Vores lånte setup – en LMC Style 450 D og Isabella Insignia fortelt

Denne sommer har vi været så heldige at få lov til at låne, så ikke bare en LMC Style 450D, men også et Isabella Commedore Insignia med anneks og Cosy Corner. ”Vi” består af Christina på 43 år, Arne på 48 år og Cecilia på 13 år (og vores hund, Victor)

Annonce:

 Vi er nok det man kan kalde ”ret nye campister” da vi har haft egen vogn i 3 sæsoner, hvorefter den blev pensioneret. Det var en gammel Adria som desværre ikke kunne holde fugten ude mere – nu var den også tæt på 25 år – så fair nok.

Vores udgangspunkt har været at finde ud, hvad der egentlig ville passe os bedst at købe, når vi kommer dertil, hvilket denne sommer virkelig har fået vendt rundt på. Inden vi tog afsted på tur, var vi overbeviste om at vi da skulle have en campingvogn og et stort fortelt og så ellers være fastligger i NordJylland på vores foretrukne campingplads (Vi bor i København´s området) og på den plads med den ubetinget bedste udsigt på Gl. Klitgaard Camping– det var i hvert fald drømmen.

Vores første møde med LMC Style 450D var at det er en fantastisk vogn. Meget lækker indretning hvor der er styr på flere detaljer som er med til at gøre opholdet i vognen til en rigtig god oplevelse.

Siddegruppen i vores lånte LMC Style 450 DSiddegruppen i vores lånte LMC Style 450 D

Annonce:

Den har alt det som vi som nye campister kunne ønske os. En skøn siddegruppe som nemt kan laves om til sovepladser. Et dejligt køkken med god plads i skabe og skuffer. Toilettet var fuld indrettet med brusebund og toilet, hvilket bare fungere. Dobbeltsengen har lamelbund og en rigtig god madras så vi fik en god nattesøvn. Massere af skabe og hylder til vores tøj, samt et kæmpe rum under sengen til alt udstyret.

Vi har aldrig før boet i en campingvogn med fritstående dobbeltseng. Vi sov fantastisk hele ferienVi har aldrig før boet i en campingvogn med fritstående dobbeltseng. Vi sov fantastisk hele ferien

Der var plads til rigtig meget udstyr under dobbeltsengenDer var plads til rigtig meget udstyr under dobbeltsengen

Da vi ikke selv kørte vognen til Nordjylland havde vi ikke mulighed for at have en masse ting med i vognen, så vi havde en tur med proviant, i ugen op til vores ferie, med Grill, dyner og en masse andet ”must have” på en ferie.

Så blev det ferietid og vi kørte afsted med fuld oppakning med os alle 3 + hund, og vi ankommer til Gl. klitgaard camping i Nørre Lyngby ved løkken, og der står en strid vesten vind ind på vores plads, omkring de 7-9 meter i sekundet. Da vi ikke er super rutineret og står med et telt vi aldrig har sat op før, vælger vi at vente på lidt mere roligt vejr, at sætte fortelt op i, men det blev ikke meget bedre dagen efter. På tredje dagen så vejret ud til at stilne lidt af, så vi kunne komme i gang, dog blæste det stadig med ca. 5-7 meter pr. sekund, så vi allierede os med en af Cecilia´s veninder på pladsen, Nicole, som skulle være med til at holde teltet nede mens vi får sat stængerne op.

Det var lidt udfordrende at sætte fortelt op i blæsevejr, men det gik fintDet var lidt udfordrende at sætte fortelt op i blæsevejr, men det gik fint

Vi startede med at se lidt på tegningerne over opbygningen af stængerne for så at lægge presenning ud og lægge alle stænger ud, så vi kunne få et overblik, hvilket vi fik ret hurtigt, til trods for at det er 3 sæsoner siden vi sidst har sat fortelt op. Vi kørte teltet i skinnen og satte den midterste teltstang, herefter hjørner, hvor pigerne holdt fast indtil teltet var sikret med et par pløkker. Men det gik helt fantastisk nemt og inden for kort tid, stod teltet af sig selv. Så skulle der strammes op og sættes de medfølgende stormsikringer. Vi kunne i hvert fald godt mærke at vi her havde at gøre med en anden robusthed og kvalitet end det vi tidligere havde haft med at gøre i vores gamle vogn (Telt af andet mærke med stålstænger). CarbonX stængerne er bare suveræne at arbejde med og stramme op. Vi fik lagt tæppe ud i forteltet og stod nu og betragtede balsalen, for det var godt nok stort, men rigtig dejligt.

Så er teltet oppe. Nu mangler vi bare anneksetSå er teltet oppe. Nu mangler vi bare annekset

Så kom turen til Annekset. Her skulle lige læses lidt i de medfølgende papirer, men derefter gik det hurtigt. I løbet af kort tid stod annekset som det skulle og var klar til brug. I annekset monterede vi en sovekabine, som blev brugt flittigt af Cecilia og hendes veninder som ofte var på besøg. De havde indrette sig med flere dyner og puder (Vi havde købt ekstra dyner) og havde det rigtig hyggeligt og nød virkelig ”deres” eget lille sted.

Flot at annekset har samme farve som forteltetFlot at annekset har samme farve som forteltet

Sidst kom så montering af Isabella Cosy Corner. Vi pakkede det hele ud og studerede monterings anvisningen nøje, og lige netop det her Cosy Corner gav lidt flere udfordringer end resten af teltet og annekset. Til sidst lykkedes det at få det stablet på benene og det viste sig at være en rigtig god lille detalje. Cosy Corner blev brugt med en stol og en god bog af Christina flere gange, men det bedste var at det skyggede og gav læ for vores indgang, hvilket gjorde at det også blev sikret med Stormsikring så vi ikke risikerede noget.

Der blev tilbragt mange gode stunder i ly af vores Cosy CornerDer blev tilbragt mange gode stunder i ly af vores Cosy Corner

Som tidligere nævnt har vi valgt at ligge på Gl- Klitgaards bedste plads, når det kommer til udsigten, som var ud over klitterne og med et kig til Vesterhavet kan det vist ikke fås meget bedre. Det betyder så også at Vesten vinden ikke møder noget modstand før det rammer teltet, hvilket vi fik at mærke på egen krop, flere nætter. Ligeledes mens vi gik og satte telt op, kom en af vores naboer, som lå 3 eller 4 pladser længere ”nede” af bakken, hvor han lå meget mere i læ for vinden. Han fortalte at han havde ligget som fastligger på ”vores” plads i 2 sæsoner, men at han nu havde fået nok og rådede os til at bruge alt hvad vi havde af stropper, pløkker med mere, så der ikke skete noget. Ligeledes fortalte han at én Sankt Hans aften på pladsen, havde han været vidne til 14 fortelte måtte give op i vinden, en af dem var på pladsen ved siden af vores som havde fået flået siden/skinnen af vognen. Det havde været noget af en oplevelse.

Vi havde den flotteste udsigt, men desværre også en del blæst. Men både forteltet og LMC klarede vinden fintVi havde den flotteste udsigt, men desværre også en del blæst. Men både forteltet og LMC klarede vinden fint

Men vi mente at vi havde rimelig styr på det. Vi havde pløkket hele vejen rundt. Med teltet følger der stormsikring med, incl. 30 cm. Plastik pløkker. Så vi tænkte at det burde være nok – der kommer nok ikke en efterårsstorm forbi i løbet af sommerperioden.

Vinden var nu taget en del af og vi nød vores ophold og teltet stod sikkert og flot. Vi fik ofte en bemærkning om at det var et meget flot setup vi havde, hvilket vi solede os en del i.Vinden var nu taget en del af og vi nød vores ophold og teltet stod sikkert og flot. Vi fik ofte en bemærkning om at det var et meget flot setup vi havde, hvilket vi solede os en del i.

Sidst i vores ferie begyndte det at blæse lidt mere op og vejr udsigten lød på stærk kuling flere dage i træk. Så vi tænkte på historien som naboen havde fortalt, om 14 fortelte og valgte at køre ind til en camping forhandler og investere i nogle gode gedigne stormpløkker fra Isabella i metal, med kraftige stropper til. Det skulle vise sig at være en klog beslutning. En aften / nat hvor vi var gået i seng, lå Arne og fulgte med i vindstyrkerne omkring os, og kunne se at vindstyrken i Hirtshals, som er tættest på Gl. klitgaard, havde op til 14 meter i sekundet i middelvinde – vindstødene lå oppe omkring de 20 meter pr. sekund og det er trods alt en hel del. Vi kunne mærke at det rykkede kraftigt i vognen, og kom til at tænke på den vogn som havde fået siden revet løs. Så efter ret kort tid blev vi enige om at vi hellere måtte sikre teltet lidt bedre. Så kl. 1 om natten gik vi i gang med at sætte de kraftige metal storm pløkker med tilhørende kraftige stropper. De skal heldigvis sættes ”indendørs”, hvor pløkken bankes i ved hver hjørne stolpe/stang og stroppen gøres fast til selve CarbonX stellet. Supernemt og det viste sig at det var en klog beslutning. Vinden rasede hele natten og næste dag, før det begyndte at lette lidt. Vi kom igennem uden skader og både telt, anneks og Cosy Corner overlevede denne gang og vi var blevet en erfaring rigere.

Sådan havde vi indrettet os i forteltetSådan havde vi indrettet os i forteltet

Da ferien nærmede sig sin afslutning blæste det stadig en del, omkring 8 meter pr. sekund med vindstød op til 12-13 meter pr. sekund, så vi gik lidt og håbede på at vinden ville lægge sig lidt, men forgæves. Nu var det tirsdag og vi skulle køre torsdag. Onsdag så ud til at blive regn det meste af dagen (første regnvejrsdag), så vi valgte at tage teltet ned med det samme. Cosy Corner gik det nemmere med at tage ned end op. Da vi skulle fjerne de indkøbte, ekstra, stormpløkker blev jeg noget overrasket, for de var ”lirket” ca. 5 cm. Op af jorden, de havde stadig godt fast i jorden, men var altså på vej op.

Annekset var super nemt at tage ned og pakke. Igen fik vi hjælp af Nicole til at hjælpe med at holde under nedtagningen, som bare er super nemt med CarbonX stænger. Da først alle stænger var nede, kunne vi nemt trække teltet af skinnen og få det lagt sammen. Vinden drillede lidt, men med 4 sæt hænder til at holde styr på det hele gik det fint og vi fik lagt teltet sammen og pakket ned i den tilhørende telttaske.

Vi lå nu i 2 dage uden fortelt eller andet ekstra plads, inden vi spændte vognen på krogen og kørte hjem. Her skiftede vi så imellem at have siddegruppe eller seng til Cecilia, hvilket ikke tager mere end et par minutter at lave om. Dejligt at vi også lige fik den oplevelse med, således at vi ved at det sagtens kan lade sig gøre at være i vognen alle 3, både nat og dag, uden fortelt.

Hygge foran campingvognenHygge foran campingvognen

En superdejlig ferie i en LMC Style 450D med et Isabella Commedore Insignia fortelt er ved at nærme sig enden. En ferie hvor vi virkelig har fået øjnene op for hvor godt man skal tænke sig om, inden man investere og hvor vigtigt det er at have nogen gode kompetente råd at lytte til, for at matche familiens behov bedst muligt. Kompromiser kommer vi ikke uden om når vi skal investere, men vi er i hvert fald langt tættere på at vide hvilken retning vi skal kigge, når det kommer til at dække vores ønsker og behov for camping vogn og telt, i fremtiden. Mens vi har kørt frem og tilbage et par gange i løbet af sommeren, er vi kommet til den erkendelse, at fast liggere bliver vi ikke, i hvert fald ikke i Nordjylland. Så fra at være fremtidens fastliggere er vi nok fremtidens Nomade campister - Vi elsker Nordjylland, Gl. Klitgaard Camping, Lønstrup og Rubjerg Knude Fyr, hvor vi helt sikkert er at finde næste sommer, men der er for langt til en forlænget weekend, for os, desværre.

Vi har tabt vores hjerter til naturen omkring Gl. KlitgaardVi har tabt vores hjerter til naturen omkring Gl. Klitgaard

Læs også

 

Annonce

Fakta om Camping i Danmark

Farten i Danmark

50 km i byer (hvis ikke andet er skiltet)

80 km uden for byer, dog kun 70 km med påhængskørertøj (hvis ikke andet er skiltet)

90 km på motortrafikvej, dog kun 70 km med påhængskørertøj

110 – 130 på motorvej, dog kun 80 km med påhængskørertøj

HUSK i Danmark skal man ALTID have lys på køretøjet og sikkerhedsseler på. Det er tillige obligatorisk at der forefindes en Advarsels-trekant i køretøjet, samt det anbefales at man har en brandslukker, forbindingskasse, samt sikkerhedsveste i bilen.

Valuta

DKK 1 krone = 100 øre.

Dokumenter

Dokumenter du skal have med: Almindeligt dansk kørekort og campingpas.

Forsikringer

Når man kører bil i Danmark, skal bilen som minimum have en almindelig ansvarsforsikring. Campingvognen behøves ingen forsikring, det er op til en selv.

Vigtige telefonnumre

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi ring 112

Vejhjælp: Falck 7010 2030 – Autohjælp(SOS) 7010 8090

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information