campingbranchen presse 1012 saeson 01

Campingsæsonen er gået på hæld – i hvert fald for nogle campister. For andre, er vi endnu midt i den. Det gælder de stadigt flere danske campister, der har fået øjnene op for, at Danmark er et dejligt land også i efteråret. Landets skiftende sæsoner byder på pragtfulde naturoplevelser, og på samme tid kan hyggelige familieweekender gøres til en fornuftig pris. Så kom til Kom til åbent hus den 27. og 28. oktober og lad dig inspirere.

Annonce:

”Det er lidt synd, at mange stadig ser camping som en forårs- og sommerfornøjelse. Når man har investeret i en campingvogn, er det ærgerligt at sætte den i hi hele efteråret og vinteren, når vi ved, at efterårsmåneder kan være super gode campingmåneder”, udtaler formanden for Camping Branchen, Lisbeth Rasmussen.

Hun fortæller, at campingpladserne konstant investerer i nye faciliteter, der kan benyttes, når solen står lavere på himlen. Det gælder for eksempel indendørs svømmelande, wellness områder, aktivitetsrum og flotte sanitære faciliteter m.m.

”Og i forhold til en forårsplads, er en fast plads i efter-sæsonen typisk noget billigere, så hvorfor ikke benytte lejligheden og finde sig en god campingplads, som familien kan besøge i weekenderne. Der er ingen tvivl om, at især ungerne vil nyde fælles oplevelser i naturskønne omgivelser sammen med far og mor”, fortsætter Lisbeth Rasmussen.

”For os er sæsonen slet ikke slut endnu, da allerede mange campister bruger vognen året rundt og campister har måske i løbet af sommeren fundet ud af, at behovene har ændret sig og overvejer at skifte til en anden størrelse vogn eller med andet udstyr. Samtidig har nogle lejet eller lånt en vogn, og andre har måske været på telttur og fundet ud af, at camping er sagen.

Annonce:

Campingsæsonen er slet ikke slut

”Efteråret er et godt tidspunkt at kigge på ny eller brugt vogn. Alle Campingbranchens forhandlere holder åbent hus i weekenden den 27. og 28. oktober, hvor nogle af næste års modeller præsenteres, og man kan være heldig at finde et godt tilbud på sidste års model. Samtidig står der mange pæne brugte vogne rundt om hos forhandlerne. Så både når det gælder ny eller brugt vogn, er efteråret også en god periode for kunderne”.

Branchen oplever ifølge Lisbeth Rasmussen, at mange campister kommer efter sommersæsonen og vil investere i ekstra komfort-udstyr til de kolde måneder, fordi camping i Danmark - og for den sags skyld i udlandet - ikke kun er rar og afstressende i de varme måneder”.

”Der er ingen tvivl om, at tendensen går i retning af at få mest muligt ud af campingvognen, når man nu engang har sat penge i den. I disse ofte stressede tider, er det rart at kunne sige farvel til det hele og slappe af, om det så kun er for et par dage”, siger Camping Branchens formand.

Links:
Relevante Link(s) : Camping Branchen

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information