at rejse med en Camp let 01

Sommeren 2017 havde vi været så heldige at få lov til at låne en Camp-let til vores sommerferie. Vi har inden vi fik campingvogn selv haft en Camp-let og vidste hvor let den var at komme rundt med. Og det var i vores øjne et stort plus, når ferien stod på venstrekørsel i England, Wales og Skotland.

Annonce:

At køre med en Camp-let har mange fordel frem for campingvognen. Først og fremmest vejer den jo ikke nær så meget og den ’rager’ heller ikke op bag bilen, så faktisk kan man kigge ud gennem bagruden på bilen og orienterer sig om trafikken bag en. Disse to ting gør også, at den er utrolig økonomisk at køre med. I modsætning til når vi kører med campingvognen bag efter, så kunne vi denne gang stort set ikke se forskel på diesel-økonomien om vi kørte med Camp-letten eller vi kørte solo. Når vi kører med campingvognen er det jo ret tydeligt, for der går vi fra ca. 17. km/l til ca. 11 km/l.


Her kan man vist godt fornemme, at der er et fint kig ud gennem bagruden.Her kan man vist godt fornemme, at der er et fint kig ud gennem bagruden.


Samtidig er Camp-letten jo heller ikke nær så lang, så når man kører rundt på de små smalle veje i England, så er det lettere at snige sig rundt om hjørnerne. For i England, så er der sjældent meget plads at give af, hvis man bevæger sig bare en smule væk fra hovedvejene. Og langs de små veje langt ude på landet – hvor vi holder af at komme – er der typisk enten høje stenhegn eller beplantning og vigespor at holde ind på, hvis man møder modkørende.

Smal engelsk vej med beplantning – så er det rart, at det der er koblet bag ved bilen, ikke fylder så meget.Smal engelsk vej med beplantning – så er det rart, at det der er koblet bag ved bilen, ikke fylder så meget.



Vel ankommet til campingpladserne skulle vi dog lige vænne os til, at det ikke bare lige var at køre 4 ben ned, slutte strømmen til, sætte spildevandstanken ned under vognen det rigtige sted og evt. sætte solsejlet op. Vi indrømmer blankt, at det tog længere tid at blive etableret på campingpladserne med Camp-letten, end når vi normalt er af sted med campingvognen. Først skal Camp-letten sættes i vatter på begge leder – helt lige som med campingvognen. Her oplevede vi dog nogle udfordringer – især når der var lidt store ujævnheder sideværts. Den ene gang valgte vi derfor at køre det ene hjul op på en flise i stedet for at nørkle med benene. Og den løsning virkede fint.

Annonce:

Ujævnhed udlignet :DUjævnhed udlignet :D



Derefter skal der sættes ’ben på låget’ og låget skal vippes rundt og teltet trækkes ud. Denne proces har vi desværre ikke billeder af – for de fleste gange, hvor vi slog op, viste vejret sig fra sin våde side og så ville vi egentlig bare have lavet tørvejr. MEN når det er overstået – og de foregående punkter kan snildt klares på under 15 minutter, så skal forteltet bare pløkkes, der skal køres et skørt på under vognen inde i forteltet og så skal der lige lægges et gulvtæppe ud. Vi fordelte hurtigt opgaverne mellem os, så Søren pløkkede, mens Helle tog sig af de andre to ting. Det endte som regel med, at vi var færdige samtidig. Også selvom Søren var udfordret på de fleste campingpladser af deres ’hardstanding’ som gjorde at tarzanpløkkene måtte i brug.

Klar til pløkning – fotografen nød den blå himmel, udsigten og solskinnet og kom håbløst bagud…Klar til pløkning – fotografen nød den blå himmel, udsigten og solskinnet og kom håbløst bagud…



Som udgangspunkt er Camp-letten nu stillet op og klar til at flytte ind i. Men vi havde også været så heldige at låne et af de superlækre solsejl Living. På en gang sikre det tørvejr foran indgangen (hvis man får sat taget lidt skævt, så vandet kan løbe af…), solskygge (som om det blev nødvendigt sommeren 2017 😉 ) og læ fra siderne. Samtidig synes vi, at det er noget af det smukkeste vi længe har set til en teltvogn. Hvis vi valgte at sætte det op fortsatte Søren med den opgave, mens Helle flyttede alle tingene ind fra bilen, pakkede sovekabinerne ud og arrangerede køkkenet.

Når vi valgte at undvære solsejlet, så Camp-letten sådan her ud. Det kunne være fordi pladsen ikke var stor nok eller fordi vi ikke skulle blive så lang tid…Når vi valgte at undvære solsejlet, så Camp-letten sådan her ud. Det kunne være fordi pladsen ikke var stor nok eller fordi vi ikke skulle blive så lang tid…


Med solsejlet opsat. Der er fin plads til bord og 3 stole som det ses.Med solsejlet opsat. Der er fin plads til bord og 3 stole som det ses.



Selvom Camp-letten var slået op, så var der stadig lige lidt der skulle på plads, før vi var sådan rigtig klar. Først skulle de sidste ting ud af Camp-letten. Jeps sådan en fætter kan rumme rigtig mange ting i bunden, mens man kører. Vi lagde f.eks. solsejlet, de ekstra stænger, dyner, gulvtæppet og et par tasker derind. Derudover skulle resten af tingene hentes i bilen, køkkenet skulle pakkes ud og køletasken sættes på plads. Men så var vi også klar til at sætte os og nyde en kold engelsk øl…

 Her har vi så pakket køkkenet ud. Alt på billedet – undtagen opvaskebaljen og vores vanddunk var i køkkenet under kørslen. Her har vi så pakket køkkenet ud. Alt på billedet – undtagen opvaskebaljen og vores vanddunk var i køkkenet under kørslen.



Køkkenet svinges ud som det første, når man skal slå den op. Der er to ben, der siden skal sænkes, så det står stabilt og vandret. Her blev vi noget udfordret på nogle af de engelske campingpladser, fordi benene borede sig – trods den kraftige presenning ned i stenene og efter en dags tid, måtte vi efterregulerer benene. Heldigvis havde vi medbragt et par rustfri plader hjemmefra, så dem smed vi under og så var det problem løst. Det samme galt benene på låget af Camp-letten – igen var bærefladen for lille, så de gravede sig ned.

Problemet med benene ses tydeligt her, hvor de bare borer sig ned mellem granitskærverne.Problemet med benene ses tydeligt her, hvor de bare borer sig ned mellem granitskærverne.



Selve opholdsrummet og sovekabinerne i Camp-letten passede perfekt til os. Der er to sovekabiner med fin plads til to voksne i hver. Madrasserne bliver i både låg og bund under sammenklapningen og vi lod også lagenet ligge på, så det var hurtigt at etablere sovepladserne, når der var slået op. Ja faktisk skulle vi bare lige rette madrasserne til, lægge lagenet rigtigt på og smide dynerne ind…

Der er fin plads til os alle i forteltet.Der er fin plads til os alle i forteltet.

 


 Man sover godt i en Camp-let. Madrassen er yderst komfortabel og med lamelbundene under, så sover man helt perfekt. Man sover godt i en Camp-let. Madrassen er yderst komfortabel og med lamelbundene under, så sover man helt perfekt.



Under den ene sovekabine findes et kuffertrum i skørtet. Her lagde vi poserne fra solsejlet og kørekappen ind, når vi var på en campingplads. Vi kunne også have valgt at lægge vores tasker derind, men vi indså hurtigt at det ikke ville fungere for os at skulle lyne op og i hele tiden. Så vores tasker endte over i den ene side – helt som de i øvrigt også gjorde for år tilbage, da vi selv havde en Camp-let.

Den grå kraftige kunststofbund var vi superglade for. Den var lidt faconsyet, så den havde en ca. 10 cm høj kant hele vejen rundt og kunne gøres fast med velcro langs kanterne. Den sikrede at vi ikke fik vand fra siderne og heller ikke op fra jorden. Den kan virkelig anbefales.

Ja, vi foretrækker det står her på rad og række.Ja, vi foretrækker det står her på rad og række.



Efter 4 uger i Camp-letten og besøg på 7 campingpladser havde vi vænnet os til at slå op og ned og pakke Camp-let og bil mest praktisk. Vi havde også fundet en teknik med at tørre teltdugen af med et håndklæde inden vi slog sammen. På den måde fik vi fjernet det meste vand og minimeret risikoen for at få vand ind i sovekabinerne under sammenpakningen. For det var nok det eneste vi ikke helt havde overvejet: regnvejret i England. Det regnede ikke hver dag – langt fra, men det var sjældent Camp-letten var tør, når den skulle pakkes sammen. Det betød også, at vi skulle direkte hjem og slå den op, så den kunne blive gennemtør inden den skulle afleveres tilbage.


Men selvom der var flere praktiske ting end med campingvognen så nød vi vores ferie i den. Pladsen og muligheden for at det meste kunne være i den under kørslen gjorde den perfekt til denne ferie. Let og handy at komme rundt med og billig at få med færgerne… Vi er helt klar til at tage af sted med en Camp-let en anden gang igen.


Vi er klar til flere eventyr…Vi er klar til flere eventyr…


Se flere artikler fra Helle og Søren her: www.rosefrederiksen.dk

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information