Campingspecialisten

Når jeg rejser rundt i Danmark og besøger de danske campingforhandlere, syntes jeg altid det er sjovt og interessant at høre deres historie og baggrunden for deres forretning. Dette var på ingen måde anderledes da jeg besøgte Camping-specialisten.dk i Lind ved Herning.

Annonce:

Selve forretningen har eksisteret i mere end 40 år og siden 2007 har den eksisteret under navnet Camping-specialisten.dk med Henriette og Steen Overgaard ved roret.

At Henriette og Steen skulle kaste sin kærlighed på campingbranchen var nærmest et tilfælde. Steen, der arbejdede som direktør i et større transportfirma, havde længe gået med drømmen at blive selvstændig med en mindre virksomhed. En virksomhed hvor man har en daglig kontakt med sine kunder og ansatte.

Campingspecialisten
Der blev brugt meget tid og kræfter på at istandsætte forretningen

Efter at have haft de samme ejere i mere end 40 år trængte forretningen til en istandsættelse og nogle nye øjne. Henriette, der arbejdede som sygeplejerske, hjalp til med forretningen til at starte med. Efter at have hjulpet med istandsættelsen havde Henriette lidt svært ved at slippe taget i butikken og overlade det hele til Steen, så hun sagde sit job op som sygeplejerske og gik også fuld tid ind i forretningen.

Annonce:

Campingspecialisten
Forretningen hører ikke til en af de største, men det går på ingen måde ud over udvalget af varer

Camping-specialisten.dk har fra starten af været forhandler af Caravan Ringens mærker KABE, Bürstner, Wilk og Sprite, samt fortelte fra Isabella og telte fra WeCamp. Camping-specialisten.dk forhandler ligeledes produkter til campisten, fra forskellige grossister. Samtidigt tilbyder de salg af trailere fra Selandia, med et bredt udvalg til både private og erhvervslivet.

Campingspecialisten
Camping-specialisten.dk forhandler de førende mærker på det danske marked inden for udstyr

 Campingspecialisten
Inde så vel som ude fremstår vognene flotte og lige til at hægte på krogen til en ferieoplevelse

Camping-specialisten.dks værksted, der i dag har 3 fuldtidsansatte, kan også klare stort set alle former for reparationer. De har endda fået udviklet et helt specielt system, så de uden problemer nu kan udskifte både tag og sider på tilskadekomne campingvogne.

Campingspecialisten
Det moderne værksted med 3 fuldtidsansatte kan klare de fleste opgaver

Butikken bemandes til dagligt af Henriette og Steen samt Mathias Hansen, der er en smilende og imødekommende ung mand. Henriette og Steen har tilsammen 5 sønner, der også hjælper til i butikken efter behov.

Henriette og Steen nyder også selv at tage på camping når det kan lade sig gøre. Desværre er det bare ikke så tit det kan lade sig gøre pga af travlhed i forretningen.

Henriette og Steen ønsker begge at bevare forretningen som en lille familievirksomhed hvor nærvær, personlig betjening og service er i højsæde. Dog vil de ikke afvise at de måske på et tidspunkt godt kunne finde på at bygge lidt til og få lidt mere indendørs udstilling.

Campingspecialisten
Henriette og Steen har altid varm kaffe på kanden og både de og deres ansatte er til enhver tid klar til en hyggelig campingsnak

Camping-specialisten.dk har også en rigtig god hjemmeside som altid er opdateret med nyheder og gode tilbud.

De holder også jævnligt forskellige arrangementer. Bl.a. holder de d. 30. Juni 2011 ”Open By Night” hvor forretningen er åben fra 17 til 22. Her vil der blive hygget om kunderne med grillpølser, fadøl og sodavand. Og til de mindste (og de barnlige sjæle) vil der være Slushice.

Links:
Relevante Link(s) : Camping-specialisten.dk

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information