Active Image Hver morgen på vej på arbejde, passerer vi Shurgard i Hvidovre. Og hver morgen undrer vi os over det store antal campingvogne, der står opmagasineret der. Vi kan ikke lade være med at tænke på, at her går der rigtig mange campingoplevelser til spilde.

Vi er klar over, at ikke alle kan opbevare deres campingvogn hjemme, og derfor må have den opbevaret andetsteds. Og vi kan da også godt forstå, at de fleste campister ikke camperer om vinteren (selvom antallet af vintercampister er stærkt stigende). Og endelig - selvom lysten skulle være der, kan man jo ikke være af sted på camping altid. Der er hensyn at tage til familie, arbejde, venner o.l.. Og hvis man altid var på camping, så ville det at campere jo heller ikke være noget specielt.

Image 

Annonce:

Men det er juni måned, og sæsonen har været i gang længe nu. Så hvorfor er alle de vogne så stadig opmagasineret? En campingvogn med tilhørende udstyr er bestemt ikke nogen ubetydelig investering, så man skulle da tro, at indehavere af campingvogne ville søge at bruge deres udstyr mest muligt, med alle de oplevelser, det ville indebære.

Der har i år været en rigtig god påske og flere ’lange’ weekender’, som har været ideelle til at tage på camping i. Så hvorfor f… står alle de campingvogne der?

Nogle ville måske argumentere for at det er for besværligt at tage på camping for blot en forlænget weekend. At der var for meget at stille op osv. osv. Og det er selvfølgelig rigtig nok – især hvis ens campingvogn er opmagasineret.

Vi ringede til Shurgard i Hvidovre og fil oplyst at prisen for opbevaring af campingvogn er – og hold nu fast – 600,- kr. om måneden.  Vi fik endvidere oplyst, at der er ca. 20 vogne på venteliste.

Annonce:

Image 

600,- kr. om måneden er 7200,- kr. om året. Der er altså en venteliste for campister, der ønsker at betale 7.200,- kr. om året for ikke at benytte deres campingvogn. Men det giver ingen mening. Det tog os under et kvarter at finde 10 campingpladser fordelt over hele Danmark, hvor man kan få en helårsplads for nogenlunde det samme beløb. Man kan altså for stort set de samme penge have sin campingvogn stående klar til brug på en campingplads, og kan derfor sagtens bruge den i weekender o.l.

Vi skal selvfølgelig ikke gøres os til dommere over hvad folk bruger deres campingvogne til og hvornår folk ønsker at tage på camping. Men vi kan ikke lade være med at undre os det store antal campingvogne, der tilsyneladende ikke bliver brugt.

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information