Sommersæsonen er ved at på hæld – og for nogle campister slutter sæsonen. Men flere og flere campister har heldigvis fået øjnene op for, at Danmark er et dejligt land også i efteråret og vintermåneder. Landets skiftende sæsoner byder på pragtfulde naturoplevelser, og på samme tid kan hyggelige familieweekender gøres til en fornuftig pris.

I stedet for at sætte campingvognen i hi, vælger mange campister at udnytte investeringen udover sommermånederne.(Foto er udlånt af Campingrådet).I stedet for at sætte campingvognen i hi, vælger mange campister at udnytte investeringen udover sommermånederne.(Foto er udlånt af Campingrådet).

Annonce:

 

 

Og Lisbeth Rasmussen, der er formand for Camping Branchen er slet ikke i tvivl:

”Det er dejligt at stadigt flere og flere bruger deres vogn om efteråret og hele året rundt. Når man har investeret i en campingvogn, er det ærgerligt at sætte den i hi hele efteråret og vinteren, når vi ved, at både september og oktober kan være endog særdeles gode campingmåneder”, siger hun og fortsætter:

Annonce:

”For os er sæsonen slet ikke slut endnu. Mange campister finder i løbet af foråret og sommeren ud af, at behovet har ændret sig og det vist er på tide at skifte til en anden model og indretning. Andre har lejet eller lånt en vogn, og andre igen har måske været på telttur og fundet ud af, at camping er sagen. De vil netop i efteråret kunne gøre et godt køb, da vi nu skal sælge ud af året demo- og udstillingsmodeller, så der kan være en god skilling at spare”.

Hun peger på, at campingpladserne konstant investerer i nye faciliteter, der kan benyttes, når solen står lavere på himlen. Det gælder for eksempel super flotte wellnessområder, indendørs svømmelande, aktivitetsrum og eksklusive sanitære faciliteter, så mange campingpladser tilbyder det samme som et fire stjernet hotel.

”Og hvis man vil have optimalt udbytte ud af sin campingvogn hele efteråret kan man vælge at sætte sin vogn på en fast plads. Dette er typisk noget billigere end en forårsplads, så hvorfor ikke benytte lejligheden og finde sig en god campingplads, som familien kan besøge i weekenderne. Der er ingen tvivl om, at især ungerne vil nyde fælles oplevelser i naturskønne omgivelser sammen med far og mor”, fortsætter Lisbeth Rasmussen, der som formand for forhandlerbranchen imødeser en travl periode for sine medlemmer.

”Mange har også skiftet ud i løbet af sommerferien, så der er et stort udvalg af velholdte brugte vogne at vælge imellem rundt om hos forhandlerne til en fornuftig pris. Så når det gælder brugtvognshandel, er efteråret også en god periode for kunderne, både for ”nye” og ”gamle” campister”.

Links:
Relevante Link(s) : Camping Branchen

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information