Camping i Slovenien

slovenien

Slovenien er halvt så stort som Danmark, med en kort kystlinje på ca. 48 km til Adriaterhavet. Slovenien grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Siden år 600 har Slovenien været beboet af slovenere. Det moderne Slovenien blev grundlagt i juni 1991, efter Jugoslaviens opløsning.

Se alle vores artikler om campping i Slovenien længere nede på denne side

Omkring halvdelen af landet er dækket af skov, og det gør Slovenien til Europas tredje mest skovklædte land efter Sverige og Finland. Det højeste bjerg i Slovenien er Triglav. Ved kysten er der middelhavsklima, i bjergene er det alpeklimaet der regere og fastlandsklima med milde til varme somre og kolde vintre.

Slovenien fremstiller omkring 1. mio. hl vin om året fra de ca. 23.000 ha vinmarker der især grænser op til Italien, Østrig og Ungarn. Vinen bærer præ af nabolandenes traditioner. Ved byen Ljutomer laves tørre og friske hvidvine, mens kystegnene er kendt for rødvine i italiensk stil.Hovedstaden hedder Ljubijana og er den største by i Slovenien. Landet har ca. 2.000.000 indbyggere.

Serværdigheder er der mange skønne steder. F.eks. Bled en smuk by omkranset af bjerge ved Bledsøen i det norlige Slovenien, hvor den smukke Valfartskirke ”Vor Frue” ligger på Sloveniens eneste naturlige ø. Postojna Grotten der er et 20 km langt netværk af huler, gange og grotter under jorden. Vintgar Gorge, som er en dyb kløft, er en fantastisk naturoplevelse. Hovedstaden Ljubljana. Zoo Ljubljana en zoologisk have i et stort skovområde, ca. 20 min. Gang fra centrum. Og der er masser af vandfald og huler at se i Slovenien.

Alle artikler om camping i Slovenien

 

Annonce

Fakta om camping i Slovenien

Biludstyr og sikkerhed

Advarselstrekanten er obligatorisk og 2 stk. hvis man kører med campingvogn/trailer. Sikkerhedsves skal forefindes til alle i bilen. Ligeså er brugen af selen påbudt både for og bag. Børn skal sidde i godkendt sikkerhedsudstyr.
Brug af vinterdæk er påbudt i perioden 15/11 til 15/3, samt hvis føret gør det nødvendigt. Sommerdæk med snekæder er dog tilladt (hastighed 50 km/t), dækdybden skal dog for begge typer være min. 3 mm.

Færdselsregler

Lygteføring er obligatorisk. Promillegrænse: Bilister der har haft kørekort under 2 år, eller er under 21 = promillegrænse på 0,0. Tale i håndholdt mobil under kørsel er de samme regler som i Danmark. Bøder kan opkræves på stedet, den halveres hvis den betales med det samme. Udenlandske bilister der nægter at betale på stedet, kan få inddraget pas og andre rejsedokumenter. I rundkørsler skal biler holde tilbage for alle, der kommer fra højre, hvis ikke andet er skiltet. Og der gives tegn, når man forlader rundkørslen. Katastrofeblinket benyttes når man bakker.

Parkering i byerne er der flere steder parkeringsautomater med begrænset tidsrum. For handicapparkering gælder europæiske regler, men i områder med parkeringsgebyrer er der dog ingen særlig rettigheder for handicappede bilister, som der skal betale normale gebyr og overholde tidsrummet.

Hastigheder

  • I byen er hastigheden max. 50 km/t
  • Landevejen må bil, motorcykel og autocamper under 3500 kg = 90 km/t
  • Landevejen må bil med campingvogn/trailer under 3500 kg = 90 km/t
  • Motortrafikvej må bil, motorcykel og autocamper under 3500 kg = 110 km/t
  • Motortrafikvej må bil med campingvogn/trailer under 3500 kg = 100 km/t
  • Motorvej må bil, motorcykel og autocamper under 3500 kg = 130 km/t
  • Motorvej må bil med campingvogn/trailer under 3500 kg = 100 km/t
  • Biler med anhænger og andre køretøjer mellem 3500 og 7,5 t på Landevej – Motortrafikvej og Motorvej = 80 km/t
  • I dårlig sigtbarhed under 50m må man max kører 50 km/t og min. hastigheden på motortrafikvej/motorvej er 60 km/t.

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

I Slovenien betales der vejafgifter via motorvejsmærkater, for at kører på motorvejene. Køretøjer med en vægt op til 3,5 tons som kører med en campingvogn, kræves der ikke yderligere afgift, selv om vogntoget overstiger 3,5 tons. Vignette på selve køretøjet er tilstrækkeligt.

I Slovenien er der flere bjergpas med stejle stigninger, hvor det enten er forbudt eller frarådes at køre med campingvogn/trailer. Hvis man kommer fra Østrig må man ikke kører over disse pas med campingvogn/trailer:

  • Koren
  • Ljubelj
  • Jezerskopas
  • Passene Kranjska Gora og Bovec

I tunnellen Karawanken mellem Østrig og Slovenien, og på strækningen mellem St. Jakob og Jesenice skal der betales vejafgift.

Camping

Er forbudt på offentlige områder. Når man som udenlandsk besøgende kommer til en campingplads, skal man udfylde en tilmeldingsblanket.

Valuta

Euro og der kan benyttes kreditkort som VISA og Mastercard

Nationalsproget

Slovensk, kroatisk, serbisk og der tales ungarsk og Italiensk i nogle regioner.

Toldregler

EU toldregler er gældende

Strøm

230V vekselstrøm.

Brændstof

Neosvincen bencin 95 – 98, Dizel

Vigtige dokumenter

Pas, Alm. dansk Kørekort, Gult og blåt sygesikringsbevis, Gyldigt campingpas. Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005). Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS). Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring). DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade). Desuden pillepas, rejseforsikring, kæledyrspas (kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp: Politi: 113/112. Ambulance og Brandvæsen: 112

Lægehjælp: EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter. Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp

Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte den slovenske bilklub AMZS på 1987 eller 00389 1-530 53 53, der betales et assistancegebyr.

Trafikinformation 24 timer i døgnet på DARS traffic informations center + 386 1 518 8 518 eller på www.promet.si

Links til at finde Campingpladser i Slovenien

Nyttige links

Regler for kørsel med Campingvogn/trailer i udlandet kan være skærpet, brud på disse kan medfører bøde eller endog forbud mod videre kørsel. Læs mere om reglerne her

Handiccapparkering: http://www.fdm.dk/biler/love-regler/parkering/regler-handicapparkering

Find serværdigheder

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information