Så skal vi for første gang på messe med vores egen stand. Vi har fået lov at låne et hjørne på Hobbys stand, og vi glæder os meget.

Først og fremmest. En stor tak til Hobby for deres hjælpsomhed og velvilje. Vi er så glade for at have fået muligheden for at være til stede på Camping’08. Hobbys stand er som sædvanlig meget stor og byder på et stort udvalg af Hobbys mange og forskellige campingvogne. Men mere om det senere…

Annonce:

Image
Hobbys stand er stor og der er mange campingvogne

Det er som nævnte første gang, at vi skal på campingmesse og vise AltOmCamping.dk frem. Vi aner ikke hvordan tingene foregår bag kulisserne på en campingmesse. Så vi var en smule spændte, da vi mødte op torsdag morgen ved Bella Center for at stille vores stand op. Ordet ’stand’ er måske lidt overdrevet. Vi har en disk, et infobanner og et fjernsyn, så vores opstilling var hurtigt overstået.

Image
Vores lille hjørne på Hobbys stand 

Vi brugte så lidt tid på at gå rundt og se på aktiviteten på de andre stande. Der herskede travlhed overalt. Der blev pudset ruder på campingvogne, planter blev kørt ud, og mange forhandlere var i fuld gang med at lægge sidste hånd på deres stande.

Annonce:

Der er en del nyheder på Camping’08, som vi glæder os til at fortælle om i de kommende dage.

På vores tur rundt på messen, mødte vi Peer Neslein og Mads Nielsen fra Campingferie.dk. De var ved at stille deres Wilk fra turen rundt om Sortehavet op. Jeg tror, de får en ret underholdende stand, da de arbejder ud fra et tyrkisk tema med lamper, puder m.m.. De er på Caravan Ringens stand, så smut forbi og hils på.

Image
Peer Neslein med en tyrkisk lampe

Og så skal vi sige… vi har set den! Europas højeste campingvogn – Kabe Tower. Og den er EMORM! Den vil helt sikkert tiltrække en masse interesserede campinggæster.

Image
Kabe Tower er ENORM!

Ellers er der vel ikke så meget andet at sige end… vi glæder os til messen. Vi glæder os til at mødes med forhåbentlig mange af AltOmCamping.dk’s brugere, og vi glæder os til at præsentere vores nye DVD med Ballon Ole. Lørdag og søndag vil Ballon Ole være på vores stand og underholde med tryllerier og ballondyr.

Image
Vores nye DVD med Ballon Ole

Vi ses på Hobbys stand …

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information