Image

En ferielejlighed på tre værelser – og på 4 hjul? Måske en overdrivelse, men med Bürstner Belcanto 650 TK 2008 er det tæt på sandheden.

Annonce:

Her er der tale om en stor campingvogn med to aksler og en totalvægt på 2000 kg. Men har man en bil, der kan trække den, og er man ikke skræmt af at skulle køre med en campingvogn med en længde på næsten 9 meter, så er der mere end rigelig plads til hele familien.

Image 

Selve campingvognen er egentlig ret traditionelt indrettet. Forrest er der et soveværelse med fransk seng. Ved siden af sengen er der et kombineret bade- og bruserum. Endvidere er der vaske med spejl og plads til opbevaring af toiletsager o.l.. I midten af vognen er der en reel rundsiddegruppe og køkken.

Image Image

Annonce:

Bagerst i vognen er der børneværelse med køjesenge.

Men med et indvendigt mål på 670 cm er der en rigtig dejlig rumfornemmelse i campingvognen, og der er plads til flere smarte detaljer end normalt.

Image

F.eks. er adskillelsen mellem soveværelset og ’stuen’ ikke blot en tynd plade eller et forhæng. I Belcanto 650 TK er der plads til en bred adskillelse med et udtræksskab, hylde og skab til fladskærm.

Image

Rundsiddegruppen er stor og dyb. Her er der god plads til 4-5 personer.

Men hvor Bürstner Belcanto 650 TK i sær udmærker sig, hvad plads angår, så må det være børneværelset. Det er kort og godt stort. I den ene side af ’værelset’ er der to køjesenge. O g i den anden side, er der en siddegruppe, hvor der er plads til at spille spil, lege, tegne o.l..  Man kan lukke af til ’børneværelset’ uden at rummet virker trangt eller indelukket.

Image
Ann Karina beundrer det store børneværelse

Og så er der selvfølgelig masser af plads til opbevaring i skabe, magasiner og de mange hylder.

Men underligt nok er der ikke gjort særligt meget ud af køkkenet i Belcanto 650 TK. Det har samme størrelse som i mange mindre campingvogne.

Belcanto 650 TK er fyldt med udstyr. Og skulle men føle, at der manglede noget, så kan man få en masse ekstraudstyr og udstyrspakker til alle Belacanto-modeller.

Indvendigt kan man vælge mellem 11 forskellige stofvarianter. På disse billeder er Belcanto 650 TK vist med betrækket ’Pacific Motion’.

Udvendigt leveres Belcanto 650 TK som standard med hvide sider i hammerslået aluminium. Men den kan leveres med glatte sider i farverne hvid, champagne og sølv mod ekstrabetaling.

Specifikationer

Tilladt totalvægt:    2000 kg. 
Egenvægt:  1610 kg. 
Total bredde:  250 cm 
Totallængde m. træk:   875 cm 
Karosserilængde:   721 cm 
Liggeflade foran:  197 x 154/122 cm 
Liggeflade midte:  203 x 123 cm
Liggeflade bag (køjer):  194 x 76 cm
Forteltsmål: 1124 cm

Læs mere om Bürstner Belcanto 650 TK hos Bürstner

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information