Har du og din familie endnu ikke besluttet, hvor ferien skal holdes og hvordan? Så kan et telt, en teltvogn eller en brugt campingvogn være vejen til en herlig afstressende ferie i det ganske danske land.

Camping Branchens formand, Lisbeth Rasmussen
Camping Branchens formand, Lisbeth Rasmussen

Annonce:

Det er ferietid - i hvert fald for skolebørn og studerende, som kan holde en god og forhåbentlig velfortjent lang ferie. Men for de fleste går der dog endnu nogle uger, før de mentale batterier kan få en tiltrængt genopladning.

Det betyder selvfølgelig, at der endnu er mange, som stadig ikke har besluttet, hvor ferien skal holdes og hvordan. Hører du til den gruppe og i øvrigt ikke tidligere har prøvet danskernes populæreste ferieform, var det måske en god idé at træffe en hurtig beslutning.

"Jeg kan i hvert fald og med sindsro sige, at hvis beslutningen bliver at tage på campingferie, så er det for børnene den bedste beslutning, du kan tage", siger formanden for Camping Branchen, Lisbeth Rasmussen, og fortsætter:

"De elsker camping, for på campingpladserne keder de sig aldrig. De får masser af nye kammerater og der er et hav af aktiviteter. Om det er på egen hånd, med nye venner eller arrangerede aktiviteter; der sker bare noget hele tiden. Det kan om noget få forældre til at slappe af."

Annonce:

"Og har man ikke børn, så er campingferie en fleksibel ferieform, hvor man som turist kan bevæge sig frit efter vind, vejr og oplevelser. Vi har næsten 500 godkendte campingpladser i Danmark, og de ligger typisk naturskønt og oftest ved kysterne og hvis ikke, så ligger de bynært, hvor andre oplevelser venter."

Lisbeth Rasmussen fremhæver, som andre med dybt kendskab til camping, at de sidste ti femten års udvikling definitivt har ændret ferieformens image.

"Camping som ferieform har ændret sig fra lavstatus til 'ferie for alle - høj som lav'. Campingpladserne har investeret store summer i faciliteter og produktudvikling for at leve op til kundernes krav om komfort og valgmuligheder. Man kan stadig finde de lidt mere primitive pladser men selv gennemsnitspladserne med tre stjerner har et utrolig højt kvalitetsniveau", siger hun og fremhæver:

"Campingferie er indbegrebet af fleksibel ferie på alle måder. Og man behøver jo ikke at have en ny, moderne campingvogn for at få en god campingferie. Teltferie er stadig populært og faktisk i stigning. Om man er på cykel, motorcykel eller i bil, så er moderne telte til at have med overalt. De er utroligt lette at sætte op og er komfortable."

Lisbeth Rasmussen peger på, at det er nemt og hurtigt at komme i gang med camping - også hvis man vælger teltet fra. Hos forhandlerne står nemlig mange brugte telt- og campingvogne, som kan erhverves for få penge.

"Når man først har taget beslutningen, tager det ikke mere end et par dage med service og registrering, før man kan rulle ud til oplevelser og afstresning", siger Lisbeth Rasmussen.

Links:
Relevante Link(s) : Camping Branchen

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information