Camping Kranebitterhof

Efter nogle fantastiske dage i Berchtesgaden fortsatte vi videre mod Innsbruck i Østrig. Igen spillede vores gps os et pus, så i stedet for at ramme motorvejen til München, så krydsede vi grænsen ind til Østrig på hovedvej 47 nær Lofer.

Annonce:

Vejen var som sådan ikke dårlig - men nok ikke den hurtigste. Det gjorde til gengæld ikke så meget, for vi skulle bare køre 169 km før vi ankom til Camping Kranebitterhof i udkanten af Innsbruck.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Campingpladsen er ret ny - den ligger lige ved siden af en anden nedlagt plads, hvor der nu går køer rundt.

Annonce:

Pladsen ligger i fine terrasser, så der er en fin udsigt fra mange af pladserne. Der er også en del vejstøj fra motorvejen og en del flystøj fra Innsbrucks lufthavn, som ligger ret tæt på. Men trods støjen, så er det en dejlig plads.

Pladserne er store med god plads til bil og campingvogn med solsejl. Der er vand og el og afløb på hver eneste plads, så Søren ærgrede sig noget over, at vi ikke havde en spildevandsslange med.

Badene er unisex, mens toiletter er opdelt i mænd og kvinder. Disse faciliteter ligger i underste etage på servicebygningen - øverste etage er køkken med kogeplader og vaske, vaskerum og opholdsrum. En dejlig bygning med en god udsigt ud over hele pladsen. Nåja og så er her gratis internet og selv om der er en max begrænsning på, så kan man få alle de koder man vil have.

Pladsen selv har ingen legeplads, men en låge oppe i nærheden af toiletbygningen fører lige ud til et stort grønt offentligt område med legeredskaber på.
Dagene i Innsbruck skulle selvfølgelig bruges på byen og dens attraktioner, men også på at besøge Helles lokale FDF'er, som var på Alpetur i Igls lige syd for Innsbruck.

Men først aflagde vi Innsbruck et besøg. Den gamle bydel er rigtig charmerende med små smalle gader, torve med cafeer og hvis det er regnvejr er der fine overdækkede arkader langs flere af gaderne.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

På vejen kunne vi lige nyde de meget smukt dekorerede facader med pastelfarver og stuk i lange baner. Meget tæt på Det Gyldne Tag findes Stadtturm - byens tårn. Det blev bygget mellem 1442 og 1450 som en udvidelse til et tidligere rådhus og er i dag et af byens vigtigste vartegn.

Det måler 51 meter og 31 meter oppe findes udsigtsplatformen. 10 meter højere op endnu ligger en eksklusiv og unik salon, som kun er åben ved særlige lejligheder.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Det Gyldne Tag er egentlig kun taget på en tre-etagers balkon midt på byens centrale plads.
Balkonen er tækket med ialt 2738 guldbelagte kobberfliser og er bygget til ære for Maximillians andet ægteskab - denne gang med Bianca Maria Sforza og det stod færdigt i starten af det 16. århundrede.

Balkonen anvendte Maximillian til at overvære turneringerne på pladsen nedenfor fra. Maximillian var i øvrigt en hersker, der udvidede sit territorium gennem ægteskaber og ikke ved hjælp af krig - derfor fik han også malet et billede af sig selv stående mellem sin første kone Maria af Burgund og sin 2. kone. På den måde undgik han at skade de alliancer, han havde indgået med sin første kones familie.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Byen har naturligvis også et par kirker, der er værd at kigge ind i. Først kiggede vi ind i Stiftskirche. Den kaldes også for Dom zu St. Jakob og blev opført i perioden 1717-1724 på stedet, hvor der tidligere lå en gotisk kirke.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Den nuværende udformning skyldes arkitekt Johann Jakob Herkommer og er en overdådig kirke med to klokketårne og en imponerende kuppel og uendeligt meget bladguld! Foran på facaden findes en række nicher med hver deres statue af en helgen fra Tyrol. Her ses St. Albuin. Statuerne er skabt af Hans Andre mellem 1941 og 1960. Han har også skabt Jomfruen allerøverst oppe og den store rytterstatue på taget.

Det indre er domineret af store kalkmalerier - nogle skal få den besøgende til at søge mod alteret og andre viser de 4 evangelister eller engle i forbøn for enten Innsbruck eller den lidende menneskehed. De er skabt af maleren Cosmas Damian Asam fra Bayern.

Katedralen har i alt 9 altre: højalteret, seks sidealtre og to små altre i korbuen. Højalteret er imponerende - skabt i sølv og flankeret af to statuer: Skt. Ingenuin og Skt. Albuin (Stift Brixens skytshelgener). Den imponerende tabernakelramme er udvidet i 1729 og 1750 og har i den anledning fået sølvbuster af kirkens mæcener.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Midt i alt dette sølv findes et maleri af Madonna og barn malet af Lucas Cranach den ældre fra ca. 1539.

På hverdage er maleriet omgivet af Joseph Schops maleri fra 1789, men på festdage hænges mere sølv op, så det bliver omgivet med engle og gyldne stråler - ganske som på vores billeder.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Prædikestolen er fra 1725 og er et barokt mesterværk udført af Nikolaus Moll. Her er igen brugt RIGTIG meget sølv og symboler på de 4 evangelister, engle og englebørn præger dens udformning. Orgelet er ligeledes lavet af Moll og har en forgyldt kappe og flotte dekorationer.

I venstre arm af tværskibet står ærkehertug Maximillian III's overdækkede grav udført i 1620.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

På baldakinen står en gruppe af bronzefigurer: knælende og med hænderne foldet til bøn er det ærkehertugen selv, stående med en hånd på hans skulder er det Skt. George og bag St. George kryber den dræbte drage væk. Forrest ses to sørgende figurer med fakler.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Søndag valgte vi at ligge vejen forbi Hofburg - den gamle kejserlige beboelse i byen. Selve bygningen blev bygget af Siegmund Rich omkring år 1460, men blev genopført i barokstil mellem 1754 og 1773 efter ordre af Maria Theresien. Hofburg er 4-fløjet med en gård i midten, der anvendes til koncerter. Om søndagen kan børn gratis medtage to voksne, så besøget endte med at være gratis. Desværre må man ikke fotografere inde i bygningen, men man kan se 25 meget overdådige værelser og den helt fantastiske Riensensaal (kæmpens hall).

Riesensaal, som er malet i hvid og guld og er udsmykket med portrætter af habsburgerne, har nogle utroligt smukke loftsmalerier.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Hvis man fra Det Gyldne Tag fortsætter ud af Maria-Theresien-Strasse, så kommer man først til Annasäule. Annasäule fik sit navn i 1703 efter St. Anne Dag (26. juli), hvor de bayerske tropper fordrev de sidste spanioler. Som tak rejste en række godser søjlen. Søjlen er udført af Christoforo Benedetti i rød marmor. Nederst på soklen findes 4 statuer af St. Anne, St. Cassian, St. Vigilius og St. George med dragen. Øverst oppe ses statuen af den hellige jomfru.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Efter flere restaureringer er alle 5 skulpturer nu udskiftet og de originale er kommet på museum.

Hvis man derefter fortsætter videre af Maria-Theresien-Strasse, så ender man ude ved Innsbrucks triumfbue: Triumphpforte. Den blev bestilt af kejserinde Maria Theresa i anledning af hendes søns Leopolds bryllup. Hvordan det så skal tolkes, at ansigtet midt under buen på den ene side er glad og på den anden side er trist overlader vi helt til Jer at overveje.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Efter endnu en krydsen lidt rundt uden et egentlig mål, så kom vi ned til floden Inn. Den gennemskærer byen, har en meget kold temperatur og raser af sted videre i fuld fart.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

De smalle gader emmede af liv de gange vi var inde i byen.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Vi kom også forbi Jesuitterkirche. St. Peter Canisius oprettede i 1562 Jesuit Universitetet i Innsbruck og selve kirken blev opført 1627-1646 med støtte fra ærkehertug Leopold V og hans kone. I 1773 blev jesuitordenen undertrykt og kirken overgik til statsejendom, men da jesuitterne vendte tilbage til Innsbruck i 1838 fik de ret hurtigt overdraget ansvaret for kirken. Kirken blev hårdt ramt under 2. verdenskrig, men blev genopført og indviet i 1953.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Forskellen mellem den gamle rekonstruerede barokke altertavle bagerst og det nye moderne alterbord i sten og metal forrest symbolisere kirkens mål:

På en gang at være fastankret i en gammel tradition og på samme tid have begge ben i nutiden. Billedet på altertavlen stammer fra 1767 og er en kopi af et billede i Rom. Og det symbolisere at Gud har et hjerte for sit folk på alle tidspunkter.

I krypten findes en fyrstehvælving. Her ligger elleve fyrster begravet - bla. grundlæggerne af kirken. Et af afsnittene i den forreste del af krypten bruges fortsat til gravplads for medlemmerne af Jesuitterordenen.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Bevæger man sig lidt væk fra selve centrum, så har Innbruck endnu mere at byde på - f.eks. den kulturbotaniske have med alle mulige lokale planter.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Der er også Alpenzoo - vi havde aftalt med Helles FDF'ere at vi skulle mødes her. Vi tog hjemmefra i god tid og parkerede i Koncert-p-huset. Derfra tog vi Nordkettenbanen op til Alpenzoo. For bare 2 euro ekstra pr. person får man parkeringen og turen op med banen. Nordkettenbanen er en såkaldt tandhjulsbane og dens meget futuristiske stationer er designet af arkitekten Zaha Hadid.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Alpenzoo er Europas højest beliggende zoo (750 moh) og viser omkring 2000 alpine dyr fordelt på 150 arter, som alle lever eller har levet i alperne.
Her er mange flotte dyr, men altså ingen løver og tigre og elefanter. Efter ca. 4 timer oppe i zoo var det tid til at tage tilbage til lejren for alle FDF'erne og vi vendte tilbage til campingpladsen.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Ca. 12 km uden for Innsbruck i Wattens findes Kristallwelt. Det er Swarovski (et stort krystalfirma), der står bag og de har skabt et stort underjordisk oplevelsessted med flere forskellige temaer - fælles er dog at krystaller indgår i dem alle.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Krystalskoven er ligeledes helt unik med sin spejling på spejling på spejling af goplen. Der er mange flere forskellige rum, men vores billeder viser ikke de fantastiske krystaller godt nok til, at I får dem at se.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Besøget ender - naturligvis - i fabrikkens egen butik, så man kan købe sig fattig i fine krystaller. F.eks. var her en krystalbelagt drage på ca. 70 cm i højden til den nette pris af ca. 19900 euro...

Ude er der en park med legeplads, skulpturer og en labyrint

Rose Frederiksen Alpetur 2013

I nærheden af Camping Kranenbitterhof findes mange dejlige områder at gå tur i. Hvis man går bag op, så bliver terrænet dog hurtigt udfordrende, men vi kunne selvfølgelig ikke stå for de caches der lå der oppe, så vi svedte os gennem turen op.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Og desværre var der ingen vand i floden til at svale os.

På den modsatte side af motorvejen og floden Inn (men i gåafstand - ca. 20 minutter væk) ligger byen Völs. Her er et stort indkøbscenter med utallige butikker - både supermarkeder, men også sko og tøj mm.

Men lidt længere oppe - i den gamle del af Völs - findes de flotte granskove og de smalle afvandingskanaler.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Her fandt vi også Emmauskirche Völs. Kirken blev indviet i 1967 og er tegnet af arkitekt Josef Lackner. Det store maleri er kommet til i 1987 og er malet af Ernst Trawöger.

Der er et eller andet med nyere kirker, som trækker i os - de bryder så tit med de faste normer for, hvordan en kirke ser ud og det gør denne også. Med sin kubiske opbygning og stramme linjer inde er den meget smuk.

Læg i øvrigt mærke til hvordan taget går ned på midten.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Da FDF'erne tidligere har været på Alpetur samme sted, har de berettet - gentagne gange endda - om en bobslædebane LIGE ved lejren. Altså ikke sådan en rodeln-bane, som findes mange steder i alperne, men en olympisk bobslædebane. Her kan man om sommeren få en tur i en bob med hjul og hjemmefra havde vi besluttet, at det MÅTTE vi bare prøve. En del søgning på internettet gav resultat og efter en opringning til stedet, så fik vi grønt lys til en bestemt dag.

Vi kørte fra campingpladsen i god tid og fik derfor mulighed for at køre lidt op langs banen og det var heldigt nok, for så kunne vi få et enkelt billede af banen.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Efter at have købt billet (det er INGEN billig fornøjelse - 28 euro pr. person, for noget der viser sig at være på ca. 1200 meter og tage ca. 1 minut og 5 sekunder!), så ventede vi lige lidt, til der var nok til et par bobslæder. Der er plads til 4 + en professionel chauffør i hver.

Turen op til startstedet foregår på ladet af lastbilen sammen med bobslæderne.

Oppe ved øverste startsted blev vi udstyret med hjelme - det var ret godt, for turen ned var noget bumlet og hovedet bankede fra side til side, hvis vi ikke virkelig kæmpede for at undgå det.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Men selv med alle bumpene, så var det en fed tur - selvom Sabrina havde holdt så hårdt og stramt i hendes 'øjer' at hun havde fået blå mærker efterfølgende.

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Rose Frederiksen Alpetur 2013

Efter turen fortsatte vi naturligvis over til FDF'erne for at hilse på og se lejren. Så kunne Helle også lige checke, at de ikke smed om sig med penge - hun er jo ikke kasserer for kredsen for ingen ting ;)

Links:
Relevante Link(s) : Rose Frederiksen
Læs også:

Alpetur 2013 - Berchtesgaden (del 1)
Alpetur 2013 - Del 2 - Innsbruck (del 2)
Alpetur 2013 - Del 3 - Cortina d'Ampezzo (del 3)
Alpetur 2013 - Del 4 - Bolzano (del 4)
Alpetur 2013 - Del 5 - Fussen (del 5)

 

Annonce

Fakta om camping i Østrig

Biludstyr og sikkerhed

Det er lovpligtigt at medbringe nødhjælpskasse, advarselstrekant og sikkerhedsvest (gul, orange el. rød) til føreren af bilen i tilfælde af uheld. Sele på både for og bagsæde er selvfølgelig påbudt og børn under 14 eller under 150 cm, skal bruge en autostol/barnesæde.

Vinterdæk skal monteres fra 1. november til 15. april, når veje er dækket af is, sne og slud, og skal være mærket M+S eller M&S og min. 4 mm. Sommerdæk kan dog accepteres, men der skal der være montere snekæder på de trækkende hjul. På køretøjer op til 3500 kg er pigdæk tilladt fra 1. oktober til 31. maj på alle 4 hjul og på anhænger, hvis man har en sådanne hægtet på. Kører man med pigdæk, skal der på bilen påsættes et pigdæksmærkat, som kan købes hos FDM eller tankstationer og lign.

For køretøjer over 3500 kg, skal der fra den 15. nov. til 15. marts, mindst være en af akslerne der har vinterdæk og man skal medbringe snekæder. Og der skal køres med snekæder når der skiltes med dette.

Færdselsregler

Vedr. håndhold mobil, er reglerne som i Danmark. Promillegrænsen er på 0,49, og har man haft kørekort under 2 år, er den 0,39. Radar/laserdetektor er absolut forbudt at bruge. Kamera der kan filme ud af foruden er ligeledes ikke tilladt. GPS der viser politiets faste fartfælder er tilladt. Der er ingen forkørselsret for opadkørende trafik, alle køretøjer skal være indstillet på at bakke hvis situationen kræver dette.

Ved sporskifte bruges der blinklys, og hornet skal bruges ved fare, dog er det forbudt at bruge i Wien og i nærheden af hospitaler. Vognbaner med 2 kørebaner, skal man i tilfælde af kø, og der kommer udrykning holde til højre hvis man ligger i det højre spor, og kører ud til venstre hvis man ligger i det venstre spor.

I de fleste østrigske byer er der betalingsparkering, i de blå parkeringszoner er der ingen parkometre, der skal man købe parkeringsbilletter og de kan købes hos tobakshandlere, metro stationer og i banker. I Wien er der ikke mange p-pladser men der findes en del underjordiske parkeringshuse. Handicapparkering gælder EU-retningslinjer.

Hastigheder

  • Kørsel i byerne = 50 km/t eller som der bliver skiltet med.
  • Personbil/autocamper under 3500 kg. På landevej = 100 km/t eller som der bliver skiltet med.
  • Personbil med campingvogn/trailer under 750 kg på landevej = 100 km/t eller som der bliver skiltet med.
  • Personbil med campingvogn/trailer over 750 kg på landevej = 80 km/t eller som der bliver skiltet med.
  • Personbil/autocamper under 3500 kg på motorvej = 130 km/t eller som der skiltes med
  • Personbil med campingvogn/trailer både over/under 750 kg på motorvej = 100 km/t

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

I Østrig betales der for at kører på motor/motortrafikveje og tunneler. Man køber en mærkat til det trækkende køretøj, anhænger/campingvogn kræver ingen ekstra mærkat. Mærkaten skal købes inden afrejse eller på en tankstation inden man når grænsen, da de ikke kan købes ved grænseovergangene. Mærkaten skal placeres i forruden øverst i venstre side, eller tæt på bakspejlet. Og man køber for 10 dg eller 2 måneder og klippes med en indrejsedato.
Nogle bjergpas er lukke om vinteren. 

Camping

Det er ikke lilladt at efterlade campingvognen på offentlige parkeringspladser/rastepladser uden det trækkende køretøj. Brug de officielle campingpladser.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsproget

Det officielle sprog er tysk, men for de fleste østrigere tales der bairisk, lokalt slovensk, kroatisk og ungarsk. Engelsk forstås af de flest, og tales flydende på turiststederne.

Toldregler

EU toldregler er gældende.

Strøm

230V vekselstrøm.

Brændstof

EuroSuper(95), SuperPlus(98) Blyfri benzin hedder Unverbleit. Diesel

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land) .

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: Fælles 112, Politi 133, Ambulance 144, Brand 122

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. Har man ikke kasko/europadækning kan tilkalde vejhjælp via ÖAMTC på tlf. 120 døgnet rundt mod betaling.

Links til at finde Campingpladser i Østrig

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information