Vi sætter en ære i vores professionelt skrevet anmeldelser og eksklusive bedste online casinoer bonusser, såvel som i den kombinerede erfaring på over 16 år i branchen.

Camping i Slovakiet

slovakiet

Slovakiet er et spændende land at være på campingferie i. Camping i Slovakiet byder på smukke naturoplevelser, spændende og historiske byer samt et rigt og anderledes kulturliv.

Se alle vores artikler om camping i Slovakiet længere nede på denne side

Der er maget at opleve i Slovakiet. Af seværdigheder kan f.eks. nævnes Devin Slot, Michael’s Gate, Spis Castle, Church of St. Elisabeth, Slavin, High Tatras og meget meget mere.

Slovakiet er et land der er omgivet af land på alle sider, Østrig, Ungarn, Ukraine, Polen og Tjekkiet. Landskabet er præget af bjergkæden Karpaterne, der dækker landets nordlige del med Tatrabjergene langs den Polske grænse. I Tatrabjergene ligger landets højeste punkt Gerlaxhovskÿ stit på 2665 meter. Da der er mange dale og indsøer er området et populært vintersportsområde. De vigtigste floder er Donau, Váh og Hron.

Klimaet i Slovakiet er en blanding af tempereret og kontinentalt, med relativt varme somre og kolde, fugtige vintre. Slovakiet har ca. 5.5 millioner indbyggere. Hovedstaden hedder Bratislava.

Her er alle vores artikler om camping i Slovakiet

 

Annonce

Fakta om camping i Slovakiet

Rejseforhold

Der findes høj forekomst af småtyverier og lommetyve i turistområderne. Udenlandsk indregistrerede biler kan blive udsat for vejpirater.

Biludstyr og sikkerhed

Det er obligatorisk at medbringe advarselstrekant og forbindingskasse, og sikkerhedsvest til alle i bilen. Sikkerhedsselen er påbudt både for og bag. Børn under 12 år/under 150 cm må ikke sidde på forsædet. Børn under 36 kg, skal bruge autostol/selepude.

Det er forbudt at bruge pigdæk, og snekæder er kun tilladt når der er tilstrækkelig med sne på vejene.

Færdselsregler

I forhold til lygteføring og håndholdt mobiltelefon er reglerne som i Danmark. Politiet kan opkræve bøder på stedet (mellem 150 og 650 €) GPSen på ikke placeres midt i forruden, radardetektor er hverken tilladt at anvende eller medbringe.

Promillegrænsen er på 0,0

Private biler skal om nødvendigt give plads til busser/sporvogne der fletter sammen med alm. Trafik. Og både cykler og fodgængere skal vie for sporvognene. Parkeringsreglerne følger internationale regler. For handicapparkering gælder de europæiske regler (se Nyttige Links)

Hastigheder

  • I Byen = 50 km/t
  • Landevej, bil/motorcykel/autocamper < 3,5 t = 90 km/t
  • Landevej, personbil m. campingvogn/trailer = 90 km/t
  • Motor-motortrafikvej, bil/autocamper < 3,5 t 130 km/t (i bebyggede områder kun 90 km/t)
  • Motor-motortrafikvej, bil m. campingvogn/trailer = 90 km/t
  • Mindste hastighed på motorvej er 65 km/t i bebyggede områder og 80 km/t uden for bebyggede områder.
  • 30m før en jernbaneoverskæring skal man sænke farten til 30 km/t.

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

På motorvejsnettet betales der vejafgift, motorcykler er dog undtaget. Der betales via en købt elektronisk vignette som kan købes ved grænserne på posthuse og tankstationer. Mærkerne købes for 10 eller 30 dage, eller et helt år. Køb af vignette se ”Nyttige Links”

Camping

Er ulovligt udenfor officielle campingpladser, og der udstedes store bøder hvis dette ikke overholdes. Det er ligeledes forbudt at sove i en campingvogn/autocamper udenfor en campingplads.

Valuta

Euro og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsproget

Slovakisk, og i nogen omfang ungarsk og russisk.

Toldregler

EU’s toldregler

Strøm

230 volt vekselstrøm

Brændstof

Benzin:

  • Natural (95)
  • Dielsel: Nafta

Vigtige dokumenter

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis -  Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)  
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)
  • Forsikringer: Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Ambulance – Brandvæsen – Politi: 112.

Lægehjælp: EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter.  Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. 

Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp: Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. Har man ikke kaskoforsikring/europadækning, kan man tilkalde vejhjælp via slovakiske bilklub SATC på 18124 eller +4212 682 492 11 der betales assistancegebyr.

Links til at finde Campingpladser i Slovakiet

Nyttige links

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information