VestjyskBANK og Deloitte har netop med succes afholdt et strategiseminar for syv ejere af campingpladser. Det overordnede formål var at inspirere deltagerne til at arbejde mere målrettet med strategisk udvikling af deres pladser og derved skabe et større økonomisk råderum.

Annonce:

Konkret fik deltagerne et udkast til en handlingsplan med hjem i bagagen som her og nu kan hjælpe hver især i gang med nødvendig forandring og udvikling af deres pladser.

Bjarne Møller fra vestjyskBANK og Eskild Lauritsen fra Deloitte har taget initiativ til seminaret, der forløb over to dage.

"Vi har det helt klare indtryk, at vi ramte plet hos deltagerne med en god blanding af inspirerende oplæg og efterfølgende workshops, hvor de nye tanker og idéer med det samme kunne omsættes i konkrete mål og planer", siger Eskild Lauritsen.

"Der skete virkelig noget på såvel det forretningsmæssige som det personlige plan. Både fordi deltagerne var godt forberedt og tunet ind på at arbejde med vision og strategi, og samtidig udnyttede tiden på seminaret fuldt ud til at få personlig sparring af konsulenterne", fortæller Bjarne Møller. 

Annonce:

Et panel af eksperter på området præsenterede gennem oplæg forskellige værktøjer og metoder, og stillede deres erfaringer til rådighed blandt andet ved at tilbyde individuel sparring på seminaret.

Skal være mere konkrete
Carsten Lindhard Andersen har sammen med sin kone, Mette Andersen, drevet Bryrup Aqua Camping i tre år. De har egentlig hele tiden vidst, hvad de ville, men har ikke tidligere taget sig tid til at få deres mål for campingpladsen skrevet ned. De har heller ikke tidligere haft en egentlig handlingsplan, men på seminaret udarbejdede de en struktureret og praktisk plan, for de idéer og projekter, de hidtil har haft i tankerne. 

"Der sker jo noget med ens planer, når de bliver skrevet ned. De bliver mere konkrete, fordi man selv bliver bevidst om, hvad man vil, og hvordan man kan gøre det", fortæller Carsten Lindhard Andersen

"Seminaret har bekræftet min kone og mig i, at vi grundlæggende arbejder og tænker rigtigt, men samtidig har vi også fået slået fast, at vi skal være mere konkrete med vores mål og planer. Så kan vi bedre følge op på dem og se, om der er noget, vi skal ændre på undervejs for at holde fokus."

"Det er også vigtigt for os at få budgettet til at hænge fornuftigt sammen, og det er nok det punkt, jeg har fået størst sparring på i løbet af seminaret", siger Carsten Lindhard Andersen.

Strategisk landkort
Inden seminaret fik deltagerne tilsendt et såkaldt strategisk landkort, der i billeder viser de områder, man med fordel kan inddrage i sine overvejelser, når man udarbejder sin strategi og handlingsplaner. Områderne er f.eks. ens svage og stærke sider og de muligheder, trusler og kritiske barrierer, der er i markedet.

"For mig er forskellen på det, jeg hele tiden selv har gjort, og det vi får præsenteret her, at planerne bliver konkretiseret og målbare", siger Carsten Lindhard Andersen. "Seminaret giver os et løft i forhold til den proces, vi nu skal igennem, hvor vores virksomhed skal udvikle sig."

Ingen færdig opskrift på den rigtige strategi
Deltagerne på seminaret fik slået fast, at hvis man vil udvikle sin campingplads, skal mål og planer være en del af dagligdagen 

"Jeg tror, at alle der driver en campingplads kender til, at det meste af arbejdstiden går med drift: Der skal males, sættes varer på hylderne, og skrives breve - og mens man gør alt det, så glemmer man, hvor man vil hen", siger Carsten Lindhard Andersen.

"Der er ingen fast opskrift på, hvordan en handlingsplan skal se ud, men hvis man vil arbejde med strategi, kommer man ikke uden om at træffe beslutninger om sine mål. Og det gælder uanset hvilken fase, man er i med hensyn til at udvikle sin plads", siger Carsten Lindhard Andersen.

Det er Carsten Lindhard Andersens fornemmelse, at mange campingpladsejere på det menneskelige plan har en fælles udfordring. "Typisk er man jo et ægtepar, der driver pladsen sammen, og selv om man går op og ned af hinanden i dagligdagen, kan man sagtens have forskelligt fokus på, hvad der er vigtigt i forhold til forretningen, siger han. Med andre ord, så tror jeg, at vi slipper for nogle diskussioner, fordi vi nu har skrevet ned, hvad det er vi vil", siger han med et smil til sin kone. " Vi kan i hvert fald gå lige hjem og bruge det, vi har lært her." 

Mette og Carsten Lindhard Andersen, Bryrup Aqua Camping var godt tilfredse med seminaret, der fandt sted på Svostrup Kro ved Silkeborg. De fik især stort udbytte af sparring om budgettet.

Pressemeddelelse

 

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information