Vi har fået plads direkte ned til Rhinen. Flottere udsigt fås næsten ikke

Vi er på camping i Tyskland, og vi er ved Rhinen i Køln. Vi er på en super lækker campingplads, og så er der rigtig meget at se på i Køln. Men vi er her kun i to dage, så vi har ikke tid til at se alt.

Annonce:

Det er anden nat, at vi er på Camping Bergen ved Rhinen. Og igen i nat har vi sovet rigtig godt. Vi er på tur i en lånt Hobby De Luxe 560 FFE, og den er egentlig kun beregnet til to personer. Men reder man op i Lounge-siddegruppen, bliver der en soveplads mere, og der sover Sissel.

Vi sover som prinsesser og prinser

Sissels seng betyder alt for hende. Det er der hun ligger og leger om dagen. Det er der hun strækker ryggen, når hun bliver træt af at sidde i sin kørestol, og der er der hun sover om natten. Som altid skal Sissel lige finde sig ’hjemme’ når hun er et nyt sted, men heldigvis er vores naboer på campingpladsen meget tolerante, så de kommenterer ikke hendes højlydte brok.

Om dagen giver siddegruppen god plads til at flyde iOm dagen giver siddegruppen god plads til at flyde i

Om aftenen og natten omdannes siddegruppen til Sissels hule.Om aftenen og natten omdannes siddegruppen til Sissels hule.

Annonce:

Når nu hun først falder i søvn, så sover hun godt. Hun vågner ikke en gang om natten, så det er et tegn på, at hun ligger godt. Hun har også god plads i opredningen. Den er dobbelt så bred oppe ved hovedgærdet end i fodenden, så hun har god plads til sine ting og sager.

Vi voksne sover også godt. Faktisk gør vi mere end det – vi sover nemlig helt fantastisk i den store fritstående dobbeltseng. Pladsen rund om sengen gør, at vi ikke skal kravle hen over hinanden, hvis vi skal op om natten. Ikke at det har været nødvendigt endnu, da Sissel sover igennem, men det er rart at vide at muligheden er der.

Den fritstående dobbeltseng bagerst i HobbyenDen fritstående dobbeltseng bagerst i Hobbyen

Sovekomforten er i top. Vi har ikke ondt nogle steder, og vi føler os fuldstændig udhvilede, når vi vågner om morgenen. Måske skyldes det netop pladsen rundt om sengen. Der er nemlig ingen af os, der ligger klods op af en væg. Det giver mere plads at bevæge sig på, og dermed større sovekomfort.

På tur med et veludviklet shopping-gen

Det er dejlig at være udhvilet, når man skal ud på tur. Det gælder især hvis man skal se en storby som Køln sammen med en pige med et veludviklet shopping-gen. Jeg siger ikke at Ann Karina har et større behov for at kigge i butik end andre piger, men det tager lidt tid at komme igennem flere gågader fulde af butikker med mærkevarer.

Selv på en regnvåd dag er der masser af mennesker i gaderne omkring DomkirkenSelv på en regnvåd dag er der masser af mennesker i gaderne omkring Domkirken

Torvet lige ved DomkirkenTorvet lige ved Domkirken

En tysk specialitet – saltkringlerEn tysk specialitet – saltkringler

Souvenirbutikken reklamerer med et andet af byens vartegnSouvenirbutikken reklamerer med et andet af byens vartegn

Nemlig ’kølner-vand’ alias 4711Nemlig ’kølner-vand’ alias 4711

Oprindeligt blev mærket kaldt Farina, men navnet blev kendt ugyldigt ved domstolene. Derefter valgte producenten sit tidligere husnummer „4711“ som firmanavnet og mærke. I 1881 blev firmaet „Eau de Cologne & Parfümerie Fabrik Glockengasse № 4711 gegenüber der Pferdepost von Ferd. Mülhens in Köln am Rhein“ indregistreret.

Det pudsige er, at Ann Karina var den eneste, der slet ikke købte noget. Men Sissel og jeg fik nye løbesko.

Køln har en masse museer – også de lidt mere specielle. Som f.eks. dette SennepsmuseumKøln har en masse museer – også de lidt mere specielle. Som f.eks. dette Sennepsmuseum

Enkelte steder kan man stadig se tegn på de gamle bygninger, selv om det meste af byen blev ødelagt under 2. verdenskrigEnkelte steder kan man stadig se tegn på de gamle bygninger, selv om det meste af byen blev ødelagt under 2. verdenskrig

Men uanset om man har et shopping-gen eller ej, så er Køln en rar by at gå rundt i. Der er mange pudsige ting at se på, og mange caféer at hvile sine trætte ben på. Vi fik kun set området i gågaderne ved Domkirken, men der er meget mere at se, så et par dage er slet ikke nok til at se alt.

Spændende chokolademuseum

En ting, vi havde bestemt os for at se, var Kølns chokolade museum. Det skulle efter sigende være ret spændende, og rygtet talte sandt.

Chokolade museet er absolut et besøg værdChokolade museet er absolut et besøg værd

Museet var både informativt og kunne vise mange sjove ting. Der var mange plancher og interaktive stationer, der fortalte om chokobønner, dyrkning, høst og transport.

Museet havde lavet en lille tropisk regnskov, hvor man bl.a. kunne se cacaoplantenMuseet havde lavet en lille tropisk regnskov, hvor man bl.a. kunne se cacaoplanten

Sissel syntes det er rigtig spændendeSissel syntes det er rigtig spændende

De mange plancher og interaktive stationer var meget lærerigeDe mange plancher og interaktive stationer var meget lærerige

Sådan blev cacao transporteret op ad floderneSådan blev cacao transporteret op ad floderne

Ann Karina studerer ivrigt alle de gode ting som cacao gør ved kroppenAnn Karina studerer ivrigt alle de gode ting som cacao gør ved kroppen

Så var der en lille chokoladefabrik, der er firmaet Lindt, der står bag denne. Her kan dels se hvordan man fremstiller forskellige ting i chokolade, og så kan man endda bestille sin helt egen plade chokolade – fremstillet efter ens egne opskrift.

tyskland foraar 2014 del3 18Chokoladefabrikken

Forskellige forme til chokoladeproduktionForskellige forme til chokoladeproduktion

Her fremstilles chokoladefigurer i en centrifuge. Flydende chokolade hældes i formen, og formen roteres så under afkøling indtil at chokoladen har fyld formen helt ud og er størknetHer fremstilles chokoladefigurer i en centrifuge. Flydende chokolade hældes i formen, og formen roteres så under afkøling indtil at chokoladen har fyld formen helt ud og er størknet

En kæmpe chokoladefontæne med smagsprøverEn kæmpe chokoladefontæne med smagsprøver

Fremstilling af små chokoladerFremstilling af små chokolader

Og så kan man mod betaling få lavet en plade chokolade efter ens egne ønskerOg så kan man mod betaling få lavet en plade chokolade efter ens egne ønsker

Der er var også udstillet mange effekter med relation til chokolade – f.eks. reklamematerialer, service m.m., så der var rigtig meget spændende at se.

Gammel chokoladebutikGammel chokoladebutik

Chokolade serviceChokolade service

Have a break – og så på en bænkHave a break – og så på en bænk

Og endelig er der en butik, hvor man kan købe en masse forskelligt chokolade. Priserne var lidt høje, men vi skulle jo ’lige ind og kigge’. Og selvfølgelig resulterede det i at vi fik købt noget rigtig godt chokolade med hjem.

I butikken var der masser af forskellige chokolader – noget for en hver smagI butikken var der masser af forskellige chokolader – noget for en hver smag

Virkelig noget for en hver smagVirkelig noget for en hver smag

Og selvfølgelig fandt vi også noget, som vi bare måtte smageOg selvfølgelig fandt vi også noget, som vi bare måtte smage

Berger Campingplatz ved Rhinen

I Køln boede vi på Berger Campingplatz – eller som den også kaldes: Rheinkilometer681. Dette fordi den ligger 681 kilometer fra Rhinens udspring.

Det er en rimelig stor campingplads, der ligger direkte ned til Rhinen. Enhederne er ikke mærket op, så man finder bare en plads og lægger sig der. Eneste regel er, at der skal være mindst 5 meter i mellem vognene. De fleste respekterer dette, men desværre er der også nogle der mener at de 5 meter er som skabt til en autocamper, og derved blæser højt og flot på sikkerhedsafstanden.

Vi var heldige at finde plads i første række til Rhinen, og det var utroligt hyggeligt og flot at sidde under markisen og kigge ud på Rhinen og de mange skibe, der sejlede forbi.

Dejligt at bo så tæt på RhinenDejligt at bo så tæt på Rhinen

Desværre var der en autocamper, der pressede sig ind mellem os og naboenheden. Det er lidt øv at have en camper liggende kun 1 meter fra vores vogn, men det var nok mere synd for dem end for os. Sissel gad nemlig ikke at sove den nat, og var temmelig højrøstet det meste af natten. Så hverken vi eller de fik megen søvn den nat.

Så fik vi naboerSå fik vi naboer

Men Bergen Campingplatz er en rigtig dejlig campingplads. Den er velholdt, servicebygninger er super flotte og der er rent overalt.

Desuden er der lejeplads, restaurant og biergarten på campingpladsen.

Der er masser af indkøbsmuligheder i byen Rodenkirchen, der ligger ca. 1. kilometer fra campingpladsen. Til Køln centrum er der kun 7 kilometer, og man kan gå eller cykler fra campingpladsen og ind til centrum af en sti langs Rhinen.

Prisen var også ganske rimelig. Vi betalte 85,50 euro fra campingvogn, 3 personer og strøm i 3 dage. Det er bestemt ikke dyrt. Og en pudsig ting – men kan vente med at checke ud til kl. 19.30

Campingplatz Berger er et godt sted at bo, hvis man vil besøge KølnCampingplatz Berger er et godt sted at bo, hvis man vil besøge Køln

Vi kunne godt have brugt nogle flere dage i Køln, men det må blive en anden gang. Næste stop er Koblenz, hvilket vi også glæder os til.

Se mere her: Chokolade Museum, Campingplatz Berger og Hobby

Læs også:

 

 

Annonce

Fakta om camping i Tyskland

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant. Det er en rigtig god ide, at medbringe sikkerhedsveste til alle, nødhjælpstaske og ildslukker. Det er tillige også obligatorisk at bruge sikkerhedssele både for og bag. Børn skal bruge godkendte autostole/selepuder, børn under 12 år eller under 150 cm skal side i en autostol/selepude der passer til barnets alder.

Det er obligatorisk at køretøjer op til 3500 kg skal kører med vinterdæk/helårsdæk når der er sne/is på vejene. Dækkene skal være mærket med enten M+S eller snefnugsymbolet eller begge dele. Og der skal som minimum være 1,6 mm mønster. Det er ikke et krav at anhængeren skal have vinterdæk, men det anbefales.

Det er ikke tilladt at kører med pigdæk i Tyskland. Der kan dog benyttes snekæder, men så er fartgrænsen på 50 km/t. I bjergområderne vil der være skiltet med at snekæder er påkrævet.

Færdselsregler

Promillegrænsen er som i Danmark, dog er grænsen på 0 for bilister som har haft kørekort under 2 år eller er under 21 år. Tale i håndholdt mobiltelefon er også forbudt, også hvis kørslen foregår på cykel. Navigationsanlæg/GPS med informationer om politiets fartkontroller er ulovlige at bruge i Tyskland.

Nærlyses skal tændes ved mørkes frembrud, i tåge, sne eller stærk regn. I Tyskland er der højrevigepligt med mindre andet er skilte. Ligeledes er lygtebom og ekstra nummerplade påkrævet, hvis man hægter noget bagpå bilen.
Er man uheldig at være involveret i en ulykke i Tyskland og man har haft løstsiddende fodtøj på, og det kan være årsagen til ulykken, kan det have indflydelse på ansvarsfordelingen. Ved kødannelser tænd straks havariblinket for at advarer bagfrakommende køretøjer.

Hastigheder

  • I byerne er hastigheden = 50 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på landevej = 100 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på motorvej = 130 km/t (På nogle tyske motorveje er der ingen hastighedsbegrænsning, det anbefales dog kun at kører 130 km/t. Er man uheldig at blive involveret i et uheld, skal man kunne bevise at det ikke er ens høje hastighed der er skyld i ulykken, hvis man har kørt stærkere end 130 km/t)
  • Personbiler med anhænger på landeveje = 80 km/t
  • Personbiler med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t og 100 km/t hvis man har Tempi 100 godkendt sit vogntog
  • Autocamper op til 3500 kg med anhænger gælder samme hastigheder som personbil med anhænger.
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på landevej = 60 km/t
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t (60 km/t i bebyggede områder)
  • Motorcykel med trailer = 60 km/t både på landevej og motorvej/motortrafikvej

Ved busstoppesteder må man først passere bussen i langsom fart (4-7 km/t) når den holder stille med advarselsblink tændt.

Parkering i Tyskland

Danske P-skiver er IKKE lovlige i Tyskland, en tysk p-skive bliver tidspunktet angivet med en pil og man bruger kun halve timer, ikke kvarter som i Danmark. Har man en elektronisk p-skive, skal den være godkendt af de tyske myndigheder og kunne stilles til halve timer. 

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Mange tyske byer har miljøzoner, nærmere betegnet 69 byer fordelt over hele Tyskland. I disse byer skal man have et miljømærke i forruden. Miljømærket findes i 3 farver, rød, gul og grøn alt afhængig af hvor stort forureningsniveauet er på den pågældende bil, og om den kører på benzin eller diesel. Når mærket er købt, holder det bilens levetid, eller hvis ruden skal udskiftes, så må man købe et nyt.Kan købes på alle TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland. HUSK bilens originale registreringsattest.

Skal man ikke til en af de nævnte byer, behøves man ikke mærket, men kører man ind i en miljøzone og bliver opdaget, får man en bøde.

Camping

Det er forbudt at campere i skove og naturreservater, der opfordres til at bruge de officielle campingpladser.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort som Visa, Mastercard, Diners og American Express de fleste steder.

Nationalsproget

Tysk er hovedsproget, men der tales også lidt engelsk og fransk. Derudover er der en del regionale dialekter, der adskiller sig meget fra hinanden i udtale. Officielle mindretalssprog er der bl.a. dansk, sorbisk og frisisk.

Toldregler

Toldregler gældende for EU

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

95 Blyfri = Bleifrei Super, 98 Blyfri = Bleifrei Super Plus

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen ringes 112 og politi: 110 eller 112.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.
Har man ikke kaskoforsikring eller europadækning kan man tilkalde vejhælp hos ADAC på tlf. 01802 22 22 22, fra mobil på 22 22 22 mod betaling. Benytter man nødtelefonerne langs Autobahn (2 km mellem hver) skal man insistere på at få hjælp fra ADAC.

Links til at finde Campingpladser i Tyskland

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information