Masser af aktiviteter i efterårsferien på Løkken Klit Camping og Vemmetofte Strand Camping

De yngste campister kan godt begynde at glæde sig til efterårsferien hos to af Elite Camps i alt 10 campingpladser landet over, for der er masser af aktiviteter for de yngste campister.

Annonce:

Hos både Vemmetofte Strand Camping og Løkken Klit Camping har man nemlig planlagt et væld af oplevelser, der nok skulle kunne tilfredsstille selv de mest aktivitetshungrende børn.

”Året igennem er mange af vores aktiviteter selvfølgelig målrettet børn, men i efterårsferien får den en ekstra tand med fremstilling af blandt andet trylledejsfigurer, maling og brug af efterårets materialer så som træ, blade og natursten som vores medarbejdere giver gode råd om, hvordan man kan bruge til for eksempel smukke, farvestrålende bladkranse,” oplyser Elsebeth Larsen, der sammen med sin mand, Michael Larsen, driver den smukke plads på Sydsjælland, som i øvrigt har helårsåbent, og også i julen byder på flere arrangementer.

Børnene er også i centrum hos Løkken Klit Camping i efterårsferien. I det nordjyske bydes bl.a. på Mini-OL, bolsjefremstilling, designs af egne T-shirts og forarbejdning af græskarlygter i anledning af den forestående Halloween.  Hyggen for de mindste er simpelthen sat i højsædet.

”Derudover har vi dog også en række specialtilbud på overnatninger i vores hytter samt ikke mindst hele ni dage i egen vogn eller telt til en meget favorabel pris i efterårsferien,” siger Laila Mølholt, Løkken Klit Camping.

Annonce:

Hos Elite Camp glæder Mette Saksager, Hasmark Strand Camping, sig over sæsonen – ja, hun kan, sammen med sine kollegaer på de øvrige ni Elite Camp-pladser, dårligt få armene ned.

”Det har været så fantastisk en sommer, fyldt med glade gæster, og medarbejdere, der har været så motiveret for at give campisterne en ekstra oplevelse, at det næsten er ubeskriveligt. Det giver os så mange kræfter og energi til næste års sæson at vi næsten ikke kan vente med at komme i gang igen,” siger Mette Saksager.

I øvrigt holder både Løkken Klit Camping og Vemmetofte Strand Camping åbent hele året. På begge pladsers hjemmesider kan man finde priser og aktivitetskalender over vintersæsonen.

Links:
Relevante Link(s) : Elite Camp | Lykken Klit Camping og Hytteby | Vemmetofte Strand Camping | Hasmark Strand Camping

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information