Dieselbilerne lokker med god brændstoføkonomi i hverdagen og dejlig trækkraft til turene med campingvognen. Men der er en hage ved dieselbilerne

Dieselbilerne lokker med god brændstoføkonomi i hverdagen og dejlig trækkraft til turene med campingvognen. Men der er en hage ved dieselbilerne

Annonce:

 

Det er så afslappende med en dieselbil – især med campingvognen på slæb. På grund af turboladeren er der kræfter nok ved lave omdrejninger og brændstoføkonomien er mere overkommelig både på langtur og til hverdag.

Der kan desværre være en bagside af medaljen: - Man skal have det rigtige kørselmønster for at vælge diesel. Generelt skal man køre mindst en halv time eller 30 km, hver gang man starter, for at sikre at en dieselmotor når den rigtige drifttemperatur. Hvis ikke motoren bliver ordentlig varm er der risiko for øget tilsodning og tilstopning af oliesi og smørekanaler, fortæller Christian Dauggaard, teknisk konsulent hos FDM

Han tilføjer: - Hvis man har det rigtige kørselmønster og overholder serviceplanen med den rigtige olie, så ser vi ikke mange problemer på dieselmotorerne. Så som udgangspunkt skal man altså køre ret langt per tur, ifølge FDM, der ikke anbefaler at skaffe sig af med sin dieselbil, hvis man allerede har købt en. Man skal bare være god ved den.

Annonce:

Hvad kan du gøre for at undgå problemer, hvis dit kørselsmønter ikke er helt optimalt? Ifølge Teknisk Chef hos FDM, Jørgen Jørgensen, så er det bedste råd at skifte olie og filter oftere. Hvis dine serviceintervaller er på 30.000 km, så skift for hver 15.000 km. Og er det 20.000 km, så skiftet for hver 10.000 km. Kør også gerne nogle ture i et lavere gear, så du gennem længere tid har omdrejningerne på ca. 3.000 eller lidt over. Lad ikke bilen sejtrække for meget under 2.000 o/min og kør så meget med stabil speederposition som muligt. Brug din motorvarmer, hvis du har en monteret.

Hvornår er det mest økonomisk med en dieselbil

Totaløkonomisk set svinger det meget, men for mange biler skal der ikke mere end 15.000 km til 20.000 km om året til at dieselbil bliver billigst. Der er dog den lille hage at moderne dieselbiler, ikke tåler et liv der primært består af korte ture – de skal have 30 min eller 25 km næsten hver gang de startes, hvis de skal holdes fri for sod. Heldigvis bliver flere og flere nyere benzinbiler udstyret med turbolader, som giver dem et godt bundtræk samtidig med en god brændstoføkonomi.

Den økonomiske side af sagen kan du selv lege med på FDM’s hjemmeside (Link: http://www.fdm.dk/bilkoeb/benzin-eller-diesel) Desværre kan bare nogle få reparationer af en dieselbil skubbe regnskabet den anden vej, da de komponenter, der oftest går i stykker koster over 10.000 kr. at udskifte - for eksempel koster en dyse som regel over 5.000 kr. og i de fleste motorer er der fire.

Diesel kommer i øvrigt til at blive dyrere.

- I 2015-2016 kommer dieselprisen til at stige, fordi afgiften på diesel og benzin bliver ens. Det udligner endnu mere den fordel dieselbilerne har i dag og det vil formentlig også presse brugtpriserne på dieselbilerne, da efterspørgslen bliver mindre. Heldigvis har benzinbilerne halet gevaldigt ind på dieselbilerne de senere år - både på trækkraft med de nye turbobenzinere og på brændstoføkonomi. Men hvis du kører langt, kan det stadig betale sig at købe diesel – især i de lidt større biler, fortæller chefanalytiker hos Bilpriser.dk, Niels Grøftehauge.

Benzin eller diesel – den korte version

For at vælge diesel skal du køre mindst 30 km eller 25 km næsten hver gang den startes. Hvis ikke dit kørselsbehov er sådan, skal du helst have en benzinbil. Økonomisk svinger balancepunktet meget, for merprisen for dieselmotorer varierer fra 0 – 90.000 kr. FDM har en udregner på FDM.dk, hvor du selv kan udfylde købspriser for forskellige modeller, og se hvornår det økonomisk kan betale sig at købe diesel. Hvis merprisen er 10.000 til 30.000 kr. vil det ofte blive fordelagtigt med dieselbil fra ca. 20.000 km om året forudsat, at du overvejende kører lange ture. Hvis du pendler over 30 km på motorvej hver dag, vil det derfor stort set altid være fordelagtigt med en dieselmotor.

Brugte dieselbiler

Kravet til kørselsmønstret er det samme, som ved nye biler altså mindst 30 minutter eller 30 km kørsel de fleste dage. Desuden skal du være klar over, at biler uden partikelfilter straffes med ekstraafgift på 1.000 kr. om året – til gengæld har du ikke en dyr komponent, der skal skiftes. - Når du køber brugt dieselbil, skal du være ekstra opmærksom på at servicebogen er udfyldt uden huller og at den tidligere ejer har fulgt service korrekt. Hvis bilen kun har kørt 5-10.000 km om året er det svært at forestille sig at den har haft et optimalt kørselsmønster. Men det er ikke sådan at man skal lade være med at købe en brugt dieselbil, hvis man har behovet, man skal bare tænke sig om, siger Christian Daugaard, der er teknisk konsulent i FDM.

Fordele og ulemper ved diesel og benzin

Benzinmotorer

+

  • Kræver ikke bestemt kørselsmønster
  • Motornedbrud er sjældne '
  • Bliver hurtigere varm

-

  • Kører kortere på literen
  • Skal have flere omdrejninger for at levere kræfterne (gælder ikke turbobiler)

Dieselmotorer

+

  • Typisk mere trækkraft
  • Støjsvag på motorvejen
  • Bruger mindre brændstof

-

  • Risiko for dyre reparationer
  • Støjende ved lavere hastigheder

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information