galsklint camping 0409 12

Camptravel.dk er campingbranchens svar på Airbnb. Det er et udlejningssite dels til dem, der har en campingvogn stående i garagen eller på en af landets campingpladser, som de ikke lige benytter. 

Annonce:

Dels til dem, der har lyst til at prøve at holde campingferie, men synes det er for stor en investering at købe egen vogn eller camper.

- Ejeren af en campingvogn får udlejningsindtægter. Ligger vognen fast på en campingplads, får ejeren nedbragt sine liggeudgifter, og ejeren af campingpladsen får indtægten fra persongebyr, forklarer Torben Berner, der er en af grundlæggerne af camptravel.dk.

Som lejer kan man leje en campingvogn, hægte den på sin bil og køre der hen i verden, man gerne vil holde campingferie. Eller man har mulighed for at rejse til en campingplads og flytte ind i en campingvogn, som er indflytningsklar.

På den måde kan man som lejer spare tid, penge og være mere miljøvenlig. For campingvognsejerne er det en mulighed for at tjene penge på deres vogne, når de ikke selv bruger dem.

Annonce:

- Den meget simple og logiske model, hvor udlejer kan finde en lejer gennem camptravel.dk vil tiltale mange campingvognsejere, der kun vil leje ud, hvis det kan ske på en tryg og sikker måde, vurderer Poul Fejer Christiansen, der er direktør for paraplyorganisationer Campingrådet.

Og slutteligt er det for campingpladsejerne en mulighed for at komme i kontakt med nye kundegrupper. - Campingpladsejerne kan forøge deres kapacitet, hvis de kan leje en fastliggers vogn ud i en hel sommerferie, forklarer Torben Berner.

Stort potentiale

Camping er Danmarks næststørste overnatningserhverv. Så det er stort marked, som camptravel.dk nu byder ind på med sin dele-økonomi-løsning.

Desuden viser en stribe markedsundersøgelser, at mange danskere er interesseret i camping.
- Tendensen er, at folk ikke benytter deres fastliggende campingvogn hele året. Samtidig er der mange - især børnefamilier - der giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig at prøve at campe. På campingpladser er det let for børnene at finde legekammerater, og der er masser af aktiviteter for børn, men det kan virke uoverskueligt at investere i egen campingvogn.

Hos camptravel.dk kan de afprøve, om det er noget for dem, siger Lars Hansen, som er den anden grundlægger af hjemmesiden.

Sitet

Sitet er på både dansk og engelsk, og der er mulighed for at leje campingvogne for brugere fra hele verden. Hjemmesiden går i luften den 15. januar 2016.

Folkene bag camptravel.dk

Selskabet er grundlagt af Torben Berner, der er ejer af Vesterlyng Camping, og Lars Hansen, der er forhenværende direktør for campingpladskæden TopCamp.

Se mere på Camptravel hjemmeside

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information