Den 1. december fik indbyggerne i Aarhus og omegn ny Adria forhandler, og allerede nu kan man gå på opdagelse i de første Adria vogne i forretningen. Forhandleren der nu står i spidsen for salget af Adria campingvogne i Aarhus området – Campinggaarden Ormslev - er en sand pionér inden for camping i Danmark.

Campinggaarden Ormslev Adria forhandler

Annonce:

Siden 1959 er der blevet handlet campingvogne på adressen Ormslevvej 448 i landsbyen af samme navn blot 5-10 minutters kørsel fra Aarhus.

I dag er det 3. generation - Christoffer Svejstrup – der varetager den daglige drift efter et generationsskifte op gennem 0’erne hvor faderen Flemming Svejstrup stille og roligt har overdraget forretningen til den næste generation. Flemming deler dog stadig ud af sin årelange erfaring som aktiv sælger i butikken.

Samme familiære billede ses også i resten af butikken hvor forældre, børn, ægtefæller og andre familiemedlemmer beskæftiger sig med det de brænder for nemlig camping. En sidegevinst til kunderne er, at medarbejderne har været med i mange år og derfor råder over en enorm know-how og viden, som er opbygget gennem mange år.

Endelig

Annonce:

Da der åbnede sig en mulighed for at få den populære Adria i butikken, var Christoffer hurtig til at takke ja.

- Det er en stor dag for os, vi glæder os enormt meget til at vise de nye vogne frem til vores mange trofaste kunder og vi tror på at vi med Adria kan trække mange nye kunder til vores butik, fortæller Christoffer Svejstrup der allerede nu har de første Adria kørt på plads i butikken.

Med Adria kan Campinggaarden Ormslev nu præsentere en af de helt store spillere på det danske marked. I øjeblikket er 3 ud af 10 nye campingvogne der sælges nemlig en Adria. Og det Slovenske mærke går rent ind hos danskerne fordi de igennem mange år har satset på det skandinaviske look. Stilrent og neutralt - det giver kunden mulighed for at sætte sit eget præg på campingvognen.

Udsalg den første weekend i januar

Butikken har valgt at fejre den nye Adria-forhandling ved forretningens store januar­udsalg i den første weekend i Januar.

- Vi har altid mange kunder i butikken til vores store januarudsalg og den store nyhed denne gang er altså, at kunderne også kan gå på opdagelse i et bredt udvalg af campingvogne fra Adria, slutter Christoffer Svejstrup.

I forbindelse med udsalget har forretningen også et par gode tilbud på fabriksnye Adria gemt i ærmerne, så der er absolut en rigtig god grund til at lægge vejen forbi forretningen i den første weekend i januar.

Du behøver dog ikke at vente til januar for at opleve Adria hos Campinggaarden Ormslev. Allerede nu er de første vogne kørt på plads i udstillingen og i løbet af december vil der komme endnu flere modeller til.

Læs mere om den nye Adria forhandler på www.adria.dk eller på forretningens hjemmeside

Links:
Relevante Link(s) : Adria | Campinggården Ormslev

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information