camping paa sydfyn 2015 egeskov 01

Egeskov Slot er noget man bare skal se, når men er på Sydfyn. De mange udstillinger og oplevelser er unikke, og man kan se ting der, som ikke findes andre steder i verden.

Annonce:

Vi var på CampOne Bøjden Strand, og havde sat en hel dag af til besøget på Egeskov. Der var så meget at se og opleve, at en dag næsten ikke var nok. Så sæt god tid af til besøget. Det er det hele værd.

Titanias Palads

Verdens mest eventyrlige dukkehus "Titanias Palads" er udført af den engelske maler og officer Sir Nevile Wilkinson. Det var Sir Neviles lille datter Guendolen, der bad sin far om at konstruere huset til nogle små alfer, hun havde set ude i haven.

Sir Nevile gik i gang med den opgave, datteren havde pålagt ham, og han kom til at bruge de næste 15 år på at skabe verdens mest eventyrlige dukkehus - godt hjulpet af en flok dygtige irske håndværkere.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 02Verdens mest eventyrlige dukkehus
Paladset indeholder ikke færre end 3.000 dele - heraf mange små kunstskatte, der er samlet fra hele verden, og da "Titanias Palads" i 1922 for første gang blev fremvist for offentligheden, var den engelske dronning Mary blandt gæsterne.

Annonce:

Veteranudstilling

Veteranudstillingen, som blev åbnet i 1967, rummer en meget fin samling af sjældne fly og veteranbiler. Blandt de mange udstillede genstande ses blandt andet otte fly og en helikopter hvis alder spænder over et tidsrum på ca. 50 år.

Veteranbilsamlingen består af ca. 50 smukt bevarede og restaurerede biler fra slutningen af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1980'erne.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 03Veteranbilsamlingen består af ca. 50 smukt bevarede og restaurerede biler

Udstillingens ældste, køreklare bil er en dampbil fra 1899, men man kan for eksempel også nyde synet af en Ford Thunderbird fra 1957.

Den største klenoide er en nyrestaureret Cadillac, der har tilhørt Kong Christian X. Bilen blev specialbygget til Kongen i 1931 med ekstra højde mod taget, så han under transporten kunne være iført høj hat.

En anden attraktion er en sjælden Milburn el-bil fra 1921. Den kostbare Milburn var tidligere ejet af den amerikanske præsident Woodrow Wilsons anden hustru og har altså i flere år kørt til og fra Det Hvide Hus.

Cykler gennem tiden

Oplev en unik udstilling med historiske cykler med alt fra sparkecykler til racercykler.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 04Cykeludstillingen viser modeller fra 1860érne til nutidens cykler
Udstillingen viser cyklens udvikling, fra de tidligste modeller fra 1860érne til nutidens cykler. Du kan opleve en af de fineste cykelsamlinger i Europa, med originale cykler fra ca. 1860 til 1900 samt en temaudstilling omkring motions- og racercykler.

Udstillingen giver et fint billede af, hvordan cykler har udviklet sig fra de første tunge modeller i træ og smedejern til de moderne og farvestrålende letvægtscykler, som vi kender i dag.

Motorcykeludstilling

Motorcykeludstillingen rummer en af Europas største samling af motorcykler og knallerter.

Du kan blandt andet se den eneste model i verden af det danskfabrikerede mærke Kyhl. Motorcyklen er fra 1905, og Kyhl fik inspiration til modellen efter en rejse til Flensborg.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 05Motorcykeludstillingen med den eneste danskfabrikerede motorcykel af mærket Kyhl i verdenen
Der findes også en speciel samling af gamle køreklare Harley Davidson motorcykler.

Åbent magasin

Egeskovs samling er så omfattende, at der ikke er plads til det hele i udstillingen. Men på loftet af Vetereanmuseet, er det åbne magasin. Der er fyldt ud i alle hjørner med spændende ting. Her står f.eks. omkring 60 biler, 15 motorcykler og en del knallerter der venter på, at blive restaureret.

Mange andre udstillinger

På Egeskov kan du se mange andre udstillinger. Der er bl.a.

Købmandsmuseum, der er bemandet med pensionerede købmænd og frivillige som gerne fortæller historien om købmandshandel i perioden 1930-1950, gennem den store samling af tidens varer og udstyr.

Mennesker & Mekanik 1860-1910, hvor du opleve en udstilling med spændende eksempler på mennesker og mekanik, med hestevogne, biler, knallerter og landbrugsredskaber, suppleret med information om samfundets udvikling i den periode. Her kan du bl.a. se en udstilling om den danske opfinder Ellehammer.

Falck Museet er Danmarks eneste museum for redningstjenesten. Udstillingen giver et billede af udviklingen i Falcks historie fra 1906, hvor den første redningsstation blev etableret i København, til i dag hvor Falck er en international virksomhed med flere områder end blot redning.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 06Falck Museet er Danmarks eneste museum for redningstjenesten
Modeudstilling år 1850 – 1900, hvor du får indblik i de modestrømninger som henrykkede de adelige fruer i perioden fra år 1850 til 1900. Baronesse Camilla hørte til datidens førende stilikoner og adskillige af de udstillede kjoler, har hun rent faktisk båret. Tøjet og effekterne blev for få år siden fundet i slottets pulterkammer under en oprydning og var helt fantastisk velbevaret.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 07Modeudstilling fra perioden år 1850 til 1900

Den gamle smedje

Se Egeskovs gamle smedje som stadig står helt intakt som dengang, hvor heste indgik i landbrugsdriften på Egeskov.

Ny sansehave undervejs

Et helt nyt haveanlæg, som symboliserer livets gang, årets rytme og som skal stimulere sanserne, er ved at tage form på Egeskov.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 08Et nyt sanse haveanlæg er ved at tage form på Egeskov Slot
Det nye haverum anlægges der, hvor man tidligere har kunnet opleve Piet Hein´s runde labyrint og forventes færdig anlagt i sommeren 2015. Havens idé er fred og fordybelse og en stimulering af sanserne. I haven får man en sanselig oplevelse ved former, planter, farver og dufte, der bringer den besøgende en tur gennem årstiderne, livets gang og de fem sanser.

Haverummene illustrerer årstiderne ved hjælp af farver, hvor man i hvert andet rum skifter farvetema. For stimulering af sanserne, er vand et vigtigt element og der er tænkt vand ind i alle haverummene. I Den blå have illustrerer høresansen og vil desuden indeholde forskellige instrumenter, fine vindspil, raslende og hvislende græsser.

Labyrinten

Hele familien kan hjælpes ad med at finde igennem den store labyrint, som er designet af Piet Hein. Den er - så vidt vides - verdens største, og det tager i gennemsnit 15 minutter, at finde ind til centrum. Typisk er børn hurtigere end voksne til at løse labyrintens gåde, men lad det komme an på en prøve!

camping paa sydfyn 2015 egeskov 09Labyrinten som Piet Hein har designet er så vidt vides - verdens største
Der findes endnu en labyrint på Egeskov. Den er næsten 300 år gammel og enestående i verden. Den er dog så skøbelig i sit rodnet, at den er lukket for gæster. Men du kan se den lidt oppe fra på et podie.

Tree Top Walking

De eventyrlystne kan vandre 100M i 10-15M højde fra den ene trækrone til den næste.
Under turen akkompagneres du af lystig fuglesang, når du trykker på en knap.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 10Tree Top Walking i 10 til 15 m højde
Det længste spænd er på 17,8 meter. Undervejs kan der gøres ophold på forskellige platforme.

Segway med riddertema

Du kan tage en tur på Segway på den 1.000 m2 store bane med riddertema. Gennemføre du banens forhindringer, bliver slået til Ridder af Egeskov.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 11På segway igennem den 1000 m2 store bane med riddertema
På en Segway prøver du kræfter med en teknologi, hvor computerkraft, design og kropslig interaktion kombineres. Prøv at slå slalom, overvinde svære forhindringer og stå oprejst gennem alle svingene. Det er lidt af en udfordring, også for de voksne.

Egeskovs historie er ligeså spændende som udstillingerne

Slottet er 460 år gammelt, og er Europas bedst bevarede vandborg. Egeskov Slot blev bygget af lensmand Frands Brockenhuus og stod færdigt i 1554. Han havde nogle år før giftet sig med Anne Tinhuus, som havde overtaget den oprindelige gård fra sine forældre.

Den politiske uro - Reformationen og Grevens Fejde - fik på den tid mange store jordbesiddere til at bygge deres boliger som svært indtagelige borge. Således også Frands Brockenhuus, som anlagde sin borg midt ude i en sø - ifølge overleveringen på et fundament af egetømmer og så grundigt, at der "gik en hel egeskov dertil". Deraf slottets navn.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 12Det 460 år gamle flotte Egeskov Slot
Bygningen, som i dag virker så fredfyldt og idyllisk, blev bygget til forsvar. Den består af to langhuse forbundet med en tyk dobbeltmur. I tilfælde af angreb kunne man altså opgive det ene hus og kæmpe videre i det andet. Dobbeltmuren er så tyk, at den rummer såvel løntrapper som en brønd, så man ikke risikerede at undvære vand under en eventuel belejring. Ydermurene er forsynet med utallige skydeskår samt skoldehuller, der gjorde det muligt at hælde kogende vand eller tjære ned i hovedet på modstanderen, og fra tårnene kunne man beskyde fjenden i flanken. Ydermere var den eneste adgang til huset over en vindebro.

I de mere end 450 år, der er gået, har forskellige slægter boet på Egeskov. I 1784 solgtes Egeskov til Henrik Bille, hvis efterkommere siden har ejet slottet. Under Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i 1883 flyttede ind på Egeskov, restaurerede den svenske arkitekt Helgo Zettervall slotsbygningen, forhøjede tårnhattene, genindførte de kamtakkede gavle og byggede den portbygning, man går ind igennem, når man skal besøge slottet.

Slottets riddersal blev restaureret i 1975, og fra 1986 har turister i sæsonens dagtimer haft adgang til den og mange andre af slottets lokaler. Riddersalen lejes ligeledes ud til store eksklusive middagsselskaber.

camping paa sydfyn 2015 egeskov 13Den flotte riddersal er åben for turister i dagtimerne
I samme periode udviklede godset sig til et tidssvarende mønsterbrug, som med eget mejeri, elektricitetsværk og jernbanespor til Kværndrup dannede økonomisk basis for det store, moderne landbrug, som Egeskov er i dag.

Igennem flere generationer har parken været åben for publikum. Sin nuværende form har parken haft siden 1959, hvor restaureringen af de historiske haveanlæg begyndte.

Besøg Egeskov på din campingferie

Som tidligere nævnt - sæt en hel dag af til besøget på Egeskov. Der er masser at se på og opleve. Der er flere udmærkede campingpladser på Sydfyn. Vi boede på CampOne Bøjden Strand, da vi besøgte Egeskov. Den ligger ca. 27 km. fra Egeskov og det tager ca. 40 min. at køre dertil.

Åbningstider og priser

Du kan få oplysninger om åbningstider og priser på Egeskovs hjemmeside: Egeskov åbnngstider og du læse mere om udstillinger, haver og aktiviteter på Egeskovs hjemmeside

Foto: Egeskov Slot

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information