Camping i Ungarn

ungarn

Der er utroligt meget at se nå man er på camping i Ungarn. En campingferie kan f.eks. byde på oplevelser som Buda Castle, Kædebroen, Széchenyi thermal bath, Fisherman’s Bastion, Matthias Church, Dohány Street Synagogue, og meget meget mere.

Se alle vores artikler om camping i Ungarn længere nede på denne side

Ungarn er en centraleuropæisk indlandsstat og er beliggende på den Pannoniske Slette og har grænser til Slovakiet mod nord, Ukraine og Rumænien mod øst, Serbien og Kroatien mod syd, Slovenien mod sydvest og Østrig mod vest. Landets hovedstad og største by er Budapest med ca. to millioner indbyggere. Den gamle bydel Buda ligger på Donaus vestlige bred og den mere moderne bydel Pest på den østlige.

Ungarn er medlem af EU, NATO, OECD og Schengen-samarbejdet.

Ungarn har et kontinentalt klima med kolde, fugtige vintre og varme somre. Temperaturen svinger mellem ca. 38 grader om sommeren og ca. -29 grader om vinteren.

Alle artikler om camping i Ungarn

 

Annonce

Fakta om camping i Ungarn

Biludstyr og sikkerhed:

Det er lovpligtigt at medbringe forbindingskasse, advarselstrekant, sikkerhedsvest og et ekstra sæt pærer til bilen. Det anbefales at medbringe en brandslukker. Sikkerhedsseler er påbudt både for og bag. Børn under 150 cm skal sidde i autostol/selepude, dog må børn over 135 cm gerne sidde på bagsædet med voksensele.

Færdselsregler

Reglerne for at tale i håndholdt mobiltelefon er som i Danmark. Bøder betales oftest kontant i HUF på stedet. Promillegrænsen er 0,0. 

Lygteføring i dagtimerne i bebyggede områder/motorveje er min. positionslys.  Om natten må der kun bruges nærlys i bebyggede områder. Hornet må kun bruges i nødsituationer.

Motorveje og veje med mindst 2 kørebaner i hver retning, skal man huske at sørge for nødkorridor. Vognbaneskift skal foregå ved at bruge blinklyset på alle veje. Der betales afgift i alle parkeringszoner i Budapest, billetter købes i billetautomater, og man parkere max 2-3 timer. Ønsker man længere parkering bruges P+R parkeringspladserne som findes ved mange metrostationer.

Hastigheder

  • Kørsel i byer = 50 km/t
  • Landevej, motorcykel, bil/autocamper < 3,5 t = 90 km/t
  • Landevej, bil m. campingvogn = 70 km/t
  • Motortrafikvej, motorcykel, bil/autocamper < 3,5 t = 110 km/t
  • Motortrafikvej, bil m. campingvogn = 70 km/t
  • Motorvej, motorcykel, bil/autocamper < 3,5 t = 130 km/t
  • Motorvej, bil m. campingvogn = 80 km/t

Miljø, Vej, tunnel, Broafgifter

Der betales vejafgifter for at køre på motorveje, afgiften betales ved køb af en e-vignette. Se i øvrigt ”Nyttige Links”

Camping

Er forbudt uden for de officielle campingpladser.

Valuta

Forint (HUF) og der kan benyttes de mest almindelige kreditkort.

Nationalsprog

Ungarnsk

Toldregler

EU toldregler

Strøm

220 volt vekselstrøm

Brændstof

  • Benzin = Ólmozatlan motorbenzin (ESZ-95)
  • Diesel

Vigtige dokumenter

  • Pas – Alm. dansk Kørekort – Gult og blåt sygesikringsbevis -  Gyldigt campingpas
  • Original registreringsattest eller Del 1 til både bil-campingvogn-autocamper (Del 1 er ny model efter 5.12.2005)
  • Det grønne forsikringskort (bruges til kørsel uden for EU/EØS)
  • Det røde kort (god ide at medbringe hvis man har en kaskoforsikring)  
  • DK-skilt (hvis man IKKE har en EU nummerplade)
  • Pillepas – Rejseforsikring – Kæledyrspas (Kontakt din dyrlæge for nærmere info ang. vaccinationer til det pågældende land)

Forsikringer

Der skal som minimum være almindelig ansvarsforsikring på bilen, campingvognen er op til en selv.

Brug for hjælp – vigtige telefonnr.

Akut brug for hjælp:
Ambulance ring 104– Brandvæsen ring 105 – Politi: 112/107. Ved trafikuheld med personskade eller større materiel skade ringes der til politiet.

Lægehjælp:
EU-statsborgere får dækket alle udgifter til læge og sygehusvæsen ved korte ferierejser. Du vil dog selv skulle lægge ud for dine udgifter.  Ved rejser på en måned eller mere skal du kontakte din kommune for at få udstedt et blåt EU-sygesikringsbevis. 

Overvej om det er en god idé at tegne en ekstra rejseforsikring som kan dække ting som tandlægeudgifter, forsinket eller stjålet bagage, osv.

Autohjælp:
Er man kaskoforsikret kontakter man SOS Internationals Alarmcentral på:+ 45 70 10 50 52 eller + 45 70 10 50 50. eller man kan kontakte Falck på tlf. 00 45 70 10 20 30, hvis man har et Falck-abonnement. Har man IKKE kaskoforsikring eller vejhjælp med europadækning tilkalder man vejhjælp via bilklub MAK på tlf. 188 (ungarnsk) eller +361345 1755 (engelsk/tysk). Der betales for vejhjælp på stedet eller for bugsering til nærmeste sikre sted. Bilerne er gule og der står ”Segelyszolgalat” på dem.

Links til at finde Campingpladser i Ungarn:

Nyttige links:

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information