camping paa sydfyn 2015 faaborg 01

Fåborg er både en levende og ufattelig hyggelig by. Den rummer mange attraktioner, og se de små brostensbelagte gader de er næsten ikke til at stå for.

Annonce:

Fåborg har en aktiv havn, der sætter et tydeligt præg på byen. Om sommeren er den fyldt med lystsejlere, og det er herfra at der sejler færger til bl.a. Ærø, til Avernakø og Lyø. Måske er det netop derfor at Fåborg også kaldes for Porten til Det Sydfynske Øhav.

camping paa sydfyn 2015 faaborg 02Havne i Fåborg er stadig meget aktiv
Men man kan nu sagtens opleve Fåborg selvom man ikke er sejler. Vi er på campingtur på Sydfyn og har lagt vores campingvogn på CampOne Bøjden Strand – ca. 8 km. Fra Fåborg. Se vores artikel fra campingpladsen her: Camping på Sydfyn: CampOne Bøjden Strand

camping paa sydfyn 2015 faaborg 03På CampOne Bøjden Strand har vi fået en plads helt nede ved stranden, og har en fantastisk udsigt

Krogede gader og toppede brosten

Den gamle bymidte i Fåborg er meget charmerende. Her er små gader med toppede brosten, byhuse og købmandsgårde fra storhedstiden i 1800-tallet. Klokketårnet, Byporten og den store, gamle klosterkirke, mange butikker, værtshuse og gode spisesteder.

camping paa sydfyn 2015 faaborg 04Holkestræde er meget idylisk med de små huse og toppede brosten
camping paa sydfyn 2015 faaborg 05Vesterport er opført i 1400 tallet og dannede grænsen mellem købstaden og det omkringliggende land. Den er den ene af kun to bevarede byporte i Danmark
camping paa sydfyn 2015 faaborg 06Fontæne i Tårngade
camping paa sydfyn 2015 faaborg 07Tårngade er en af de bedst bevarede gader i Fåborg. Hus nr. 6 og 8 er næsten uændret siden de blev genopført efter branden i 1715.
Om sommeren er der mulighed for at komme på en aftentur rundt i byen sammen med byens vægter. Hver aften går han rundt i byen og synger vægtersangen, og han stopper op undervejs for at fortælle små anekdoter og om byens historie.

Annonce:

camping paa sydfyn 2015 faaborg 08Torvet i Fåborg
På Torvet midt i Faaborg by ligger Faaborg arresthus og byret, der i dag danner rammen om det levende museum Arresten. Her kan man opleve at komme bag tremmer, hegn og mure. Så kan man på egen krop opleve hvad det vil sige at være ansat, indsat eller pårørende både før eller nu.

camping paa sydfyn 2015 faaborg 09Arresten

Masser af kunst og kulturhistorie

På Fåborg Museum kan man se mange af hovedværkerne fra de fynske malere. Det kulturhistoriske Museum har fire spændende ting at byde på, nemlig Den Gamle Gård i Holkegade (med en stue fra Lyø), Klokketårnet, Kaleko Vandmølle - og byens arrest.

camping paa sydfyn 2015 faaborg 10Den Gamle Gård
camping paa sydfyn 2015 faaborg 11Døren ind til Den Gamle Gård er utrolig flot
På Den Gamle Gård kan man købe en billet som giver adgang til alle disse seværdigheder.

Faaborg Miniby er også et besøg værd. Det er en historisk og størrelsesmæssig korrekt 1:10 repræsentation af Faaborg, som byen så ud i 1890. Der er mere end 150 huse, der alle er bygget efter originale arkitekttegninger, med originale bygningsmaterialer og håndværksmæssige byggemetoder og det ned til allermindste detalje.

Middelalderligt Klokketårn

Midt i Faaborg står et klokketårn tilbage fra byens første kirke, Skt. Nikolaj kirke. Da kirken fra ca. 1250 blev revet ned efter Reformationen i 1536, lod man klokketårnet stå. Det var opført noget senere end kirken og derfor næppe så vedligeholdelseskrævende.

Desuden fungerede det som sømærke for sejlende. I dag fungerer klokketårnet stadig som klokketårn for Faaborgs sognekirke, Helligåndskirken, som erstattede Skt. Nikolai kirke som sognekirke, da den blev revet ned.

camping paa sydfyn 2015 faaborg 12Klokketårnet
Man kan komme op i Klokketårnet. Her kan man se de hvælvede lofter og store egetræskonstruktioner, der løfter tårnet til en højde af 31 meter. Fra toppen af tårnet har man den mest fantastiske udsigt ud over Faaborg og Øhavet.

Lidt om Fåborgs historie

Den gamle Faaborg Købstad er nævnt første gang den 25. juni 1229 i et dokument i Nationalarkivet i Paris. Det er et gavebrev, der overdrager bl.a. Faaborg som morgengave til Kong Valdemar Sejrs svigerdatter, og det nævner byen som en borg, som må have eksisteret før den tid. Gavebrevet er brugt som udgangspunkt for byens datering.

camping paa sydfyn 2015 faaborg 13Fåborg er absolut et besøg værd. Den indre by er hyggelig og med mange butikker
camping paa sydfyn 2015 faaborg 14Det gamle Apotek er nedlagt og huser nu en tøjbutik
Byen kunne fejre sit 775 års jubilæum i 2004. Borgen og befæstningen er forsvundet i dag, kun Vesterport er bevaret.

Se mere her: CampOne Bøjden Strand | Arresten | Klokketårnet | Fåborg

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information