Efter 40 år som ledende kraft i Campinggaarden Ormslev A/S overdrager Flemming Svejstrup nu firmaet til sin søn Christoffer Svejstrup.

Campinggaarden i Ormslev skifter ejer

Annonce:

Fra 1. februar 2011 er det Christoffer Svejstrup, der står i spidsen for et nyt selskab, der fortsætter driften af Campinggaarden i Ormslev.
Christoffer er tredje generation, som skal videreføre familievirksomheden, der blev stiftet tilbage i 1959 af Christoffers farfar Johannes Svejstrup. Campinggaarden har haft den samme adresse i Ormslev i alle årene.

Christoffer har været ansat i virksomheden i otte år, de seneste fire år som direktør, og fremover vil han nu stå som ejer af Campinggaarden A/S Ormslev.

"Flemming er heldigvis stadig en del af salgsteamet, og det håber jeg på, han vil være i mange år endnu, men det er en naturlig udvikling, at yngre kræfter tager over, og jeg glæder mig meget til at se, hvad fremtiden bringer. Vores kunder kommer fra hele landet og vender gerne tilbage. Vi mærker i disse år en stigende interesse for campinglivet, hvilket afspejler sig positivt på salget. Meget af salget foregår via vores vogndatabase på nettet, og i forbindelse med generationsskiftet har vi blandt andet fået opdateret vores hjemmeside, så den fremstår mere tidssvarende og brugervenligt," siger Christoffer Svejstrup.

Generationsskiftet markeres med Åbent Hus i weekenden den 19. og 20. februar 2011, hvor der serveres champagne, vin og kransekage.

Annonce:
Links:
Relevante Link(s) : Campinggaarden Ormslev

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information