Camping i Polen

polen

Polen er et spændende land. Det er stadig forholdsvis billigt at tage på camping i Polen, og der er meget at se - uanset om man er til byferie eller naturoplevelser.

Se alle vores artikler om camping i Polen længere nede på denne side

Polen er et land i Centraleuropa og grænser op til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord. Polens befolkning udgør ca. 38,5 millioner indbyggere. Polen er medlem af EU, NATO, FN, OECD, WTO Visegrádgruppen  og flere andre internationale organisationer.

Klimaet i Polen er i den nordlige og vestlige del præget af vandrende lavtryk fra Atlanterhavet og har kystklima med relativt små temperaturudsving. Den sydlige og østlige del har kontinentalt præget klima med kolde vintre og varme somre.

Seværdigheder er der mange af, f.eks. Auschwitz koncentrationslejr, Wieliczka saltmine, Tatrabjergene, Malbork Castle, St. Mary’s Basilica, Lazienki Park og meget meget mere.

Her er alle vores artikler om camping i Polen

 

Annonce

Fakta om camping i Polen

Rejseforhold

I turistområder, banegårde, lufthavne og hoteller er der en høj forekomst af røverier. Man bør ikke gå rundt alene i mørke eller dårlig oplyste gader eller i offentlige parker sent om natten. Vær forsigtig ved veksling af valuta og ved pengeautomater.

Tyveri af og fra biler er almindeligt og ikke mindst biler med udenlandske nummerplader.

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at have brandslukker, advarselstrekant og bære sikkerhedsvest hvis man bevæger sig langs vejen i dårlig sigtbarhed/om natten i ikke bebyggede områder.

Sikkerhedssele er påbudt på både for- og bagsæde, børn under 12 og mindre end 150 cm skal bruge godkendt autostol/sele godkendt til deres størrelse.

Pigdæk er forbudt, snekæder er tilladt når der er sne på vejene.

Færdselsregler

Lygteføring, vigepligt, tale i håndholdt mobiltelefon er som i Danmark. Bøder kan idømmes og opkræves på stedet. Radar/laser detektor er forbudt. Parkering følger de internationale regler. Der er ingen særlige rettigheder for handicappede bilister, de skal betale det normale gebyr og overholde de fastsatte frister.

Hastigheder

  • I bymæssig begyggelse = 50-60 km/t (se skiltning)
  • Landevej, personbil, mc, autocamper <3500 kg = 90 km/t
  • Landevej, personbil m.campingvogn, autocamper >3500 kg = 70 km/t
  • Motortrafikvej med 2x1 kørebane, personbil, mc, autocamper <3500 kg = 100 km/t
  • Motortrafikvej med 2x1 kørebane, personbil m. campingvogn, autocamper >3500 kg = 80 km/t
  • Motortrafikvej med 2x2 kørebane, personbil, mc, autocamper <3500 kg = 120 km/t
  • Motortrafikvej med 2x2 kørebane, personbil m. campingvogn, autocamper >3500 kg = 80 km/t
  • Motorvej, personbil, mc, autocamper<3500 kg = 140 km/t
  • Motorvej, personbil m. campingvogn, autocamper>3500 kg = 80 km/t

Kørsel på de polske veje kan være farligt, der er mange alvorlige ulykker på grund af manglende motortrafikveje kontra mange lastbiler på vejene.

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Der skal betales vejafgifter på alle motorvejene.

Camping

Er strengt forbudt langs kysten i klitterne og i nationalparkerne (dog ikke på de officielle campingpladser) Ønsker man at campere udenfor officielle campingpladser skal man indhente forudgående tilladelse fra de lokale myndigheder eller fra ejeren af området.

Valuta

Zloty, kreditkort kan der benyttes MasterCard, Visa og American Express.

Nationalsprog

Polsk

Toldregler

EU’s toldregler er gældende

Strøm

230 volt vekselstrøm

Brændstof

  • Benzin: PB95/eurosuper- PB98 / superplus
  • Diesel: Olej nappedowy (ofte ON)

Vigtige dokumenter

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis -  Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)  
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance 112/999– Brandvæsen 998 – Politi: 997.

Lægehjælp: EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter.  Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. 

Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp: Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. Har man ikke kaskoforsikring eller europadækning, kan vejhjælp tilkaldes via bilklup PZM på tlf. +48 22 532 84 33. Der betales assistancegebyr.

Links til at finde Campingpladser i Polen

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information