Campingbranchenjubler presse 211216

Vejret i 2016 har været godt for landets campingpladser og campingforhandlere. Salget af nye campingvogne er gået frem, viser nye tal. Masser af godt forårsvejr, en tidlig junisommer og et ordentlig skud sensommervejr, der strakte sig helt frem til starten af oktober.

Annonce:

Landets campingpladser og campingforhandlere har været begunstiget af godt dansk vejr i 2016. Hos campingforhandlerne kan man aflæse det i regnskabet. Tallene viser således en fremgang på salg af nye campingvogne på 10 procent.

- 2016 har været et godt år for campingbranchen som helhed, og vejret har helt sikkert spillet ind, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen, der er interesseorganisation for landets campingforhandlere.

Camping varer hele året

Men der er flere forklaringer på fremgangen. Efter nogle magre år, hvor ikke mindst finanskrisen fik mange til at holde igen med køb af den helt nye campingvogn eller autocamper, er der nemlig atter blevet råd til at investere i den nye vogn.

- Det er meget tydeligt, at konjunkturerne har ændret sig, og flere har fået mod på at købe den campingvogn, de længe har drømt om, siger Jesper Behrensdorff.

Annonce:

Derudover bliver det mere og mere populært at forlænge campingsæsonen.

- Vi kan klart se, at der er kommet en øget interesse for eksempelvis at tage på en weekendtur i det sene efterår eller ligefrem på vinterferie med campingvognen, siger Jesper Behrensdorff og fremhæver, at der aldrig før har været så mange campingpladser, der har åbent hele året, som tilfældet er i dag. Hele 30 procent af landets i alt 450 godkendte campingpladser har således stadig åbent for de campister, som vil have det hele med.

- På den måde er 2016-sæsonen faktisk slet ikke slut endnu. For mange varer den året ud, slutter Jesper Behrensdorff.

Fakta: Camping Branchen er en sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af telte, trailere, campingvogne, autocampere samt leverandører af forskellige former for tilbehør.

Læs mere på: www.campingbranchen.dk

 

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information