Campingbranchen presse 210415 01

April og maj måned er traditionelt det tidspunkt på året, hvor campisterne får klargjort campingvognen til den kommende sæson og vigtigst af alt, tager på de første campingture i det nye år. Her får familien også lige afprøvet og gået deres campingudstyr igennem, hvilket ofte fører til udskiftninger og forbedringer.

Annonce:

Det kan være alt fra nye campingmøbler, nyt fortelt, eller måske trænger selve campingvognen til at blive udskiftet med en ny eller nyere model.

Du kan finde en oversigt over nye og brugte campingvogne, teltvogne og autocampere til salg gennem de autoriserede campingforhandlere her

Dejlige camping weekender

Fra april og frem til sommerferien kommer en række belejlige ferie- og fridage, som de danske campister bruger til miniferier, oftest i Danmark men selvfølgelig også med afstikkere til nabolandene.

En række af de danske campingpladser tilbyder ofte campisterne, at de kan lade deres campingvogn blive stående på campingpladsen, så de kan fortsætte deres feriedage den efterfølgende weekend. For mange familier vil sådan et tilbud ofte falde i god jord, da campingvognen således anvendes som et sommerhus, som man hurtigt kan flytte ind i, i den kommende weekend.

Annonce:

Måske har man også mødt nogle flinke naboer på campingpladsen, som også har valgt at blive på pladsen de kommende weekender. Så nye venskaber opstår hurtigt.

Campister er moderne Nomader

Andre campister holder mest af at opleve nye campingpladser, seværdigheder, områder samt ikke mindst møde nye naboer. De skal videre til nye campingpladser eller måske gense campingpladser, som de er faldet for ved tidligere besøg.

Man kan sige, at livet som campist giver mulighederne for både det ene eller det andet, fastligger eller rejsende alt efter, hvad familien har lyst til.

Vælg mellem næsten 500 godkendte campingpladser 

I Danmark findes der næsten 500 godkendte campingpladser, som er inddelt i 1-5 stjerner alt efter deres faciliteter. Men man skal ikke lade sig forvirre af stjernerne, da en 1 eller 2 stjernet campingplads kan ligge i det smukkeste område, men kun har 2 stjerner, da der måske ikke er store legepladser og hoppepuder for børn. 

Men måske ønsker du netop en stille weekend, hvor der skal vandres dejlige ture i naturen eller læses gode bøger i forteltet eller under solsejlet.

Du finder en oversigt over de godkendte danske campingpladser på www.danskecampingpladser.dk

 

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information