fri 2018

Den 19.- 21. januar 2018 slår Bella Center Copenhagen for 2. år i træk dørene op til Danmarks største campingmesse, som på én og samme gang udvider med et nyt outdoor element og derfor omdøbes til 'FRI 2018'.

Annonce:

 

Der er tætte bånd mellem det at campere og at dyrke outdoor aktiviteter. Begge dele sker i fritiden, når man har sluppet hverdagens tøjler og ofte praktiseres det i parløb, når f.eks. overnatningen på en trekking tur foregår i telt, man er på aktivferie med campingvognen, ude på mountainbiken, på opdagelse i havkajak, ude at vandre eller noget helt andet, men fællesnævneren er, at det sker, når man har FRI.

Søren Lindquist, udstillingschef i Bella Center Copenhagen, glæder sig til at præsentere FRI 2018, der med blot ét år på bagen allerede har vokseværk. Om hvad publikum kan forvente sig af januar messen, fortæller han:

 

Annonce:

'På FRI 2018 vil vi gerne give publikum en kvalitetsoplevelse af de seneste nyheder inden for både camping og outdoor universet på én og samme gang. Derfor vil FRI 2018 både byde på spændende nyheder inden for campingvogne, autocampere, telte, campingudstyr og campingrejser samt inspiration til spændende campingdestinationer, og samtidig sætte fokus på outdoor livet og præsentere seneste nyt inden for outdoor udstyr, beklædning og aktiviteter.'

'Messen krydres tillige med sjove aktiviteter med kobling til fritidslivet, så hvad enten man er glødende campist eller passioneret outdoor person, så er FRI 2018 et oplagt sted at blive opdateret, hente inspiration, få gode messetilbud og lade sige underholde - og oplevelsen starter i samme øjeblik man træder ind ad svingdøren i Bella Center, hvor vi glæder os til at hilse både de besøgende og udstillerne hjerteligt velkommen, ' fortsætter Søren Lindquist.

  • FRI 2018 (tidligere 'Camping i Bella') afholdes for 2. år i træk i Bella Center Copenhagen og er en rendyrket messe for camping- og outdoor entusiaster.
  • FRI 2018 sætter camping og outdoor aktiviteter 100% i fokus og efter den flotte start med 'Camping i Bella' i 2017, hvor 9.264 personer besøgte messens dengang 40 udstillere, forventes antallet at stige yderligere i 2018, ikke mindst på grund af udvidelsen med outdoor-delen.
  • FRI 2018 er pt. den eneste messe af sin slags øst for Storebælt og blev i 2017 initieret af Bella Center Copenhagen på opfordring af Camping Branchen - den officielle danske sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af campingudstyr - med henblik på at (gen-)etablere en platform i Østdanmark for både udbydere og brugere af camping og outdoor produkter.

Læs mere om FRI 2018 på www.bellafri.dk

Det praktiske

  • FRI 2018 finder sted i Bella Center Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 København S på Amager.
  • Entré prisen er blot 80 kr for voksne med gratis adgang for studerende, og flere forskellige typer af rabat på billetten - se mere på www.bellafri.dk
  • Åbningstiderne er Fre 12-18. og Lør-Søn 10-17.
  • Man kan tage metroen lige til døren til Bella Center Metrostation, hoppe på bus Linie 30, 4A eller Linie 250S, eller parkere på området rundt om Bella Center (betalings- eller mobilparkering).

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information