Camp-let nyheder 2010

Sædvanen tro var danske Camp-let også repræsenteret på dette års messe i Düsseldorf. Umiddelbart virkede det ikke som at der var noget nyt påstanden. Men der tog vi fejl. Camp-let kan nemlig fremvise store forbedringer på deres teltvogne i 2010.

Annonce:

Den største nyhed må nok være at man nu kan få Camp-let flagskib Royal med en teltdug i Isacryl. Indtil nu har man kun kunne få leveret sin Royal med en teltdug af bomuld, men nu kan man altså vælge mellem bomuld og acryl.

Camp-let nyheder 2010
Camp-let Royal Acryl i de nye og friske farver trak mange nysgerrige til på dette års messe i Düsseldorf

Isacryl har været anvendt af Isabella med stor succes gennem mange år. Teltdugen er fremstillet af gennemfarvede, strukturvævede fibre i en kraftig kvalitet. At de enkelte fibre er gennemfarvet, betyder at farven ikke falmer - end ikke ved mange års brug.

Camp-let nyheder 2010
Teltdugen er af gennemfarvet acryl, så den falmer ikke med tiden

Annonce:

At Camp-let Royal nu kan leveres med en teltdug i acryl betyder dels at rengøring af teltdugen er lettere, da acryl ikke så let tager imod snavs som bomuld (den er lige til at tørre af), og dels at teltdugen er mere modstandsdygtig over for gennemvædning. Dette medfører at en Camp-let med acryl-dug, kan tåle at stå opstillet på samme sted i mange uger ad gangen med et minimum af rengøring/tørring af teltdugen.

Camp-let har desuden udstyret Royal Acryl med indvendig græskant. Det er derfor nu muligt at lægge en tæt fugtmembran med presenning og gulvtæppe på samme måde som f.eks. i et fortelt.

Det skal også lige nævnes at Royal Acryl har fået syet fæste i teltdugen til Isabellas Typhoon stormsikring, og at acryl-modellen leveres i nye friske farver.

Camp-let nyheder 2010
Camp-let Royal Acryl her vist med solsejl

Nu må man endelig ikke få den opfattelse, at Camp-let tilbyder en dug af acryl fordi den dug af bomuld, der hidtil har været anvendt som teltdug, ikke er god nok. For dette er bestemt ikke tilfældet. Bomuldsdugen er solid, hårdfør og meget åndbar. Camp-let vil da også i fremover tilbyde teltvogne med en teltdug af bomuld.

En anden markant nyhed fra Camp-let er udformning af køkkenerne. Disse er blevet redesignet og fremstår nu funktionelle og meget moderne. Komfuret er blevet flyttet ud på køkkenbordets venstre side, der er ny bordplade, og der er kommet skabe under bordpladen. I Royal-modellerne er der endda også blevet plads til to skuffer.

Camp-let nyheder 2010
Det nye køkkenmodul i Royal. Bemærk krydderihylden på lågen over komfuret

Støttebenet til køkkenmodulet er også blevet forbedret. Før var dette en bøjle, hvor benene ikke kunne justeres i forhold til hinanden. Dette er nu ændret så støttebenene kan tilpasses individuelt til underlaget.

Camp-let nyheder 2010
Nye stafferinger

Sluttelig skal det nævnes at alle teltvogne fra Camp-let har fået nye stafferinger udvendigt, og at Camp-let's geniale holder til forteltslampen nu fås med teleskopudtræk.

Camp-let nyheder 2010
Her demonstrerer Hans Jørn Nissen fra Camp-let dennye lampeholder. Her er teleskopstangen skubbet sammen

Camp-let nyheder 2010
Og her er holderen trukket ud i sin fulde længde

Det var dejligt at se at der, på trods af en midlertidig nedgang for campingmarkedet, stadig er lyst og vilje til at videreudvikle på danske campingprodukter også.

Camp-let nyheder 2010
Camp-let's stand på Caravan Salon '09 i Düsseldorf

Links:
Hjemmeside: Camp-let
Send til Facebook  

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information