Bag om videoen 'Pause'

Selvom Camping Branchens og Campingrådets nye videospot ”Pause” lader seeren tro, at der hersker en meget intim og tæt stemning mellem kvinden og manden i videoen, så var virkeligheden en ganske anden. Faktisk blev videoen optaget under forhold som nok de færreste forbinder med sex – nemlig et åbent hus arrangement hos en campingforhandler.

Annonce:

Videoen ”Pause” lader seeren tro, at et ungt par benytter en pause på rejsen til sex på en rasteplads. Men videoen blev optaget over to dage, hvor den første del blev optaget hos PJ Caravan i Roskilde, mens der samtidig blev afholdt et åbent hus arrangement.

At produktionsselskabet valgte at filme den første del inden døre skyldtes, at man ville have fuld kontrol med lyset og være sikker på, at evt. regnvejr ikke forstyrrede optagelserne. Filmholdet havde dog ikke regnet med at der samtidig ville være masse af gæster og campister i lokalet. Men det gjorde det faktisk bare endnu sjovere at optage videoen.

Bag om videoen 'Pause'
Videoens belyser Jesper i færd med at sætte lamper op

”Vi måtte spærre den autocamper, vi filmede i, af med et reb. Der var nemlig hele tiden gæster, der ville ind og se den indvendig. Og det kunne vi ikke have”, fortalte Jesper, der er belyser på videoen.

Annonce:

Det er normalt at der er stande med campingudstyr, info om campingpladser og boder med øl og vand, men en makeup artist med et arsenal af sminke på bordet foran sig, var et uventet syn for mange. Et par stykker troede, at der var tale om demonstration af makeup, men de fleste kunne ikke helt forstå, hvad der gik for sig.

Bag om videoen 'Pause'
Makeup artist Lea var hele tiden klart til at dæmpe skinnende hud på skuespillerne

Alle optagelserne foregik inde i autocamperen. Og selv videoen lader seeren tro, at begge skuespillere er tilstede i autocamperen på samme tid, så var det slet ikke tilfældet. Først blev alle scener med den kvindelige skuespiller Randi optaget, og dernæst alle scenerne med den mandlige skuespiller Bo.

Bag om videoen 'Pause'
Bo får lagt makeup midt i døren til autocamper

”Det var sjovt at være med til optagelserne, selvom det var lidt underligt ikke at have nogen medspiller under optagelserne. Jeg måtte hele tiden have at vide, hvor min 'medspiller' befandt sig, så jeg kunne fokusere på de rigtige steder med øjnene”, fortalte Randi.

Bag om videoen 'Pause'
Scenerne med Randi er ved at blive optaget

Det tog ca. 3 timer at få optagelserne i kassen, og derefter kunne filmholdet pakke sammen og overlade scenen til åbent hus arrangementet.

Bag om videoen 'Pause'
Sådan optages en 'sex-scene' i en autocamper

Den sidste del af videoen, blev optaget et par dage senere på en rasteplads nær Karlslunde. Her var der ingen skuespillere med. Alt hvad der skulle filmes her var autocamperen, der stod og rokkede fra side til side.

Det skete ved, at fotografen filmede den ene side af autocamperen, men en medhjælper stod og skubbede taktfast på den anden side af camperen.

Bag om videoen 'Pause'
Det er hårdt arbejde at få en autocamper til at rokke fra side til side

Det sværeste var faktisk at redigere videoen. Der blev optaget flere timers rå-materiale, og så mange sjove scener, at det var svært at bestemme sig for, hvad der skulle med i den færdige video. Men den process lykkedes, og resultatet er blevet rigtig godt.

Bag om videoen 'Pause'
Hele holdet bag videoen

Fakta:
Camping Branchen er en sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af telte, trailere, campingvogne, autocampere samt leverandører af tilbehør til disse. Forsikrings- og finansieringsvirksomheder med tilknytning til Camping Branchen kan ligeledes også være medlemmer.

Campingrådet er et samarbejdsorgan mellem ejer- og brugerorganisationer og andre. Campingrådet godkender, klassificerer og kontrollerer Danmarks 476 campingpladser.

 

Camping Branchen og Campingrådet har ladet fremstille i alt 6 videospots der på en anderledes måde skal gøre opmærksom på hvor dejligt det er at campere. Disse videospots er beregnet til distribution via sociale netværk, og vil løbende blive publiceret hen over foråret 2011.

 

Links:
Camping Branchens kanal på Youtube: http://www.youtube.com/user/Campingbranchen
Link til videoen 'Pause': http://www.youtube.com/watch?v=GNvYFMZvyuQ

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information