Salget af autocampere er på blot et år gået frem med hele 35,1 procent. Flere campingpladser, som er målrettet autocampisterne, lavere driftsomkostninger og seniorer med rejselyst, er en del af forklaringen på fremgangen.

presse camping branchen 170916 01

Annonce:

Autocampere ruller i stor stil på landevejene i disse år. Seneste tal for antallet af solgte autocampere i Danmark viser en fremgang på hele 35,1 procent i forhold til sidste år, og der er intet, som tyder på, at dén udvikling standser lige foreløbig.

Hos Camping Branchen, der er en brancheforening for fabrikanter, importører og forhandlere inden for campingområdet, oplever man nemlig en stigende interesse for autocamperen.

- Der kommer stadig flere, der er tiltrukket af det, som netop autocamperen kan tilbyde. Den er for det frie folk, som gerne vil have ”huset på ryggen” hele tiden, så man hurtigt kan flytte sig fra sted til sted og eventuelt improvisere en spontan miniferie uden de store anstrengelser, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen og peger i den sammenhæng på, at der i disse år etableres flere pladser, der er målrettet autocamperne.

Forholdene for autocamperne er blevet bedre, og samtidig er driftsomkostningerne for vognene blevet lavere, hvilket helt sikkert er en del forklaringen på fremgangen, oplyser han.

Annonce:

presse camping branchen 170916 02

Bådfolk skifter kurs

Samtidig oplever Camping Branchen, at nogle af de nye autocampister er folk, som tidligere har haft lystbåd.

- Mange af pladserne til autocampisterne ligger i forbindelse med en lystbådehavn, og det betyder, at nogle af bådejerne får mod på at prøve en ny ferieform, hvor man fortsat har ferieboligen med på farten, siger Jesper Behrensdorff.

Seniorerne er kommet med på autocamperbølgen

- Autocamperen er jo ideel, hvis man for eksempel er et ældre ægtepar, som gerne vil ud og rejse sammen, men samtidig vil skånes for besværet med fortelt og campingvogn, slutter Jesper Behrensdorff.

Se mere

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information