En Camp-let er som skabt til de nye grønne bilvaner

Danskerne skifter i stigende grad benzinslugerne ud med mini- og mikrobiler, der kører langt på literen og kun koster få kroner i vægtafgift. For mange betyder det også farvel til campingvognen, men nødvendigvis ikke til campingliv. Her er Camp-let nemlig et godt alternativ.

Annonce:

Prisen på brændstof er blevet højere både herhjemme og i udlandet. Og brændstoføkonomien spiller meget mere ind, når vi taler om det at køre på ferie i bilen. Det mærker man også hos Camp-let A/S, fordi teltvognen er som skabt til de nye grønne bilvaner.

- Vi fik i både Bella Center og på campingmessen i Herning flere henvendelser fra folk, der havde udskiftet deres mellemklassebil med en mini- eller mikrobil. De ærgrede sig dog over, at biludskiftningen også var et farvel til turene med campingvogn, fordi den nye bil var for lille til at køre med en campingvogn.

- Her er hjælp at hente hos os, for Camp-let har kun en egenvægt på 250 kilo, og man kan have lige så meget bagage med. Teltvognen er desuden fritaget for vægtafgift, men omfattet af bilens ansvarsforsikring – ligesom en trailer er det, fortæller direktør Hans Jørn Nissen.

De fleste mini- og mikrobiler er typegodkendt til træk. Nogle mikrobiler har dog ikke typegodkendelsen, men skal en tur gennem synshallen, når der monteres træk, og der er stor forskel på, om bilen efterfølgende må have en trailer eller en Camp-let på krogen eller blot et cykelstativ eller bagageboks. Desuden er godkendelsen til træk på nogle biler betinget af, om anhængeren er forsynet med påløbsbremse, og her matcher Camp-let’en også. Den sønderjyske teltvogn kan nemlig leveres både med og uden påløbsbremse.

Annonce:

- Der har været lidt forvirring omkring det med træk i medierne, men man skal blot holde fast i, hvor meget bilen er godkendt til at trække fra fabrikkens side. Så er det lige meget, om den er godkendt til synsfri træk eller ej. Hvis du må trække 350 kilo, kan du godt køre med en lille trailer eller en Camp-let med max. 100 kilo bagage, siger autoforhandler Jørgen Hansen, JH Biler i Skærbæk.

Han forhandler både Suzuki og Kia og har således flere mini- og mikromodeller i ”stalden” Ligesom hos Camp-let oplever han øget fokus på problemstillingen. Bilkøberne vil gerne have en lille, økonomisk bil, men de vil naturligvis også gerne have samme goder, som hvis de køber en mellemklassebil.

- Kia Picanto må køre med hele 700 kilo, og vi har en del kunder, der vælger Picanto frem for en af Suzukis små modeller af samme grund. Selvfølgelig kan man mærke, når man har påhæng på bilen, men køreegenskaber og sikkerhed er fortsat i top.

- Hvis dette ikke er tilfældet, har man selv læsset påhængsvognen forkert. Der må højst være 50 kilo på ”kuglen”, og hvis man læsser det hele op foran på sin påhængsvogn, så der er 150 kilo i stedet, siger det sig selv, at bilen den sejler, siger Jørgen Hansen.

Links:
Relevante Link(s) : Camp-let

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information