galsklint camping 0409 01

Campingforeningen Back To Nature kunne den 12. marts 2016 fejre 15 års jubilæum, fra 12.marts 2001 til 12.marts 2016. Det var vel egentlig en NATURLIG udvikling for mange af os campister, noget der måtte komme.

Annonce:

Forhistorien:

Det vi ville var at kunne campere så nær naturen som muligt, kunne være midt i naturen uden at skade den eller misbruge den. Vi havde ikke brug for de store forkromede campingpladser med parceller og badeland. Hvis vi ville have komfort, havde vi det jo i vores campingvogne og autocampere.

Vi skal tilbage til slutningen af 1999, hvor de første sporadiske kommentarer dukker op i de dengang 2 eneste debatfora om camping på Internettet: DCU´s og Tommy Hansen´s Hotforum.

I løbet af år 2000 kommer der en diskussion i gang på disse fora omkring billige, smukt beliggende campingpladser uden stjerner. En enkelt tråd på DCU´s forum var på ca.160 indlæg, hvoraf langt de fleste var positive overfor dannelsen af en interessegruppe indenfor DCU´s rammer, der skulle varetage og indføre begrebet ”Naturcamping” i Danmark.

Altså camping på beskedne pladser, med nemmere adgang til naturen. Projektet blev forelagt DCU af en interessegruppe, der på Internettet af offentligheden havde fået navnet ”Back To Nature”-folkene eller – gruppen. Samtalen forløb ikke frugtbart og det blev ikke til noget.

Annonce:

Efter nogen betænkningstid blev det vedtaget, at indkalde til en stiftende generalforsamling. Denne fandt sted den 12. marts 2001 og der var 16 par til stede ved dannelsen af foreningen, som bibeholdt navnet ”Back To Nature”, med en støttetitel ”Naturcamping”.

Back To Nature i dag:

Vi oplever stadig en stor interesse for vores forening og ideerne bag denne. Vi har også fået opbygget et godt netværk med mange hyggelige og smukt beliggende samarbejdspladser i Danmark og i udlandet. Disse pladser giver typisk en rabat på 10-15% til medlemmer af Back To Nature.

Foreningen afholder årligt 3 træf skiftevis i Vest og i Øst, hvor natur- og kulturelle oplevelser vægtes højt og ofte med guider. Udover disse arrangeres der en del spontantræf af aktive medlemmer, hvor temaet kan være at se en bestemt egn, lystfiskeri eller andet.

Medlemskab:

Foreningen udsteder via Campingrådet campingpas til medlemmer, men man kan også vælge et medlemskab uden campingpas, hvilket jo er kr. 110 billigere og mange har jo alligevel Campingpas via en anden campingforening.

Yderligere oplysninger kan fås ved at besøge vores hjemmeside.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information