Active Image  Denne campingplads er med i TopCamps kæde af campingplads. Det er en 5 stjernet campingplads beliggende i Bøjden lige uden for Fåborg. Det er en stor campingplads med mange hytter og mange standpladser.  Den ligger direkte ned til vandet, og man kan se vandet fra de fleste pladser.

Terrænet skåner ned mod vandet, men der er etableret terrasser på pladsen, så alle standpladser er plane og pænt store. Der er strøm på alle pladser, og vand og afløb på alle komfortpladser.

Image

Annonce:

Det er en meget moderne campingplads. Alle servicebygninger er nye, og er meget pæne og rene. Receptionen minder mest af alt om receptionen på et businessclass hotel. Alt er holdt i farverne sort og gråt - dette gælder både indretning, udsmykning og bygninger. Der er flere legepladser fordelt på campingpladsen - en af disse har en af de største hoppepuder, vi har set. Desuden er der et udmærket pool-område på pladsen med både indendørs- og udendørs bassiner, minigolf, udmærket strand og anløbsbro til mindre både.

Image

Der er en butik på campingpladsen, men udvalget der er ikke særlig stort. Desuden er der en udmærket café / restaurant på campingpladsen.  Endelig skal det nævnes at der afholdes en del arrangementer både for børn og voksne på pladsen - f.eks. dykkerskole, snobrødsbagning på stranden, børnedisco, cirkus osv.

Som sagt, så ligger campingpladsen lige ned til stranden. Det er en dejlig sandstrand med plads til både, windsurfere og badende. Der er en anløbsbro og en badebro. Vandet er fint og rent.

Annonce:

Image

Alt på pladsen fungerer perfekt, og personalet er søde og imødekommende.

Fyn er jo ikke så stor, så selvom at Bøjden Strand Feriecamping langtfra er centralt placeret på Fyn, er det alligevel muligt at bruge campingpladsen som udgangspunkt for udflugter til Fyns seværdigheder.

 Image

Egeskov Slot ligger kun en halv time væk i bil, og Odense kan nås på 45 min.  Vi besøgte Odense, dels for at vise vores børn H.C. Andersens hus, og dels for at besøge vores venner i Campingferie.dk's Sommerkaravane.

 Image

Resten af tiden brugte vi på campingpladsen. Det var bagende varmt i de dage, vi besøgte pladsen, så vi havde ikke energi til de store udfoldelser. Desuden havde vores ældste datter Line fundet flere gode legekammerater på campingpladsen, så hun var egentlig mest interesseret i at blive på campingpladsen og boltre sig i poolen.

Image

Vi tror de fleste vil mene, at Bøjden Strand Feriepark er en rigtig god campingplads. Og vi ville give alle medhold i dette, hvis det ikke havde været for en vigtig ting. Campingpladsen er bygget op i terrasser, da terrænet skrånet meget. Dvs. der er mange bakker en barnevogn eller en kørestol skal skubbes op ad. At alle veje på campingpladsen er belagt med et tykt lag småsten, gør bestemt ikke sagen bedre. Det er næsten umuligt at skubbe en barnevogn eller en kørestol igennem er tykt lag småsten. Vi talte med flere forældre til handicappede børn på campingpladsen, og de havde alle de samme problemer som os. Faktisk er vejene på campingpladsen kun farbare til fods eller i bil. Cykling er simpelthen for farligt. Det er næsten umuligt at styre eller bremse en cykel på en så drilsk belægning. Endelig skal det nævnes at der er trin op til de fleste servicebygninger. Hverken i Topcamps brochure eller på campingpladsens hjemmeside er der nævnt noget som helst om de stærkt skrånende veje eller belægningen på disse.

Image

Vi betalte ca. 2.300 kr. for en uges ophold på Bøjden Strand Feriepark inklusiv badning, adgang til poolen, trådløst internet m.m. Det er lidt dyrere end de fleste andre campingpladser, vi gæster. Men vi synes at den lidt højere pris er i orden. Der er tale om en campingplads af meget høj standard med mange tilbud. Det skal selvfølgelig koste mere end normalt - det er kun rimeligt.

Image

Vi havde en god uge på Bøjden Strand Feriecamping.  Men det er nok ikke en plads vi vil vende tilbage til. Det var simpelthen for besværligt for os at få Sissels kørestol og badestol rundt på pladsen. Men for familier, der ikke har vores specielle hensyn at tage, må pladsen være en oplagt feriedestination.

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information