Cabby fabrikken er gået i betalingsstandsning

Cabby har udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår at virksomheden søger økonomisk rekonstruktion (det der før blev kaldt for betalingsstandsning). Dette forbi at virksomheden har så akutte økonomiske problemer, at der ikke længere er likviditet til at betale leverandører og lønninger.

Annonce:

Cabby har i længere tid søgt ag skaffe kapital. Senest ved at forsøge at sælge virksomhedens produktionslokaler til kommunal AB Kristinehamns Industrial Estate for 20 millioner kroner. Ideen var så at kommunen efterfølgende skulle leje bygninger ud til Cabby. Dette ville have sikret Cabby likviditet til på kort sigt at fortsætte produktionen, mens man arbejdede på en mere langsigtet økonomisk genopretningsplan.

Men et enkelt medlem i byrådet modsatte sig købet af bygningerne, og salget af bygningerne skal nu behandles ved en forvaltningsdomstol.

Akutte likviditetsproblemer

Dette tager tid, og når likviditetsproblemerne er så akutte, at Cabby ikke kan betale leverandører, lønninger og andre kreditorer, kan virksomheden ikke afvente domstolens afgørelse. Derfor har Cabby søgt om økonomisk rekonstruktion. Cabby skriver i en pressemeddelelse at: ”Målet er dog at finde en løsning, så driften kan genoptages”.

Det paradoksale er, at Cabby sådan set har ordrer nok. Men dels har Cabby brugt 30 millioner på et campingcenter i Stockholm, og desuden brugt et stort beløb på at købe sig ind i et center mere. Man kan sige, at Cabby har bundet sin likviditet i mursten i stedet for produkton. Og det er en af grundene til at Cabby nu er i alvorlige økonomiske problemer.

Annonce:

En grund mere er, at Sverige nu også oplever en krise i campingbranchen, der minder lidt hvad vi har været i gennem i Danmark de seneste år. Også i Sverige er bankerne mere forsigtige med kreditter, og det smitter af på salget af campingvogne.

Statsgaranti for fortsat drift

Der er ca. 100 medarbejdere ansat i Cabby. De svenske regler er således, at staten giver en slags garanti for lønninger i op til en måned, selvom virksomheden er under rekonstruktion. Der er derfor ikke afskediget nogle medarbejdere endnu.

”Vi mener, at der er gode muligheder for at redde selskabet, hvis byretten giver en rekonstruktion”, siger Svein Valheim, formand for Cabby AB.

Den holdning deles også af Christian Jørgensen fra Cabby i Danmark.

”Der konkrete forhandlinger i gang med investorer”, udtaler Christian Jørgensen. Samtidig opfordrer Christian Jørgensen til ro.

”Cabby er ikke gået konkurs. Lige nu forhandles der om en rekonstruktion. Jeg anser det for sandsynligt, at der findes en løsning, og at Cabby fortsætter driften. Alt andet er utænkeligt”, siger Christian Jørgensen.

Bekymring hos danske Cabby ejere

Mange danske Cabby ejere er naturligvis bekymret over situationen. Skulle Cabby fabrikken gå konkurs, kan det have betydning for både reservedele og garanti.

Iflg. Christian Jørgensen vil det stadig være muligt at fremskaffe reservedele.

”Ligesom mange andre mærker, så benytter Cabby sig også af underleverandører som Dometic m.fl. Det vil selvfølgelig stadig være muligt at indhente reservedele herfra”, sige Christian Jørgensen.

På spørgsmålet om hvordan de danske kunder er stillet hvis Cabby skulle gå konkurs, svarer Christian Jørgensen:

”Det kan man ikke sige noget om endnu. Situationen er ikke afklaret, og vi kan ikke give et svar så længe vi ikke kender til udfaldet af rekonstruktionen”.

Er det ikke være muligt at rekonstruere virksomheden, vil Cabby blive tvunget ud i en konkurs. Selv i denne situation kan driften fortsætte, dog med en kurator som ledelse. Det er selvsagt ikke nogen god situation, og lad os ikke håbe at det kommer så vidt.

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information