Hej AOC´ere og jer andre der læser med.

Så er vi tilbage ved vognen i det sydfynske. Overstået er en meget travl arbejdsuge og foran os ligger pinseferien med afslapning og samvær i campingvognen. Det er dejligt at være tilbage og vi har glædet os hele ugen alle 4.

Så blev det efterår i Danmark og autocamperen venter på at vi igen skal af sted. Vi kørte den 21. september med retning sydpå, vi ville gerne til sydøst Spanien, men igen langsomt og se noget undervejs. Problemet med gas i Spanien fik vi løst undervejs, da vi fandt en der ville sælge os en spansk Repsol gasflaske, og når man først har en sådan bytter de den gerne ved enhver gas-bil eller gas-depot. Tilslutningen er som i Danmark, men vi har en tysk tilslutning og skulle have en adapter uden regulator (Salida Libre) hos en spansk isenkræmmer (Ferreteria). Den har et tysk venstre gevind, som en tysk gasflaske. Hvis du har en dansk tilslutning passer den på de spanske flasker.

Derfor hurtigt på motorvej gennem Tyskland, via Luxemburg til Frankrig.
Var i Macon, hvor vi så på byen og vinen.
beså også Pont du Gard, denne store bro (Aquadukt) som romerne byggede for at lede vand til den tids vigtige by i Sydfrankrig.
Videre ned til middelhavet Vendres Plage ved Aude kanalen og

Grussan, hvor vejret var rigtigt skønt, næsten som dansk sommer her først i oktober.
Men vi ville til Spanien, og når udsigten begynder at kede os, stiger man blot ind og kører videre.



Efter et par stop ned langs kysten, i bl.a. Calpe og Alicante.
Stod vi nogle dage i Guadamar.
Videre til La Manga for nogle dage på campingplads.
Videre via Portman, Isla Plana, Mazarròn og Bulnuevo med de flotte sandstens klipper. 




Der kom en anden autocamper og fortalte, at der lidt længere mod vest var en drømmebugt, indrammet med klipper, en hvid sandstrand og palmer. Han var tysker og de kalder stedet "slangebugten". Det var virkeligt et drømmested, som vi har besøgt mange gange senere og vi har stået der i lange perioder, indtil der blev sat 2 m bomme op ved indkørslen. Vi blev længere tid i dette område i det sydøstlige Spanien, vi var bl.a. i Aquilas og stod på Playa Carolina,
der var og er mange muligheder der på Costa Calida (den varme kyst) hvilket virkeligt passer til langt hen i november. Vi kørte tilbage til Playa Percheles, som man finder ved at køre til byen Cañada de Gallego og videre gennem alle tomatdrivhusene, til vejen ikke går længere.     Vi fandt også en plads i Santa Pola, hvor man kan stå.  

Den 19. november besluttede vi os for at vende næsen mod nord, så vi kunne være hjemme til julekalenderen skulle åbnes.
Den første sne stødte vi på i Frankrig i bjergene i 787 m højde syd for Lyon.
Vi overnattede i Alicante og Burriana i Spanien, samt i Gruissan og Tournon i Frankrig og Geldern i Tyskland. Og så gik det i hurtigt tempo hjemad.

Vi var undervejs i 65 dage og kørte i alt 6323 km.

Så er vi hjemme igen. 4 dage i det sydfynske blev det til i denne omgang, men vi vender stærkt tilbage i pinsen.

Vi kom lidt senere dernede fra end beregnet. Da alle mand sad i bilen og var klar til afgang, sagde den bare klik når nøglen blev drejet. Tak til Skoda Mobilitetsservice lån af strøm. Resten af vejen hjemover gik fint selv om der var en del vejarbejde.

Vi brugte hjemturen til at filosofere over 2 emner: Hvad det er ved netop Nab Camping, som gør at vi ikke har fundet dens lige i hele kongeriget, og hvorfor bliver man lidt trist på sådan en hjemtur, når man burde være fyldt op med overskud og energi.

Det var lidt tunge emner at starte en ny uge op med, men det må være noget alle campister, eller ihvertfald de fleste, kender til. Specielt det første.
Vi har vel alle en favoritplads. Et sted som vi holder de andre pladser op imod og som danner grundlaget for vort eget lille bedømmelsesudvalg.
For vores vedkommende tror vi, at det er flere faktorer der spiller ind. Det er det sted vi fandt ud af, at vi var "campister". At dette var vores ferieform. Der er ingen læsejl og hegn m.m. der hegner parcellerne ind. Alle ligger med front ud til gaden. Der er en fantastisk udsigt fra alle pladser. Der er altid super rent i bygningen. Over alt dette er der Gitte, som har pladsen. Hun driver pladsen fordi hun vil - ikke fordi hun skal. Hun lever ikke af overskudet, men af glade kunder der kommer igen - og det gør vi.

Det andet emne er nok lidt tungere. Vi føler til tider, at vi kun går på arbejde for at få råd til camping. Dette er selvfølgelig ikke helt rigtigt, men selv om vi kom hjem i går aftes, er vi så småt begyndt at pakke til afgang igen på fredag. Børnene tæller ned og det gør jeg jo også selv på min status ;-)
Børnene er meget i fokus når vi er afsted, men på en for os god måde. Vi spiller, bader, hygger, går ture, vasker op og laver mad sammen. Samtidig får vi ro til at læse en god bog eller være kærester igen, mens børnene er på egen hånd og møder nye bekendsakaber og knytter bånd. Der skal også være tid til at kede sig. Det skulle være så sundt... Alt det vi nok ikke når så meget af i en travl hverdag.
Nå men væk med tudekiksene og kleenex. Der er kun 4 dage til vi skal afsted igen. Og selvfølgelig til Nab.

De bedste campinghilsner
Peter

Den nye Bürstner I 572.

Så ventede vi bare på foråret, så vi kan få Bürstner’en rigtigt i gang. Vi vidste efter mange rejser til Spanien, at før marts var det også ”køligt” dernede. Så vi startede fra Danmark den 1. marts 1999, med retning gennem Tyskland til Frankrig. Langs Rhonen og ned til Middelhavet, vi stod ”frit” på stellpladser hele vejen.

Hej igen.

Så er middagssøvnen overstået og en velfortjent is er fortæret og det er blevet tid til at berette om livets gang i paradis.

Det er dog en herlig tid, sol og sommer over Krakær. Tempoet på tossetræffet er faldet en smule, småhygge rund omkring i skyggen bag vognen og lignende. Vi nyder solen.

Forskellen mellem dag og aften, er mærkbar, det blev hurtig køligt her ovre i skyggesiden. Vi trak tidligt ind i vognen, hvor jeg desværre måtte lide et nederlag i kortspillet. Der var fred og ro på pladsen. Og dog, mens temperaturen faldt, steg "støjen" fra en flok som langtids hyggede over maden. Sjovt nok er de meget stille her til morgen - håber de bliver klar til i aften.

I dag  varmer vi op til tossefesten i aften. Så i morgen bliver der nok ikke noget blog indlæg herfra.

Hej igen.

Så er jeg tilbage på terrassen foran receptionen på vores ynglingscampingplads. Vi vågnede lidt senere i dag. Stadig til fuglesang. Det var knapt så varmt i vognen som i går morges. Jeg havde ladet taglugen stå på klem i nat, hvilket var et klogt træk. Kvinden ved min side er lige så skøn som i går. Det er også den samme ;-)

Dagen er ved at være endt, men sikke en dag. I løbet af formiddagen, ankom et par meget ventede "damer". Campingvognen blev stillet op, og vi hjalp alle til med at stille forteltet op, nogle fysisk og andre psykisk. Så var der øl til rejsegildet. I flere måneder har vi på vores eget lille forum fulgt denne vogn, og ikke mindst konkurrencen om et navn til "dyret". Efter navngivning, var der en fin lille reception, med lidt mere øl og tapas.

Klokken 12.30 var der dømt langbord, så vi kunne spise vores frokost sammen. Frokosten gik direkte over i noget kagespisning, home-made lagkage i absolut topkvalitet, og rigelige mængder.

Fra kagespisningen, gik vi direkte til mini reception, med kartoffelsalat og frikadeller og en sjat hvidvin. Herefter var der lige tid til lidt hundeluftning, før deltagerne ilede hjem for at forberede aftensmaden. (man bliver virkelig sulten af at være på tossetræf). Omkring kl. 20.00 var der disket op til dagens sidste reception, Citron halvmåne og en halv kop sodavand - traktementet blev dog lidt udvidet, da man jo havde været vidne til tossernes glubende appetit.

Endelig, endelig, endelig , endelig - 4 mennesker - en lille familie på 4 udbryder samstemmende - endelig. Vi er kommet på Nab. Gitte (campingmutter) kom i rask trav da hun så vi holdt i indkørslen, faldt os om halsen og sagde at det var skønt at se os igen. Se det er da en velkomst der er til at forstå. Gensynsglæden er i den grad gengældt. Vi elsker bare dette lille paradis. Udsigten er fantastisk. Fastliggerne er søde og rare og siger "dejligt at se jer igen". Det her er bare camping når det er bedst - for os altså.

Vi ankom i går aftes efter en dejlig nem tur ned af E45 og Fynske motorvej. Ikke så mange køer som man kunne have frygtet. Pladsen vi havde bestilt ligger i anden række til vandet, med en fantastisk udsigt til de omkringliggende øer. Forteltet blev rejst og grillen blev startet op så vi kunne få varmet den medbragte lasagne. Den blev alligevel 22.30 inden maden var spist, men så var ungerne også klar til at hoppe i køjerne bagefter.

Sikke en morgen at stå op til. Vågnede stille op, tæt omslynget af en fantastisk skøn kvinde (min kone ;-)) og kunne høre fuglene sang og børnenes stille snorken. De sov længe efter en sen aften i går. Solen bagte allerede og morgenmaden blev indtaget med nedrullede sider i forteltet. En hurtig tur under bruseren og et spil bold med sønnen, så kom jeg til at tænke på bloggen. Fat i computeren og afsted mod det trådløse netværk, og her er jeg så. Nyder livet og udsigten - vi skrives ved i morgen...

Klokken 06.15!

Nu kan vi altså ikke sove mere. Solen skinner ned gennem de nye tagluger, og fuglene synger så det er en fryd.

Der er helt stille på campingpladsen. Vi er på Krakær camping, vi er til Tossetræf. dagen i går bød på mange nye bekendtskaber, hvilket ikke mindst Frenja, vores hund, nød godt af. Det er altså ikke et specielt hundetræf det her, men der er godt nok mange. Eftermiddagen bøde på stort fælles kaffebord, med kage. Om aftenen hyggede vi rundt om i små grupper udenfor forteltene. Det var lunt et godt stykke tid ud på aftenen. Vi er nu 12 vogne, sidste ankomst ved ni tiden direkte fra Schweiz. Inden weekenden er omme er vi oppe på 17 vogne. det vil sige 33 voksne og 3 børn, samt et utal af hunde i alle størrrelser, den mindste er nok ikke mere end 25cm over ryggen, og den største næsten 125 cm over ryggen.