Camping i England

england kategori

Når man tager til England er det et must at besøge en af de hyggelige gamle traditionsrige pubber, bestille en ”pint of beer” og få en snak med de lokale. Men England er meget mere.

Se alle vores artikler om camping i England længere nede på denne side

London som næsten har hele verden samlet på et sted, eller naturen som ikke ligger langt væk fra byen med sine grønne frodige og kuperede landskaber. Hvor får græsser på markederne, idylliske landsbyer, gamle kirker. England har desuden i tusindvis af afmærkede vandrestier i de mange nationalparker.

England er det største og mest folkerige af de fire kontinuerende lande i Storbritannien. Landets indbyggere udgør mere end 83% af den samlede befolkning i Storbritannien, og Englands fastland udgør det meste af de sydlige to tredjedele af øen Storbritannien og deler landegrænser med Skotland i nord og Wales i vest. Englands kyster grænser til Nordsøen, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, Bristolkanalen og Den Engelske Kanal. England er med i EU, men står uden for Eurosamarbejdet.

Det anbefales at passe på lommetyve i de store byer, omkring seværdigheder, offentlig transport og på restauranter, barer og pubber. Det rådes også at man opbevarer sine ID dokumenter på et sikkert sted. Hertil skal du huske at medbringe den originale forsikringspolice (hvad enten det er en ansvars- eller kaskoforsikring).

Alle artikler om camping i England

 

Annonce

Fakta om camping i England

Kørsel i egen bil og motorvejskørsel:

Kører man i en IKKE indregistreret engelsk bil, bør man sikre at bilens forlygter er korrigeret for kørsel i venstre side, ellers risikere man at blive stoppet af politiet og efterfølgende blive idømt bøde på op til 1000 £. Hvis bilens lygter ikke kan indstilles individuelt, bør man benytte blinders til det asymmetriske lys på bilen. Blinders kan købes på færgerne til England og på mange tankstationer i de havnebyer man sejler til, ligeledes har autoudstyrsbutikkerne det.

Kørsel på motorvej med mindst 3 kørebaner må køretøj med campingvogn/trailer ikke benytte det yderste spor.

Tåge kan komme fra det ene øjeblik til det andet hele året, og kan være meget farlig på motorveje. Vær forberedt og følg disse tre grundregler: Sæt hastigheden ned, hold afstand og brug lyset. Se www.highways.gov.uk/traffic-information for yderligere oplysninger.

Det er lovpligtigt at kører med sikkerhedsseler også på bagsædet, og advarselstrekanten skal forefindes i bilen. Brug af hornet er forbudt mellem kl. 23.00 og kl. 07.00

Promillegrænsen er 0,8 promille

Camping:

Overnatninger i campingvogne på rastepladser er ikke tilladt på de engelske motorveje, ej heller på almindelige veje, medmindre et skilt tydeligt angiver, at det er tilladt. Camping er generelt forbudt uden for offentlige campingpladser.

Hastigheder:

  • Bymæssig bebyggelse 30 m/h = 48 km/t.
  • Landevej (bil – motorcykel) 60 m/h = 97 km/t.
  • Landevej (bil med campingvogn – autocamper) 50 m/h = 80 km/t.
  • Motor- og motortrafikvej (bil – motorcykel) 70 m/h = 113 km/t
  • Motor- og motortrafikvej (bil m. campingvogn – autocamper) 60 m/h = 97 km/t

I nogle byområder kan hastigheden være nedsat til 20 km/h, så hold øje med skiltningen. 

Miljøafgift og Vejafgift:

Der er vejafgifter nogle steder i England på motorveje, broer og/eller i tuneller ( http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/storbritannien/vejafgifter-paa-motorveje-tunneler-broer)

Miljøafgiften opkræves i Londons bycentrum. Opstillede kameraer optager bilens nummerplade – også de udenlandske – og afgør, om afgiften er betalt. Afgiftperiode man-fre. 7.00-18.00, £ 10/bil/dag. En LEZ-zone (Low Emission Zone) omkring Stor-London kan betyde, at visse motorcaravans (3,5-12 t), som ikke opfylder nogle emissionsstandarder, skal betale en afgift. Sehttp://tfl.gov.uk/modes/driving/congestion-charge

Valuta:

Britiske Pund

Nationalsproget:

Engelsk.

Toldregler:

Gældende for EU (lidt endnu, da Englnad er på vej ud af EU)

Klokken:

England er 1 time bagud i forhold til Danmark

Strøm:

220 volt vekselstrøm

Brændstof:

  • Fem stjerner = 96 oktan
  • Tre stjerner = 93 oktan
  • To stjerner = 91 oktan

Autogas, samt blyfri findes i begrænset omfang. Man kan ikke købe blyholdig benzin i Storbritanien, men skal hvis man har en bil, der kører på blyholdig benzin, købe en såkaldt lead replacement petrol.

Vigtige dokumenter du altid skal have med eller kan få brug for:

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis -  Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)  
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (der kræves behandling mod flåt og bændelorm)

Forsikringer:

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr:

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 999 eller 112

Lægehjælp: Som udlændinge er man berettiget til lægehjælp under ’National Health Service’ ved akut sygdom eller ulykker. Man skal sikre sig ved forespørgsel om den pågældende læge eller hospital, vil yde behandling under National Health Service.

Ved alvorlige tilfælde, der kræver hospitalsindlæggelse, skal man altid kontakte Europæiske Rejseforsikrings døgnåbne læge- og vagtcentral Euro-Alarm på tlf. 00 45 70 10 90 30, der behandler sager som hører under den offentlige sygesikring. Husk altid at medbringe sygesikringsbeviset.

Autohjælp: 08 45 46 47 Er man kaskoforsikret, kan man kontakte SOS-International Alarm på tlf. 00 45 70 10 50 50 eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement.

Links til at finde Campingpladser i England:

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information