Så er vi kommet til Rüdesheim

Vi er kørt videre fra Koblenz, og er taget ca. 100 km. op ad Rhinen til byen Rüdesheim. Det er en typisk turistby, men der er meget at se der og egnen omkring byen er både spændende og smuk.

Annonce:

Cognac, Weinbrandt og kaffe

Rüdesheim am Rhein er nok mest kendt for sine mange restauranter og vinbarer, men den er også hjemsted for den tyske cognac Asbach Uralt. Godt nok produceres cognac’en ikke længere i Rüdesheim, men fabrikken har et besøgscenter i byen. Her kan man se hvordan man fremstiller cognac, høre om fabrikkens historie og smage på de forskellige produkter.

Porten ind til Asbachs besøgscenter er ret imponerendePorten ind til Asbachs besøgscenter er ret imponerende

Det var Hugo Asbach, der grundlagde destilleriet i 1892. Han var kun 24 år, og startede med kun to destillationsapparater. Gennem tiden udviklede destilleriet til en indflydelsesrig familievirksomhed, med stærk tilknytning til egnen omkring Rüdesheim.

Der laves ikke længere Weinbrandt i Rüdesheim, men al udstyret er der endnuDer laves ikke længere Weinbrandt i Rüdesheim, men al udstyret er der endnu

Annonce:

Man lavede tysk cognac, af den vin, som egnes vinbønder havde svært ved at sælge til anden side. Det viste sig at være en god forretning, og virksomheden voksede hurtigt. Mange af egnens vinbønder solgte nu al deres vin til Asbach, og Asbach Uralt var kendt over hele Tyskland.

De store messingkedler er imponerende og meget flotteDe store messingkedler er imponerende og meget flotte

Faktisk var Asbach Uralt så populær i Tyskland, at regeringen under 1. verdenskrig krævede at det kun var marinens personel, der måtte få produktet. Dette dels som ’medicin’, men også for at trække flere frivillige til flåden.

Versailles traktaten forbød senere brugen af ordet Cognac uden for Frankrig. Asbach kaldte derefter deres produkt for Weinbrandt. Kært barn har mange navne, men produktet er det samme. Asbach Uralt fås i flere kvaliteter, og den ’tyske cognac’ er bestemt ikke ringere end den franske cognac.

Hver tur på destilleriet afsluttes med smagsprøverHver tur på destilleriet afsluttes med smagsprøver

I 2002 købte Underberg hele virksomheden, så selv om det ikke længere er Asbach-familien der ejer firmaet, så er det stadig en tysk virksomhed.

Man kan købe Asbach Uralt over alt i Rüdesheim – også i sæt med skeer og de meget specielle krusMan kan købe Asbach Uralt over alt i Rüdesheim – også i sæt med skeer og de meget specielle krus

Asbach Uralt kan drikkes som cognac, men bliver ofte blandet med cola. I 1957 blev verden præsenteret for egnsspecialiteten Rüdesheim Kaffee.  Drikken minder lidt om irsk kaffe, men tilberedes med Asbach Uralt i stedet for whisky. Den tilberedes ved bordet, hvor den flamberes indtil sukkeret er smeltet. Det er ret festlig, og det smager ret godt.

Drikken flamberes ved bordet. Bemærk den blå flamme i krusetDrikken flamberes ved bordet. Bemærk den blå flamme i kruset

Slotte og borge

Der ligger mange slotte og borge langs Rhinen. Mange er blevet ødelagt under de mange krige i området, og mange er blevet genopbygget igen. De fleste fungerer i dag som hoteller, museer o.l., men nogle få fungerer stadig som boliger.

Burg RheinsteinBurg Rheinstein

En af disse er er borgen Rheinstein. Den ligger ca. 5 km. fra Bingen  på den modsatte side af Rhinen i forhold til Rüdesheim – lige overfor for byen Assmannshausen . Borgen ligger helt unikt, og er ikke særlig stor. Den minder lidt om et slot fra en Disney-flm, og måske er det netop derfor, at så mange besøger borgen.

Rheinstein blev opført i slutningen af ​​det 13. århundrede. Ærkebiskoppen af ​​Mainz byggede det som en toldborg. Den blev også brugt til at sikre området omkring Mainz i kampen mod røverriddere fra de andre slotte langs Rhinen.

Man kan komme helt op i tårnet, men man skal ikke lide af højdeskræk.Man kan komme helt op i tårnet, men man skal ikke lide af højdeskræk.

Til gengæld er udsigten oppe fra tårnet helt fantastiskTil gengæld er udsigten oppe fra tårnet helt fantastisk

Borgen havde sin storhedstid fra det 13. til 16. århundrede.  Herefter forfaldt borgen mere og mere. I det 17. århundrede var borgen nærmest en ruin Prins Friedrich Wilhelm af Preussen overtog ruinen i 1823 ruinen og lod den genopbygge i tidens romantiske stil. Borgen har været i familieeje lige siden, og i 1975 købte operasangeren Hermann Hecher borgen for at forhindre at borgen blev overtaget af en Hare-Krishnar sekt. Med hjælp fra delstaten Rheinland-Pfalz, private sponsorer og ikke mindst de mange besøgende, har Hecher-familien bragt borgen tilbage til en levende kulturarv til glæde for mange.

Borgen ser ud som om den stadig er beboetBorgen ser ud som om den stadig er beboet

Der er meget at se oppe på borgen. Der er nogle meget smukke farvede vinduer helt tilbage fra det. 14. århundrede, mange af væggene er flot udsmykket, der er våbensamling og rustninger fra det 15. århundrede, og under borgens smukke kapel, er den eneste preussiske grav i Rhin-området

Men frem for alt – udsigten fra borgens terrasser er helt fantastisk.

En af borgens terrasserEn af borgens terrasser

Borgen er åben for besøgende hele året i dagtimerne. Voksne betaler 5 euro og børn 3 euro. Man kan parkere lige neden for borgen. Den eneste vej op til borgen, er en asfalteret sti, der snor langs klippen op til borgen. Heldigvis er der også en café på borgen, så man kommer ikke til at tørste :)

Selve Rüdesheim er bestemt også et besøg værd, og den kan du læse mere om i den næste artikel fra vores tur

Se mere her: Asbach - Burg Rheinstein - Hobby Campingvogne

Læs også:

 

Annonce

Fakta om camping i Tyskland

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant. Det er en rigtig god ide, at medbringe sikkerhedsveste til alle, nødhjælpstaske og ildslukker. Det er tillige også obligatorisk at bruge sikkerhedssele både for og bag. Børn skal bruge godkendte autostole/selepuder, børn under 12 år eller under 150 cm skal side i en autostol/selepude der passer til barnets alder.

Det er obligatorisk at køretøjer op til 3500 kg skal kører med vinterdæk/helårsdæk når der er sne/is på vejene. Dækkene skal være mærket med enten M+S eller snefnugsymbolet eller begge dele. Og der skal som minimum være 1,6 mm mønster. Det er ikke et krav at anhængeren skal have vinterdæk, men det anbefales.

Det er ikke tilladt at kører med pigdæk i Tyskland. Der kan dog benyttes snekæder, men så er fartgrænsen på 50 km/t. I bjergområderne vil der være skiltet med at snekæder er påkrævet.

Færdselsregler

Promillegrænsen er som i Danmark, dog er grænsen på 0 for bilister som har haft kørekort under 2 år eller er under 21 år. Tale i håndholdt mobiltelefon er også forbudt, også hvis kørslen foregår på cykel. Navigationsanlæg/GPS med informationer om politiets fartkontroller er ulovlige at bruge i Tyskland.

Nærlyses skal tændes ved mørkes frembrud, i tåge, sne eller stærk regn. I Tyskland er der højrevigepligt med mindre andet er skilte. Ligeledes er lygtebom og ekstra nummerplade påkrævet, hvis man hægter noget bagpå bilen.
Er man uheldig at være involveret i en ulykke i Tyskland og man har haft løstsiddende fodtøj på, og det kan være årsagen til ulykken, kan det have indflydelse på ansvarsfordelingen. Ved kødannelser tænd straks havariblinket for at advarer bagfrakommende køretøjer.

Hastigheder

  • I byerne er hastigheden = 50 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på landevej = 100 km/t
  • Personbiler/andre køretøjer op til 3500 kg på motorvej = 130 km/t (På nogle tyske motorveje er der ingen hastighedsbegrænsning, det anbefales dog kun at kører 130 km/t. Er man uheldig at blive involveret i et uheld, skal man kunne bevise at det ikke er ens høje hastighed der er skyld i ulykken, hvis man har kørt stærkere end 130 km/t)
  • Personbiler med anhænger på landeveje = 80 km/t
  • Personbiler med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t og 100 km/t hvis man har Tempi 100 godkendt sit vogntog
  • Autocamper op til 3500 kg med anhænger gælder samme hastigheder som personbil med anhænger.
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på landevej = 60 km/t
  • Køretøjer over 3500 kg med anhænger på motorvej/motortrafikvej = 80 km/t (60 km/t i bebyggede områder)
  • Motorcykel med trailer = 60 km/t både på landevej og motorvej/motortrafikvej

Ved busstoppesteder må man først passere bussen i langsom fart (4-7 km/t) når den holder stille med advarselsblink tændt.

Parkering i Tyskland

Danske P-skiver er IKKE lovlige i Tyskland, en tysk p-skive bliver tidspunktet angivet med en pil og man bruger kun halve timer, ikke kvarter som i Danmark. Har man en elektronisk p-skive, skal den være godkendt af de tyske myndigheder og kunne stilles til halve timer. 

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Mange tyske byer har miljøzoner, nærmere betegnet 69 byer fordelt over hele Tyskland. I disse byer skal man have et miljømærke i forruden. Miljømærket findes i 3 farver, rød, gul og grøn alt afhængig af hvor stort forureningsniveauet er på den pågældende bil, og om den kører på benzin eller diesel. Når mærket er købt, holder det bilens levetid, eller hvis ruden skal udskiftes, så må man købe et nyt.Kan købes på alle TÜV-stationer og DEKRA-værksteder i Tyskland. HUSK bilens originale registreringsattest.

Skal man ikke til en af de nævnte byer, behøves man ikke mærket, men kører man ind i en miljøzone og bliver opdaget, får man en bøde.

Camping

Det er forbudt at campere i skove og naturreservater, der opfordres til at bruge de officielle campingpladser.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort som Visa, Mastercard, Diners og American Express de fleste steder.

Nationalsproget

Tysk er hovedsproget, men der tales også lidt engelsk og fransk. Derudover er der en del regionale dialekter, der adskiller sig meget fra hinanden i udtale. Officielle mindretalssprog er der bl.a. dansk, sorbisk og frisisk.

Toldregler

Toldregler gældende for EU

Strøm

230V vekselstrøm

Brændstof

95 Blyfri = Bleifrei Super, 98 Blyfri = Bleifrei Super Plus

Vigtige dokumenter

Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis - Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen ringes 112 og politi: 110 eller 112.

Lægehjælp

EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.
Har man ikke kaskoforsikring eller europadækning kan man tilkalde vejhælp hos ADAC på tlf. 01802 22 22 22, fra mobil på 22 22 22 mod betaling. Benytter man nødtelefonerne langs Autobahn (2 km mellem hver) skal man insistere på at få hjælp fra ADAC.

Links til at finde Campingpladser i Tyskland

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information