldige, lidt groft brød ved siden af det hvide brød.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Rundt om pladsen er der rige muligheder for vandreture - vi tog en lille tur rundt for lige at få strukket benene ud efter en hel køredag. Men der var mange skilte med længere vandreture, som vi må have til gode til en anden gang. Men vi nød aftenens mildhed og de sidste fuglefløjt før vi gik i seng for at få lidt søvn inden næste dags køretur.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Næste dag fortsatte vi turen mod Berchtesgaden - og turen gik så i følge gimpen (vores bil-gps, som virkelig har været en gimpe på denne ferie) af 6 km østrigsk motorvej til den nette sum af 8,30 euro - det kunne vi have undgået, hvis vi havde været lidt opmærksomme og taget en tidligere afkørsel lige inden vi nåede Østrig.

Vi havde hjemme udset os Camping Mühlleiten, som ligger mellem Berchtesgaden og Köningssee. Pladsen ligger lige ud til vejen til søen og der er en del vejstøj - længere ude mod Köningssee ligger endnu en campingplads, men den ligger tæt ned til floden, som larmer næsten mere end bilerne på vejen.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Receptionen holder lukket mellem 10.30 og 16.00, men vi mødte tilfældigvis ejeren da vi ankom 15.30 og han fortalte, hvor vi kunne holde henne.

Man må dog også gerne selv køre ind og finde en plads, når der er middagslukket, men vi så et engelsk par blive bedt om at flytte sig, så det skal man være klar over kan ske.

Her er ingen egentlig opdeling på pladsen - ud over nogle sten i græsset og skygge er der kun, når solen gemmer sig bag et bjerg eller en sky.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Bad og toiletter ligger i en tilbygning til pladsens Landhaus og er rene og pæne og vandet er pragtfuldt varmt - både i badene og til opvasken.
Som det ses her over til højre, så findes her en lille legeplads - den blev brugt, men ikke meget, da de fleste er væk fra pladsen i løbet af dagen.

Der ligger en restaurant lige overfor pladsen, mens der kan købes morgenbrød, kaffe og fadøl i receptionen.

Morgenbrød bestiller man i øvrigt bare en gang og så fortsætter bestillingen indtil man selv siger stop eller man rejser. Det er dog muligt at ændre i bestillingen undervejs.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

I campingpladsens baghave finder man floden Königssee Ache og på den modsatte side af floden ligger byen Schönau am Königssee.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Man kan gå derover på et lille kvarter og der findes en lille smal lidt stejl sti ned til en af de større vandrestier lige bag toiletbygningen.

Det barokke Hubertuskapellet (eller Schornkapelle) i byen har levet et omskifteligt tilværelse. Det blev oprindeligt opført som katolsk kirke på et stykke jord ejet af Haus Hubertus.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Dette stykke jord købte grev Arco Zinneberg i begyndelsen af det 19. århundrede. Han blev hurtigt træt af de folk, som søndag efter søndag kom for at bede i kirken og han fik derfor opført en ny kirke et stykke væk.

Herefter forfaldt kirken mere og mere - den blev anvendt som pulterkammer og atelier og i slutningen af det 19. århundrede blev bygningen 'desekriert' - dvs. den var ikke længere et helligt sted efter den katolske lov.

I 1950'erne opstod så ideen med at gøre bygningen til kirke for de ca. 500 protestanter i området og den blev - efter store renoveringer - indviet i 1957. Siden er den blevet gennemgribende restaureret i 2010/11.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Camping Mühlleiten skulle være vores udgangspunkt for ture til bl.a. Berchtesgaden, Köningssee og Kehlsteinhaus.

Berchtesgaden nævnes første gang i 1102 pga. dets rigdom på saltaflejringer. At BerchteSgaden blev så rig en by skyldtes netop primært saltminen, som i dag er et oplevelsescenter.

Hvor Berchtesgaden ligger nede i dalen, så ligger Obersalzberg lidt oppe på bjergsiden. Området ved Obersalzberg blev i 1920 købt af nazisterne – Hitler havde i forvejen sin jagthytte i området.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

I dag er der ikke mange synlige træk tilbage fra den tid, selvom både Berchtesgaden og Obersalzburg bar meget præg af nazisternes tilstedeværelse.

I Berchtesgaden står kun banegården og posthuset tilbage som typiske bygninger fra 2. verdenskrigsperioden. Vi parkerede ved netop banegården - til en pris af 10 cent i timen!

Og så startede vi i Franziskanerkirche Berchtesgaden - eller 'Unsere Liebe Frau am Anger', som vi kom op til via først en meget stejl gade - Sunkler- gässchen - og derefter via panoramastien Sonnenpromenade, hvorfra der er den skønneste udsigt ud over dalen og dele af Berchtesgaden.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Kirken blev i det 19. og 20. århundrede bygget sammen med klosteret og er under en ydre renovering pt, så vi måtte leve med både stilladser og kraner på billederne.

Uden for - ved kirkegården - så vi dette flotte relief og selvom det var bag lås og slå, så skulle det lige fotograferes.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

De ældste dele af kirken stammer fra omkring 1480-88, da augustinernonnerne blev tvunget til at forlade deres kloster i Nonntal på grund af uro og overfald. Siden blev nonneklosteret opløst og stedet blev brugt til forskellige formål indtil franciskanerne overtog det i 1695.

Kirken har to skibe og bag det store Volksaltar midt i kirken (billedet herunder til højre) ligger det noget mindre Marienkapelle (billedet herunder til venstre).

Kapellet er fra 1668 med sengotiske hvælvinger og manden bag var Johann Peter Spaz fra Linz.

en første Ährenmadonna var en sølvstatue fra domkirken i Milano, men den og flere efterfølgere er i dag erstattet af en statue i lindetræ – med pænt foldede hænder og kornaks på kjolen. Inden kapellet blev bygget, stod madonnaen i selve kirkerummet og som nu, så valfartede man også dengang til kirken for at se hende.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Resten af kirkens indre er ændret flere gange efter tidens lune og mode og er i dag nygotisk i sin indretning.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Og så kunne vi ikke stå for de her stearinlys - de var helt utrolig flotte og fandtes i mange flere slags end de her seks.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Efter dagens første kirke fortsatte vi videre op gennem nogle små gader for at ende oppe på Soleleitungssteg. Det er en vandresti, som delvist er bygget på træbroer fastgjort til klippesiden.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

På vej op til stien kom vi forbi Christuskirche, som ligger smukt placeret højt over Berchtesgaden.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Den nygotiske kirke blev tegnet af August Thiersch fra München og bygget i 1897-99. I 1965-66 blev stort set alt nygotisk interiør fjernet og væggene malet hvide.

Bag ’altertavlen’ ses 3 vinduer med hver deres motiv: stalden med Jesus til venstre, passions- tiden med skærtorsdag og påsken med himmelfart i midten og pinsen til højre.

Alle vinduer er skabt af Rudolf Büder.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Vi fulgte Soleleitungsteg et stykke tid og kom dermed forbi Berchtesgadens Kalvarienberg.

Et Kalvarienbjerg er et 'bjerg' - oftest med et kapel - evt. en kirke - på toppen og med mindre 'stationer' eller kapeller med billeder fra Jesus korsfæstelse på stien op til kapellet.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Kapellet på toppen af Berchtesgadens Kalvarienberg er et af de flotteste vi har set - det er stort og med en korsfæstelsesscene. Det er faktisk så stort, at det er umuligt at tage et billede af hele kapellet.

Kapellet blev oprindeligt bygget i 1760 af prins Provost Michael Graf von Balthasar Christallnigg.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Da vi var ankommet til toppen fra den 'forkerte' side, mødte vi de 4 mindre kapeller på vejen ned fra stedet.
Udsigten fra stedet er i øvrigt også helt fantastisk.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

fter en dejlig gåtur over byen var det på tide at komme ned i den igen og på turen kom vi forbi denne bænk, som vist ikke bliver brugt ret tit...

Vi har jo altid Oregano - vores geocaching gps - med os og på den har vi lagt et OSM-kort ind over de områder, vi planlægger at besøge.

På disse kort er mange af de små stier med og derfor var det en smal sag for os at finde tilbage til bymidten. (OpenStreetMap er et gratis meget detaljeret kort, som man downloader). Ellers kan man jo altid styrer efter de to tårne på Stiftskirche - så ender det da ikke helt galt.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Nede i byen endte vi midt på byens smukke Marktplatz lige ved Stiftskirche og Köningschloss. Marktplatz er opført i bedste alpine rokokostil – der er ikke megen kedelig betonbyggeri fra 2. verdenskrig over den. Neuhaus (bagerst herover) blev bygget i 1576 af Jakob II Püttrich som stiftstaverne og siden har mange turister besøgt spisestedet.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

De ældste dele af Köningschloss, som delvist ses herover til højre, er fra 1102, hvor de fungerede som kloster for augustinerne. Siden har man bygget klosteret større og da augustinerkannikkerne aldrig havde penge nok til at nedrive det gamle helt og bygge en ny bygning, har meget af det gamle overlevet indtil i dag.

Det er muligt at komme ind og se ca. 30 af de 120 rum i slottet - med originale møbler, tapeter og malerier. Det valgte vi dog fra denne gang - til gengæld rundede vi lige Stiftskirche - også kaldet St. Peter und Johannes der Täufer.

Kirken blev oprindeligt bygget til augustinerordenens korherrer (domkirkernes kannikker), men overgik til at være sognekirke i forbindelse med sekulariseringen i 1802/03.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Sekularisering er adskillelse af stat og kirke – tidligere bestemte kirkerne rigtig meget, men med oplysningstidens komme opstod ønsket om en mindskelse af kirkernes magt. De fleste klostre blev i den forbindelse opløst – af augustinerordenens 1500 klostre og ca. 20000 medlemmer ’overlevede’ kun 250 klostre med ca. 1900 medlemmer.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Det var i forbindelse med sekulariseringen, at klosterbygningerne overgik til Wittelsbach- familien og Köningsschloss opstod.

Kirken er en treskibet basilika fra det 12. århundrede, mens klosteret, indgangen og de to gotiske tårne er kommet til i det 13. århundrede. Efterfølgende er koret kommet til ligesom der har været lavet talrige ombygninger på kirken siden hen. For eksempel er begge tårne blev genopført i 1864-66 efter to lynnedslag – henholdsvis i 1596 og 1819.

Alteret er lavet af Bartholomæus af Opstall i årene 1663-69 og altertavlen er fra 1665 og viser Maria i himlen. Den er malet af Johann Spillenberger - som siden hen blev kongelig maler i Wien.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Og selvfølgelig har man sin egen lille karnap, når man er kongelig.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Selvfølgelig skulle vi også en tur ud på Königssee. Vi tog bilen - men det var direkte dumt, for det tog kun ca. 15 minutter på gåben at gå ud til p-pladsen og der var afgift på parkeringen.

Königssee Seelände er en lille turistby på kanten af søen og her kan man - ud over at købe souvenirs, is og mad - også købe billetter til de eldrevne både på søen.

Vi valgte at købe en familiebillet, der galt helt ud til Salet, som ligger i den anden ende af søen. Personerne i billetlugen er god til at finde de bedste tilbud til alle.

Når så sejlturen er startet, kan man lige kigge ind på turistbyen og nuppe et foto af den sovende heks - som hun ligger der og snuer på ryggen med næsen i sky...

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Bådene sejler stort set hele dagen - der er 17 både i højsæsonen og de stopper nærmest kun for at sætte folk af og på. Da vi ankom var køen ikke så lang, så vi kunne selv vælge båd, men senere indførte de et nummersystem, så folk slap for at stå i kø i timer, men i stedet kunne gå rundt og shoppe eller spise is.

På turen ud fortæller guiden om søens historie og små anekdoter. Nogle af dem forstod vi, andre måtte vi give op for. På vejen stopper båden helt ved Echowand og guiden stiller sig ud og spiller i trompet, så man kan høre væggens berømte ekko.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Det er tilladt at stå af undervejs, når man køber billet til Salet, så første stop for os blev i St Bartholomä.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

St. Bartholomä ligger på en lille halvø foran bjerget Steinernes Meer - eller stenhavet - som er grænsen ind til Østrig.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

St. Bartholomäs første kapel blev indviet i 1134. Det nuværende kapel og bygningerne omkring det stammer fra det 17. århundrede og var indtil begyndelsen af det 19. århundrede sommerslot for Berchtesgadens fyrsteprovsti. Senere overgik det til de bayerske konger, som brugte det til jagtslot. I dag er her restaurant og biergarten...

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Kapellet har en sjov udformning med løgkupler og er nærmest korsformet med runde hjørner og røde tage.

Inde er kirken meget smuk og med hele 3 altre - selvom den ikke er særlig stor. De er indviet til St. Bartholomä, St. Katharina og St. Jacobus. St. Bartholomä bliver i øvrigt betragtet som skytshelgen for de alpine landmænd og malkepiger.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Königssee er ca. 190 meter dyb på det dybeste sted, den er 7,2 km lang og 1,2 km bred og vandet er så rent, at man kan drikke det og derfor er kun elbåde, roning og vandcykler tilladt på søen.

Selvom søen i dag hedder Königssee, så mener man, at det stammer fra fornavnet Kuno og ikke fra ordet konge. Området havde nemlig ingen konger indtil 1806, mens Kuno var fornavnet på flere adelmænd i området, som donerede store summer til Berchtesgadens kloster. Søen hedder da også Kunigsee i tidligere kilder.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Søen opstod i øvrigt under sidste istid, da hele området var dækket af is og den store Königsseegletcher tog alt med sig - undtagen den hårde Dachstein kalksten.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Efter at have kigget os omkring hoppede vi igen på båden og fortsatte ud til Salet. Herfra tager det ca. 15 minutter at gå ud til Obersee på en fin sti - dog oversået med store klippestykker.

Et stort stenskred (formentlig i 1172) gør at sten ligger hulter til bulter i området mellem de to søer. Så skulle man jo tro at jordskredet var skyld i, at de to søer ikke længere var en, men to morænevægge fra Königsseegletcheren antyder, at der altid har været to søer.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Her fra kanten af Obersee har man et fint kig over på Röthbachfalle, som med sine 470 m er Tysklands højeste vandfald.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

I den nordlige ende af søen - og lige inden man igen er tilbage i den lille turistby - ligger Christlieger. En lille ø - også kaldet Johannesinsel - hvortil der kun er adgang fra mindre både og ikke fra turistbådene. På øen står en statue af Johannes af Nepomuk rejst i 1711, da alle 4 passagerer involveret i en bådulykke blev reddet.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Og så er en lang dag ellers ved at være slut - vi skal ud til bilen på parkeringspladsen og de få kilometer hjem til campingpladsen.

En tur ud på Königssee og helt ud til Salet kan kun anbefales. Vi kommer igen en anden gang for der er flere steder langs søen, som skal udforskes.

om før skrevet så er det oplagt med en tur til Kehlsteinhaus. Kehlsteinhaus ligger på toppen af Kehlstein - et 1835 meter højt bjerg. Her byggede Martin Bormann Kehlsteinhaus (Hitlers tehus - også kaldet Eagles Nest) til Hitler som en gave i anledning af Hitlers 50 års fødselsdag.

Selve vejbyggeriet og opførslen af huset er en ingeniørmæssig bedrift. Det hele blev færdiggjort på bare 13 måneder i 1938 og vejen op stiger ca. 800 m på de 6 km. På hele vejen op er der kun et egentligt hårnålesving. Disse sidste 6 km op foregår med bus - vejen er simpelthen spærret for privat trafik.

Til gengæld kan man afprøve sine køreegenskaber på vej op fra Berchtesgaden til parkeringsområdet ved Obersalzberg - her er nemlig en stigning på 24 % flere steder på vejen og godt med sving.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Når man køber en billet til bussen, får man samtidig oplyst et busnummer og et tidspunkt og det er så der, man kører op.

Ankommet til busholdepladsen oppe skal man så stå i kø for at få stemplet sin billet med det tidspunkt, man ønsker at køre ned igen. Dette kan virke underligt, men da der kommer op til 5 busser op samtidig, så bliver køen nu fordelt to steder: ved bussen og ved elevatoren.

Fra busholdepladsen går man nemlig først 124 meter ind i bjerget og tager derefter - på bare 41 sekunder - den messingbelagte elevator 124 meter op.
Der opstår naturligvis lidt ventetid, men vi oplevede det ikke irriterende.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Oppe ved Kehlsteinhaus er der en fantastisk udsigt ud over hele området. Huset ligger nærmest på en spids, så man kan se næsten 360 grader rundt.

Hitler brugte ikke tehuset meget og derfor blev det ikke bombet, som resten af nazisternes bebyggelser i Obersalzberg blev det.

I dag bliver huset brugt som restaurant og overskuddet går til velgørende formål. Der er rundvisning i huset, men kun guidede af hensyn til restaurantgæsterne.
Vi blev dog ude og nød den fantastiske udsigt og solen og varmen og gik lidt længere væk fra Kehlsteinhaus og ud i de 'vilde' bjerge, hvor der dog stadig er tydeligt markerede vandrestier.

(Naturligvis skulle vi også lige finde den cache, som ligger heroppe)

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fra Kehlsteinhaus gik turen videre ud til den 15,4 kilometer lange Rossfeldstrasse. Der skal betales for at køre på vejen, men det er alle 7 euro (for en familie) værd. Turen rundt har en højdeforskel på ca. 1100 meter og på et tidspunkt ligger vejen på toppen af en kam med udsigt til begge sider.

Vejen blev bygget mellem 1937 og 1940 som en forlængelse af de tyske alpe-motorveje. De tyske alpemotorveje skulle forbinde alpedalene mellem Bodensee og Königssee og skulle tiltrække turister. Byggeriet af vejen gik forbavsende hurtigt - der blev opført 1,4 km støttemur, 14 broer, udført omfattende dræninger og etableret 15 km vej på de få år.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Byggeriet blev midlertidigt afbrudt af 2. verdenskrig, men på det tidspunkt manglede kun de 800 meter på tværs af Hahnenkamm højderyg. Allerede i 1947 lykkedes det dog chefadministratoren i Berchtesgaden at overbevise den tyske statssekretær for transport om vigtigheden af at færdiggøre det sidste stykke af vejen.

Det må siges at være en imponerende bedrift, når man tænker på, hvor mange skader det tyske vejnet havde efter 2. verdenskrig og hvor lidt vigtig lige denne vej var for den almindelige tysker. Men byggeriet blev genoptaget og vejen kunne allerede i 1955 gennemkøres på hele strækningen.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Det sidste sted vi besøgte var Wimbachklamm - en smal slugt, hvor vandet gennem årtusinder har skåret sig ned gennem klippen, så der i dag er vandfald og vilde og frådende vandmasser og små roligere søer.

Langs vandet (eller nærmere over vandet) er der lavet en gangbro, så det er sikkert at færdes i slugten. I øvrigt var det de lokale skovbrugere, der først lavede en bro - for så kunne de transportere træ til saltminen i Berchtesgaden ned gennem slugten. Skovhugsten til minerne stoppede i 1843 og allerede i 1847 blev broen åbnet for offentligheden.

En billig, men fantastisk flot oplevelse. Der skal nemlig betales en entre på 2 euro (endda kun 1,5 euro med det turistkort vi fik udleveret, da vi ankom til Camping Mühlleiten) pr. person. Parkeringen i 2 timer er så langt fra billig - den kostede mere end entreen for os...

Turistkortet giver i øvrigt også rabat på parkeringen mange steder og på nogle entreer. Og så er det gratis...

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Efter nogle pragtfulde dage på Camping Mühlleiten var det ved at være tiden til at komme videre. Alle dage har vi haft en fantastisk flot vejr om dagen med en enkelt regn-/tordenbyge til spisetid.

Sidste morgen stod vi imidlertid op til noget vejr, der ikke var sol og vi var glade for, at vi skulle videre, for skyerne virkede tunge og som om det ville tage noget tid, før de forsvandt.

Fam. Rose Frederiksens alpetur 2013

Alle vores ting under solsejlet var dog fint tørre, så det eneste der var vådt var selve solsejlet.

Links:
Relevante Link(s) : Rose Frederiksen
Læs også:

Alpetur 2013 - Berchtesgaden (del 1)
Alpetur 2013 - Del 2 - Innsbruck (del 2)
Alpetur 2013 - Del 3 - Cortina d'Ampezzo (del 3)
Alpetur 2013 - Del 4 - Bolzano (del 4)
Alpetur 2013 - Del 5 - Fussen (del 5)

 

Annonce

Fakta om camping i Tyskland

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant. Det er en rigtig god ide, at medbringe sikkerhedsveste til alle, nødhjælpstaske og ildslukker. Det er tillige også obligatorisk at bruge sikkerhedssele både for og bag. Børn skal bruge godkendte autostole/selepuder, børn under 12 år eller under 150 cm skal side i en autostol/selepude der passer til barnets alder.

Det er obligatorisk at køretøjer op til 3500 kg skal kører med vinterdæk/helårsdæk når der er sne/is på vejene. Dækkene skal være mærket med enten M+S eller snefnugsymbolet eller begge dele. Og der skal som minimum være 1,6 mm mønster. Det er ikke et krav at anhængeren skal have vinterdæk, men det anbefales.

Det er ikke tilladt at kører med pigdæk i Tyskland. Der kan dog benyttes snekæder, men så er fartgrænsen på 50 km/t. I bjergområderne vil der være skiltet med at snekæder er påkrævet.

Færdselsregler

Promillegrænsen er som i Danmark, dog er grænsen på 0 for bilister som har haft kørekort under 2 år eller er under 21 år. Tale i håndholdt mobiltelefon er også forbudt, også hvis kørslen foregår på cykel. Navigationsanlæg/GPS med informationer om politiets fartkontroller er ulovlige at bruge i Tyskland.

Nærlyses skal tændes ved mørkes frembrud, i tåge, sne eller stærk regn. I Tyskland er der højrevigepligt med mindre andet er skilte. Ligeledes er lygtebom og ekstra nummerplade påkrævet, hvis man hægter noget bagpå bilen.
Er man uheldig at være involveret i en ulykke i Tyskland og man har haft løstsiddende fodtøj på, og det kan være årsagen til ulykken, kan det have indflydelse på ansvarsfordelingen. Ved kødannelser tænd straks havariblinket for at advarer bagfrakommende køretøjer.

Hastigheder

  • I byerne er hastigheden = 50 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på landevej = 100 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på motorvej = 130 km/t (På nogle tyske motorveje er der ingen hastighedsbegrænsning, det anbefales dog kun at kører 130 km/t. Er man uheldig at blive involveret i et uheld, skal man kunne bevise at det ikke er ens høje hastighed der er skyld i ulykken, hvis man har kørt stærkere end 130 km/t)
  • Personbiler med anhænger på landeveje = 80 km/t
  • Personbiler med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t og 100 km/t hvis man har Tempi 100 godkendt sit vogntog
  • Autocamper op til 3500 kg med anhænger gælder samme hastigheder som personbil med anhænger.
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på landevej = 60 km/t
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t (60 km/t i bebyggede områder)
  • Motorcykel med trailer = 60 km/t både på landevej og motorvej/motortrafikvej

Ved busstoppesteder må man først passere bussen i langsom fart (4-7 km/t) når den holder stille med advarselsblink tændt.

Parkering i Tyskland

Danske P-skiver er IKKE lovlige i Tyskland, en tysk p-skive bliver tidspunktet angivet med en pil og man bruger kun halve timer, ikke kvarter som i Danmark. Har man en elektronisk p-skive, skal den være godkendt af de tyske myndigheder og kunne stilles til halve timer. 

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Mange tyske byer har miljøzoner, nærmere betegnet 69 byer fordelt over hele Tyskland. I disse byer skal man have et miljømærke i forruden. Miljømærket findes i 3 farver, rød, gul og grøn alt afhængig af hvor stort forureningsniveauet er på den pågældende bil, og om den kører på benzin eller diesel. Når mærket er købt, holder det bilens levetid, eller hvis ruden skal udskiftes, så må man købe et nyt.Kan købes på alle TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland. HUSK bilens originale registreringsattest.

Skal man ikke til en af de nævnte byer, behøves man ikke mærket, men kører man ind i en miljøzone og bliver opdaget, får man en bøde.

Camping

Det er forbudt at campere i skove og naturreservater, der opfordres til at bruge de officielle campingpladser.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort som Visa, Mastercard, Diners og American Express de fleste steder.

Nationalsproget

Tysk er hovedsproget, men der tales også lidt engelsk og fransk. Derudover er der en del regionale dialekter, der adskiller sig meget fra hinanden i udtale. Officielle mindretalssprog er der bl.a. dansk, sorbisk og frisisk.

Toldregler

Toldregler gældende for EU

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

95 Blyfri = Bleifrei Super, 98 Blyfri = Bleifrei Super Plus

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen ringes 112 og politi: 110 eller 112.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.
Har man ikke kaskoforsikring eller europadækning kan man tilkalde vejhælp hos ADAC på tlf. 01802 22 22 22, fra mobil på 22 22 22 mod betaling. Benytter man nødtelefonerne langs Autobahn (2 km mellem hver) skal man insistere på at få hjælp fra ADAC.

Links til at finde Campingpladser i Tyskland

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information