presse_fdm_1009_vintercamping

Efterårsferiens afslutning er langt fra lig med sæsonens ditto for campisterne. Rigtig mange vælger at bruge deres campingvogn hele året - også i sne og slud.

Annonce:

Frost og sne er ingen hindring for en rigtig campist. Interessen for at bruge campingvognen året rundt er stigende, og det skyldes ikke mindst, at campingvognene er blevet bedre isolerede.

"Rigtig mange har investeret flere tusinde kroner i deres campingvogne, så de vil også have mulighed for at bruge vognen ud over sommersæsonen. Nogle vælger blot at tage en weekend på vintercamping, mens andre bruger campingvognen hele vinteren igennem," siger FDMs campingchef Thomas Kristensen.

To af FDMs campingpladser holder åbent i hele vintersæsonen, og her er der mange aktiviteter, selv om vinteren står for døren. F.eks. nyder gæsterne på FDMs campingplads i Billund godt af, at campingpladsen ligger dør-om-dør med Lalandia og Legoland, mens Holbæk Fjords gæster gør brug af pladsens wellnesskoncept med spa og massage.

"Vintercampisterne vælger vores pladser, fordi nærmiljøet er egnet til at campere året rundt. Har man ikke selv en campingvogn, er det muligt at leje hytter på pladserne. Hytterne er elopvarmede, har køkken og findes både med og uden bad," siger Thomas Kristensen.

Annonce:

FDMs to vintercampingpladser i Billund og Holbæk har vinteråbent helt frem til foråret, hvor FDMs øvrige campingpladser åbner for gæsterne igen. Også campingpladser i resten af Europa holder vinteråbent.

Gode råd til vintercampister:

  • Bremserne skal kontrolleres. Tjek, at håndbremsen kan holde vognen.
  • Kontroller campingvognens lys og lygter.
  • Tilkoblingskuglen skal være ren, så slingrebremsen har effekt.
  • Fyld ikke vandtanken op - det kan medføre frostsprængning.
  • Vandrør og tanke skal være isolerede.
  • Medbring en varmeblæser.
  • Varmen skal cirkulere rundt i hele vognen, og der skal luftes ud jævnligt.
  • Medbring ekstra gas, hvis du ikke er helt sikker på, at det kan købe på destinationen. Forbrugets størrelse kan godt snyde især førstegangs vintercampister.
  • FDM anbefaler desuden, at man monterer samme type dæk på campingvognen, som man har på bilen

Få flere oplysninger om vintercamping på fdm.dk/camping

Pressemeddelelse

Links:
Hjemmeside: FDM Camping

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information