brohallen nyel lokaler 2017 01

Caravan Centret Brohallen flytter til nye lokaler på Randersvej 8 i Nykøbing Falster. Det bliver markeret med en kæmpe åbningsfest d. 18. - 19. marts.

Annonce:

I mange år har Caravan Centret Brohallen haft deres butik, udstilling og værksted ved Orehoved på Nordfalster. Gennem tre generationer har familievirksomheden ligget lige ved den gamle Storstrømsbro. Men den tid er nu slut. Der skal bygges en ny Storstrømsbro, og den bliver opført lige der, hvor Caravan Centret Brohallen ligger.

Bettina og Kåre Rützou er i fuld gang med at få alt i den nye forretning klar til åbningsfestenBettina og Kåre Rützou er i fuld gang med at få alt i den nye forretning klar til åbningsfesten

For 6 år siden fik Caravan Centret Brohallen besked om, at ejendommen og grunden ville blive eksproprieret d. 01. september 2015. Derfor har forretningen måtte finde nye lokaler, og er nu flyttet til Randersvej 8 i Nykøbing Falster.

Den nye afdeling med udstyr er på 400 m2, så der er et stort udvalg derDen nye afdeling med udstyr er på 400 m2, så der er et stort udvalg der

Annonce:

Tre generationer af campingforhandlere

Caravan Centret Brohallen ejes i dag af Kåre Rützou, men forretningen blev grundlagt i 1959 af Kåres morfar. Kåres far var også med fra starten af.  Den gang solgte man påhængsmotorer fra et lokale i Nørre Alslev på Falster. I 1962 udvides forretningen til også at omfatte campingudstyr – bl.a. campingvogne fra Sprite m.fl.

I 1963 flytter man forretningen fra Nørre Alslev ud til Ore Hoved, hvor forretningen har ligget indtil nu. Samtidig åbnede man også en campingplads lige ved campingforretningen. Senere kom der også et cafeteria og en kiosk til.

I midten af 1970’erne overtog Kåres far forretningen. I 1986 starter Kåre som medarbejder i forretningen, bliver oplært i faget af forretningens erfarne medarbejdere. I 2000 kommer Kåre med ind som ejer af forretningen, og han overtager hele forretningen i 2005.  Men Kåre har haft sin gang i forretningen lige siden han kunne gå.

Stadig en familievirksomhed

Kåre er ikke alene om at drive Caravan Centret Brohallen. Kåres hustru Bettina er butiksuddannet, og har arbejdet som salgskonsulent i flere år, men arbejder nu på fuldtid i forretningen. Det begyndte egentlig med at Bettina kun hjalp til weekender, men lysten til at være med til at skabe noget, og være med til sætte sit præg på forretningen trængte sig mere og mere på, så Bettina sagde sit arbejde op, for at kunne gå helhjertet ind i driften og udviklingen af Brohallen.

Fin udstilling af møbler og udstyr fra alle de anerkendte leverandørerFin udstilling af møbler og udstyr fra alle de anerkendte leverandører

Som Bettina selv siger:

”Jeg har aldrig fortrudt min beslutning. Det kan være hårdt, men det er også spændende og givende. Og så er Kåre og jeg et godt team. Selvom vi er gift, så er vi også hinandens bedste venner, og det fungerer fint for os”.

”At være med til at bygge en helt ny forretning op, er en kæmpe udfordring. Det giver mange søvnløse nætter, men det er også sindssygt sjovt”, siger Bettina.

Til åbningsfesten vil der være en masse gode tilbud i butikkenTil åbningsfesten vil der være en masse gode tilbud i butikken

Det er broernes skyld…

I 1963 var der meget trafik ved Ore Hoved pga. af Storstrømsbroen. Der kom mange busser, og både campingforretning, campingplads, kiosk og cafeteria gik strygende som følge af de mange besøg der.

Med det ændrede sig da Farøbroen blev opført. Da trafikken nu gik uden om Ore Hoved, kom der færre om færre gæster til kiosken, campingpladsen og cafeteriaet. Derfor valgte man efter nogle år så at lukke den del af virksomheden.

Så hvad den ene bro førte med af kunder og omsætning, det tog den næste bro væk igen. Og nu kan man næsten sige, at historien gentager sig. Der skal opføres en ny bro, og det får igen omfattende konsekvenser for Caravan Centret Brohallen. Nemlig at forretningen må flytte til nye lokaler.

Nye muligheder og nye tiltag

Det er altid lidt kaotisk at flytte en stor forretning til nye lokaler, men Bettina og Kåre ser på fremtiden med glæde.

”Nu gælder det om at få etableret os i de nye lokaler, og udnytte de nye muligheder vores nye lokaler giver”, fortæller Bettina.”Nu gælder det om at få etableret os i de nye lokaler, og udnytte de nye muligheder vores nye lokaler giver”, fortæller Bettina.

Og med 1000 m2 udstilling af campingvogne, Camp-let og telte, og en udstillingshal på 400 m2 udelukkende til udstyr, vil Caravan Centret Brohallen også fortsat være Lolland-Falster største og førende campingforhandler.

Den nye udstillingshal til fortelte, Camp-let og campingvogne. Snart vil den være fyldt med vogne og telte.Den nye udstillingshal til fortelte, Camp-let og campingvogne. Snart vil den være fyldt med vogne og telte.

Også værkstedet har fået et løft. Nu er der separat mekanisk- og pladeværksted, og Brohallens værkssted bliver kontrolleret af Danmarks Tekniske Institut, og er desuden det eneste DCU-godkendte værksted på Lolland-Falster.

I forbindelse med flytningen har Caravan Centret Brohallen investeret i en servicevogn. Med denne kan Brohallen servicere campister ude på campingpladserne i området. Det kan f.eks. være gas- og fugttest eller mindre reparationer.

Caravan Centret Brohallens nye servicevogn.Caravan Centret Brohallens nye servicevogn.

Kæmpe åbningsfest med mange gode tilbud

Det har som nævnt været et stort arbejde at flytte forretningen til nye lokaler. Og selv om der stadig mangler lidt hvad facade og gårdplads angår, så er udstillingerne, værksted og forretning 100% klar til brug. Og det skal fejres.

I weekenden 18. – 19. marts afholdes der stor åbningsweekend i der nye lokaler. Der vil der være mange gode tilbud på campingudstyr med store besparelser. Du vil også kunne møde repræsentanter fra næsten alle egnens campingpladser, så der vil også være fine muligheder for at indhente inspiration til årets ferier.

Så kig fordi. Se de nye campingvogne fra Hobby, teltvogne fra Camp-let og fortelte fra Isabella. Der er masser af udstyr, møbler og service i butikken, og med de mange tilbud er det en oplagt mulighed for dels at se de nye lokaler og dels gøre en god handel.

Se mere her: Caravan Centret Brohallen

 

Annonce

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

© AltOmCaming.dk 2007 - 2017 . I henhold til "Ophavsretsloven" er det forbudt at kopiere billeder, tekster, grafik, fotos m.m. eller anvende andet materiale fra AltOmCamping.dk's sider uden skriftlig godkendelse fra AltOmCamping.dk.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information